Jeg har længe haft et lille problem med Hitchcock-filmen North by Northwest, Menneskejagt på dansk: Cary Grant bærer et jakkesæt, der efter næsten alle alen er et hit, men jakken mangler slidser.
På en smoking, hvor enkelhed er kodeordet, er det helt naturligt og næsten nødvendigt, at jakken ikke har slidser. Men i alle andre tilfælde må de på, og allerhelst to, medmindre vi har at gøre med en ridejakke, der traditionelt kun har én slids bagpå.
Hvorfor? Fordi den slidseløse jakke griber om hofterne, så snart man bevæger sig bare en smule. Slanke personer som Cary Grant kan lettere slippe afsted med en slidseløs jakke, men også på ham tager den fat.
Slidser i jakken minimerer problemet. Selv en tætsiddende jakke kan drapere roligt over lænden, hvis der er to slidser, der giver efter, når man drejer hovedet – eller sætter sig ned i en togkupe for at blive kysset af en blondine.
Slidser kommer og går. I 20ene og 30erne var de ikke særligt populære.
Det er rigtigt, men der er stadig et for og imod, og for mig at se mest et imod.