Bent Wennerwalds afsluttende bemærkning i telefonen rumsterede i hovedet på mig, da jeg den ene aften cyklede forbi Århusgade. Jeg bremsede og trak ned til nr. 8. Dér i vinduets mørkegule belysning hang jakken på en gine – nu med ærmer og for. Hvad jeg bed mest mærke i, var dog reverset: halløj hvor et smukt rul!
Et par dage efter oprandt prøven, det vil sige andenprøven af jakkesættet. De gode takter for førsteprøven fortsatte. Taljeringen var blevet, som jeg håbede på, og Bent Wennerwald havde afrundet forkanterne yderst elegant. Ryggen så også glat og fin ud i spejlet, bort set fra tendensen til nogle rynker under kraven, der relativt let kan tilrettes.
De burde være ligetil, men ærme- og bukselængden viste sig som de to største udfordringer. Bukselængden er ikke farlig. Den kan let justeres efterfølgende. Til gengæld er det vigtigt at ramme den helt rette ærmelængde. Manchetter, der har rigtige knaphuller, kan ikke bare forkortes eller forlænges et par cm. Skrædderen skal pille ærmerne af og ændre længden ved skulderen med diverse risici til følge.
Vi talte og prøvede meget frem og tilbage. Jeg håber, længderne kom i vinkel. Vi får se.
Skulderen sluttede til og føltes perfekt, da jeg havde jakken på under prøven. Den skrå skuldersøm er måske medvirkende til det – jeg ved det ikke, men jeg kan lide den. Den er en af de karakteristiske detaljer, der adskiller et skræddersyet jakkesæt fra et konfektioneret et af slagsen. Har en jakke en skrå skuldersøm, drejer det sig 99 procent sikkert om en skræddersyet jakke.
Jeg opdagede de dybe slidser i jakken og kvitterede for dem. Bent Wennerwald, der i perioder fungerede som underleverandør til den legendariske skræddermester Alfred Alm, fortalte, at det var sådan, Alm foretrak dem.
På fotoet trædet nappet i taljen også tydeligt frem. Nappet, der tilfører jakken en ekstra maskulin silhuet, er en engelsk måde at forme jakken på, som man fx sjældent ser i italiensk skrædderi.





Det er spændende at følge dit jakkesæt. Jeg håber du tager nogle fotos til sidst så vi kan se jakkesættet i fuld figur.
Tilslutter mig…tak for billederne og den detaillerede beskrivelse. Og tillykke 🙂
Denne kommentar omhandler ikke lige denne spændende proces (en hel gyser med de ærmer!), men er relateret til den gode skrædderkunst.
For noget tid siden eftersøgte en person her i Stiljournalen et billigere alternativ til den rene vare. Den pågældende fik ikke noget alternativ, men blev foreslået at købe et godt stangsæt og få det tilpasset hos en skrædder.
På baggrund af en tv-reklame slog jeg op på fashion-lab.dk, som jeg absolut intet kendte til. Efter at have studeret det hele (nogle gange besværet af et lidt ubehjælpsomt sprog) har jeg en uafklaret holdning til butikken.
Der er flere gode elementer (som kunne være skrevet af herfra), men der er absolut også andre ting, som trækker klart ned.
Er der nogle her, som har kendskab til eller erfaringer med denne virksomhed? Gerne hører jeg naturligvis også Torstens vurdering.
Jeg håber ikke, at dette tager opmærksomheden fra Wennerwald.
Jeg kender dem ikke, men det ligner målkonfektion, hvor man sender målene til en fabrik i Østen, og får en færdig habit retur. Det kan være ok, men personligt ville jeg nok hellere drøne hen i Hugo Boss, købe en af deres stanghabitter for ca. samme pris og få den rettet til hos skrædderen.
VH Torsten
Er hr. Wennerwald gået i stå? Er der opstået en krise? Er dramaet om ærmerne tilspidset?
Der ventes i spænding.
FBJ
Ak ja, skrædderi tager tid, og ofte længere tid end forventet, men sættet er på trapperne – ærmerne er nu sat på.