• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Manden i gråt

11. august 2009, af Torsten Grunwald

Manden-i-gr-C3-A5t-001

Manden-i-gr-C3-A5t-009

Den amerikanske designer Thom Brown har fået mangen en modejournalist til at dirre. Jeg er ikke nær så begejstret. Jeg ser intet formål med at klovne i altfor korte jakker og stumpende bukser – en stil, som er hans visitkort.

Men jeg giver Thom Brown en cadeau for at puste liv i den grå flannelshabit. Siden starten af 1960’erne har den ellers levet et stille liv i forhold til sine glatte brødre, de mørkeblå og gråsorte kamgarnshabitter. Nu virker den grå flannelshabit igen, blandt andet takket være Thom Brown. Jeg befinder mig i hvert fald godt i min grå flannelshabit og synes den er mægtig alsidig fra efterår til forår. Det er, som om den er mere diskret og mere gelassen end en mørk kamgarnshabit.

Flannel er karakteriseret ved en sløret overflade. Den originale flannel er en kardegarnsflannel, hvor det ru udseende naturligt fremkommer, fordi stoffet er vævet på ulden kardegarn. Det kan dog være en god ide at benytte kamgarnsflannel i stedet, hvis man gerne vil have en habit med lang levetid. Kamgarn har bedst slidstyrke.

Habitten her er forarbejdet i en 13 ounce kardegarnsflannel.

Foto: Stiljournalen

Share

Skrevet i: Grå jakkesæt, Jakkesæt Tags: flannel 19 kommentarer

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Anonymous skriver

    11. august 2009 kl. 9:56

    Flot sammensætning.

    Lad os få nogle flere indlæg af den slags.

    Hvad med et close-up af skoene?

    Svar
  2. Anonymous skriver

    11. august 2009 kl. 13:48

    Jeg er enig. Det er en god sammensætning. Vil du benytte stribede slips til alle jakkesæt?

    Svar
  3. Anonymous skriver

    11. august 2009 kl. 16:03

    Ganske flot stykke klæde.

    Att: Torsten.

    Jeg har undret mig over den egentlige funktion af ærmebånd. Dvs. de elastiske bånd som man spænder om armen omkring albuen. Kan du oplyse dette slørede felt af mandens garderobe i evt. et indlæg?

    Den sorte sløjfe du tidligere har skrevet om, gør jeg brug af til andet end smoking. I jakkesæt – og habits øjemed, kan den da bruges med samme betydning som et slips? Her tænker jeg mørkeblåt jakkesæt, hvid skjorte, men en sort sløjfe istedet for slips. Er der noget som ligger til hindring for den kombination?

    Svar
  4. Torsten skriver

    11. august 2009 kl. 17:48

    Skofoto kommer.

    Stribede slips har en forbindelse med skoler, militærregimenter etc. Jeg synes, de fungerer rigtigt godt med et flannelsæt eller et brunt jakkesæt, mens jeg ikke er så glad for dem til en mørk kamgarnshabit.

    Ærmebånd var typisk nogle far brugte i køkkenet eller bogholderen på kontoret for at skåne manchetterne, mener jeg.

    Sløjfen kan i princippet altid bruges i stedet for slips, men det er klart, at vil vække lidt mere opmærksomhed i dag.

    VH Torsten

    Svar
  5. Anonymous skriver

    11. august 2009 kl. 21:18

    En sløjfe bør ikke anvendes i forbindelse med andet end en smoking- og slet ikke i forbindelse sammen med habit eller jakkesæt. Det er alt for casual og useriøst.

    Svar
  6. Torsten skriver

    11. august 2009 kl. 21:42

    @ Anonym: Der er intet historisk, der taler imod at kombinere en sløjfe med et jakkesæt. Tænk fx på Churchill. Men den er svær at benytte i dag, enig.

    Svar
  7. Anonymous skriver

    11. august 2009 kl. 22:25

    Det må jeg nok give dig ret i.

    Det at anvende sløjfe med andet end smoking er nok også meget forskelligt fra person til person.

    Nu til dags ville jeg ikke kunne se i hvilken branche man kunne anvende sløjfe.

    Jeg synes selv at der er noget komisk og barnligt over at benytte den.

    Svar
  8. Anonymous skriver

    13. august 2009 kl. 21:17

    Jeg syntes nu godt man kan bruge sløjfen i andre sammenhæng end smoking. Jeg benytter da tit en sløjfe, og har mange forskellige farver, stribede og prikkede. Det kræver bare at man tør..

    Svar
  9. Anonymous skriver

    13. august 2009 kl. 22:12

    Benytter du den nogensinde i arbejdsmæssig regi?

    Svar
  10. Anonymous skriver

    13. august 2009 kl. 22:26

    Hej Torsten!

    Jeg formoder næsten at habitten, skjorten og skoene er lavet netop til til dig.

    Hvem har lavet de forskellige ting?

    Ellers god stil.

    Det eneste jeg ville have gjort anerledes var lommetørklædet. I stedet for pænt foldet, så heller putte det ned, så det ser “naturligt” ud (du har skrevet et indlæg der hedder ‘Lommetørklæde med kaos’, det er noget á la det jeg mener).

    Lommetørklædet kunne måske have været med grå eller blå kant, for at matche habitten eller slipset?

    Anvender du altid lommetørklæde med habit/ jakkesæt?

    Mvh.

