Englænderne kan fremvise talrige eksempler på underspillet tøjstil og fremtoning. Tænk blot på Londons borgmester Boris Johnson, der til afskedsceremonien ved de Olympiske Lege i Kina i sommer greb den olympiske fane iført åben jakke, løs slipseknude og hånden i lommen.
Men englænderne er også excentriske. De kan også lide at levere et statement på den festlige måde. I hvert fald hvis vi ser stilhistorisk på det. Deres bredstribede skjorte er nok det fremmeste eksempel på den tilbøjelighed. Slå et smut ned ad Jermyn Street i London, og butikvinduerne bugner af farverige skjorter. Vel at mærke ikke til sjov og ballade, men til business.
De bredstribede skjorter dukkede for alvor op i mellemkrigstiden. Årsager kan der være flere af, men det har givet spillet ind, at det engelske samfund som ingen andre regulerede brug jakkesæt og især slips. Da engelskmanden bandt et slips i mellemkrigstiden, var det ofte et klubslips, universitetsslips eller et militærslips. Der var ikke frit valg på hylderne. Jakkesættet gav også mere eller mindre sig selv ligesom de sorte oxfordsko.
Men skjorten var hans egen. Den kunne han lege med og fortælle en historie om sig selv igennem. Så et marked for skjorter, der kunne fortælle, voksede frem.
Foruden de karakteristiske “bold stripes” kendes en engelsk skjorte på de ulimede manchetter og krave. Limede manchetter og krave er ellers normen i dag, men ikke på en rigtig engelsk skjorte. Det vil du opleve, hvis du bestiller en skjorte hos Turnbull & Asser, New & Lingwood eller en af de andre butikker i Jermyn Street, der tilbyder at sy skjorter efter mål.
Eksemplerne her kommer fra Harvie & Hudson. Læg i øvrigt mærke til de respektive slips’ mønstre og farver. Sådan tæmmer du storstribede skjorter på elegant vis.
Holger skriver
Jeg ser ikke mange stribede skjorter i London. De fleste er hvide eller lyseblå. Gad vide, hvor mange der egentlig køber de festlige skjorter i Jermyn Street?
Torsten skriver
Du har har ret, Holger. Den storstribede skjorte er ikke normen, heller ikke i London. Ikke desto mindre er den en engelsk specialitet, der – når det sker – serveres i England, ikke i Italien.
VH Torsten