    Andreas

    Svar
  11. Torsten skriver

    14. august 2009 kl. 8:40

    @ Andreas: Der er altid plantet et lommetørklæde i brystlommen på min jakke – som regel “en puf”, altså på “med benene først”. Mht. til skrædder og skomager, så er de kategoriserede som forretningshemmeligheder på Stiljournalen 🙂

    Svar
  12. Anonymous skriver

    14. august 2009 kl. 11:38

    Jeg bruger den ikke i arbejdsmæssig sammenhæng da jeg er studerende, men kunne nok godt finde på det når jeg er færdig.

    Svar
  13. Anonymous skriver

    14. august 2009 kl. 12:18

    Nu er det ikke for at lyde arrogant eller noget i den stil, men hvad læser du og i hvilket job kunne du forestille dig at anvende sløjfen?

    Svar
  14. Torsten skriver

    14. august 2009 kl. 12:51

    Kan man bære en sløjfe? Ja, naturligvis kan man det. Er en sløjfe elegant eller på anden måde stilfuld – eller er den bare komisk? Se, det kan diskuteres. Min egen holdning er den, at det er svært at komme afsted med en sløjfe i dag, hvis man kan lide en underspillet og diskret stil. Hvis man derimod vil levere et statement, ja, så ingen alarm. Men har vi ikke nok af statements i det offentlige rum?

    Svar
  15. Anonymous skriver

    14. august 2009 kl. 18:19

    Jeg læser til maskinmester, og regner med at tage management i hovedfag, og derefter arbejde i Singapore eller New York. (Og nej, en maskinmester er ikke kun en gut der er smurt ind i olie)

    Svar
  16. Torsten skriver

    14. august 2009 kl. 18:25

    Og med de ord er debatten om sløjfe eller ej slut.

    VH Torsten

    Svar
  17. Anonymous skriver

    4. januar 2010 kl. 17:09

    Nu har jeg laest en del omkring kamgarn og super-indekset, som jo skal tages med et gran salt. Men hvad er forskellen mellem Worsted wool, super 100´s og saa kamgarn?

    For kamgarn ligner jo de fleste af de super 100´s jeg ser i dag, men er det vaevningen?

    Svar
  18. Torsten skriver

    4. januar 2010 kl. 19:04

    Kamgarn er dansk for worsted. Super 100 mv. henviser til tykkelsen på de uldfibre, man har benyttet til spinding og vævning af stoffet. Super 100 er typisk en betegnelse, man benytter i forbindelse med kamgarn/worsted.

    VH Torsten

    Svar

Trackbacks

  1. Det grå jakkesæt i flannel siger:
    11. april 2016 kl. 18:31

    […] Man in the Gray Flannel Suit (Manden i gråt), hedder en amerikansk bog fra 1950’erne. Den er ikke venlig ved det grå flannelssæt, som […]

    Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Herretøj på Nørrebro – inspektion

Nørrebro i København er en blanding af genbrugsbutikker og små selvstændige butikker. Har de noget for en velklædt mand? Vi besøgte fire styks butikker, og jo, vi fandt noget.
Læs mere

Sommerens herregarderobe

Sommerhalvårets garderobe støvet af. Den velklædte mand præsenterer 3 x skræddersyet tøj til varmere måneder. I den forbindelse minder han om et stiltrick med skjorte, slips, sko og strømper, der virker igen og igen.
Læs mere

Shaping New Tomorrow – anmeldelse af tøj

Shaping New Tomorrow blev bygget på 2010’ernes slim fit-stil. Tøjet sad slikkende tæt og var fyldt med elastan, så man kunne bevæge sig i det. Nu vil ungdommen have vidde i deres gevandter og masser af den. Hvordan grejer “Shaping” det? Vi så forbi for at prøve den nyeste kollektion i butikken på Købmagergade i København.
Læs mere

Dårlig tøjsmag – nogle eksempler

Dårlig tøjsmag er overalt. Den velklædte mand har fundet nogle tidstypiske eksempler og forklarer, hvorfor de er dårlig smag.
Læs mere

De mest eklatante fejlkøb

Ingen slipper uden om, heller ikke Den velklædte mand. Her er en samling af de mest eklatante fejlkøb, han har begået, og konklusionen, han har draget af dem.
Læs mere

Sansernes opdragelse

Fra jævn karakter til topkarakter. Den velklædte mand har nogle konkrete stiltip i ærmet, der kan forvandle din formelle og uformelle tøjstil til vaskeægte god smag.
Læs mere

Suitsupply – test foråret 2026

Den velklædte mand har prøvet habitter, jakker, bukser og for første gang skjorter hos Suitsupply. Noget er ved det gamle, men han kunne også konstatere en kursændring i butikken i Grønnegade i København. Den kom en smule bag på ham.
Læs mere

Den bedste tøjstil i foråret 2026

Vinteren ebber ud. Den velklædte mand viser de bedste nye tøjstile og design, han har set online, og afkoder tendenser.
Læs mere

Kælderen med de gamle habitstoffer

Jeg troede, at Hvidberg Stoffer og deres lager var væk. Men i en kælder ude på Amager finder man nu den gamle klædevarerhandlers mange varer, herunder vintagestoffer til habitter, jakker og bukser, under nye ejere. Jakkesæt made to measure tilbydes også. København bliver ved med at overraske.
Læs mere

Herremode på gaden i København

Den velklædte mænd tog på fotosafari i København med nye venner. Han er har stadig svært ved at begribe resultatet.
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Torsten til De nødvendige herresko
  • Lars til De nødvendige herresko
  • Torsten til Sommerens herregarderobe

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026