• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Et par nye sko efter mål

29. september 2009, af Torsten Grunwald


Det siges, at det er bedre at bruge sine skillinger på et skræddersyet jakkesæt end et par sko, der er forarbejdet over en individuel læst. Gevinsten i forhold til prisen ved at vælge et par håndsyede sko efter mål frem for de maskinsyede over en standardlæst er for lille.
Jeg er delvis enig, men må anholde, at det i høj grad beror på den fod, Moder Jord nu engang har beriget en med. Jeg har en bred vrist og smal hæl, og alle de konfektionerede lædersko, jeg har plantet min muskuløse Anders And-fod i, har strammet over vristen og været løs i hælen.
Anderledes med mine håndsyede sko efter mål. De passer. Tilmed synes jeg, det er lykkedes skomagerne at skabe en elegant sko, selvom min robuste fod er alt andet end elegant fra naturens hånd.
Det forhold slog mig igen, da jeg afhentede skoene her. Læg især mærke den dybe svang, som man kun ser på håndsyede sko efter mål.
Skoene er syet i shell cordovan, altså læder af hestens bagparti, og med tiden vil de få en vidunderlig patina. Det er jeg sikker på.
Share

Skrevet i: Uncategorized 12 kommentarer

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Anonymous skriver

    29. september 2009 kl. 19:35

    Hvilke skomærker laver cordovan sko? Jeg har set nogle fra Alden men hvem ellers?!

    Besvar
  2. Anonymous skriver

    29. september 2009 kl. 20:35

    Det gør alle de betydende mærker.

    Besvar
  3. Anonymous skriver

    29. september 2009 kl. 20:47

    Carmina Shoemaker (Mallorca), Crockett & Jones (England) og Vass Cipo (Ungarn). For at nævne nogle foruden Alden, som du selv nævner.
    Det var vist et pænere svar end det overfladiske, som jeg gav ovenfor!

    Besvar
  4. Anonymous skriver

    29. september 2009 kl. 22:19

    Rigtige fede sko Torsten, de vil stå godt til et gråt eller mørkeblåt jakkesæt.

    Har selv noget a la det problem du skriver med fødder og sko- jeg har også en bred fod og en smal hæl

    Besvar
  5. Potter skriver

    29. september 2009 kl. 22:46

    Hvis man sætter sig ind i, hvordan håndsyede sko laves, hvordan trækkræfterne virker på rand og sål under en gåtur, når man hører om termoplast som forstærkning i forkappe hos fx. C&J, når selve randen og indersålen hos dyre RTW-sko ikke er lavet af skind, men af presset læderfiber, når hælen i fx. Loyds delvist består af pap, ja, så må man konkludere at endda Church’s, C&J osv. er ligeså gennemrationaliserede industriprodukter som RTW-habitter er, og deres konstruktion minder kun om rigtige håndlavede sko. Endda termen randsyede er misvisende, da de fleste dyre RTW-producenter bruger et textilbånd mellem rand og indersål.

    En håndlavet sko tager højde for fodens anatomi, hvilket i betragtning af, at foden rører jorden hele tiden mens vi bevæger os, skulle være meget vigtigere end et håndlavet jakkesæt, der godt nok giver mere komfort.

    Besvar
  6. Shine skriver

    30. september 2009 kl. 10:26

    Smukke Oxfords. Hvem har produceret dem og for hvor meget?

    Besvar
  7. Torsten skriver

    30. september 2009 kl. 20:55

    @ Potter: Plastik i tåkappen, og pap i hælen? Ak! Tekstilbåndet lyder heller ikke godt – hvad tænker du nærmere på der? Rand, sål og overlæder på C&J, Church etc. er vel stadig syet sammen på en goodyear-maskine?

    @ Shine: Skoene er håndlavede efter mål i Europa. Resten er en hemmelighed indtil videre 🙂

    Besvar
  8. Potter skriver

    1. oktober 2009 kl. 0:06

    Både det franske og det tyske skoforum fik i det forløbne år skåret en del RTW goodyearsko op med henblik på at se, hvordan konstruktionen er. Uddannede skomagere stod for arbejdet. Presset pap som mellemlag i hælen er ret almindeligt der, hvor hælen ikke rammer jorden, men så taler vi om de “billigere” mærker <300€.

    Ja, man bruger stadig en goodyearmaskine, men textilbåndet som mellemled er blevet ret almindeligt, for det er både billigere og hurtigere. Man kan se båndet på flg. billede (fandt kun eet på tysk, sorry)
    http://commons.wikimedia.org/wiki/File:Gemband_Rahmen_Gelenkfeder.JPG

    Tåkappen bliver forstærket med en slags kunstofvævning, i stedet for et stykke skind, også det er ret udbredt. Så du kan være heldig med de rigtige sko, de indeholder mange fine detaljer som er blevet bortrationaliseret.

    Besvar
  9. Anonymous skriver

    1. oktober 2009 kl. 10:19

    Potter: Nedslående oplysning, at ingen sådan fil eksisterer. Min fejl?

    Besvar
  10. Anonymous skriver

    1. oktober 2009 kl. 16:05

    Hej Torsten,

    Lad os få et forum på Stiljournalen- det ville være SUPERFEDT.

    Besvar
  11. Anonymous skriver

    1. oktober 2009 kl. 20:32

    Edward Green laver de bedste ready to wear sko. Jeg har to par på deres 888 læst, som sidder knald godt.

    Besvar
  12. Larsen skriver

    22. februar 2010 kl. 6:14

    Er der nogle der kan sige hvor langt fra Warszawa lufthavn, skomager jan Kielmann ligger?

    Mv. larsen

    Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Magasin du Nord – tjek af herretøj

Magasin har landets største afdeling med herretøj. Mængderne er overvældende. Men er kvantitet nok? Vi har set på sagerne. I den forbindelse sammenlignede vi også polotrøjer fra Lacoste og Ralph Lauren.
Læs mere

Butterfly – den rette brug

Man binder selv sin butterfly. Det er klart. Forbundne er forbudte. Men der er mere til sløjfekunsten. Her er Den velklædte mands syn på sagen samt udsøgte butikker med sløjfer.
Læs mere

A.D. Sartoria – test af jakkesæt MTM – del 1

A.D. Sartoria er en ny butik i København med made to measure. De vil dyste med de bedste. Kan de det? Vi følger en bestilling af et gråt jakkesæt made to measure.
Læs mere

Mandens bryllupstøj 2026

Ex Cathedra. Sådan skal du være klædt til et bryllup i 2026. Den velklædte mand beskriver type af jakkesæt, skjorte, sko, strømper og andet tilbehør. En enkelt tøjdel er helt afgørende for at komme i mål.
Læs mere

Asket – test af tøj i København

Det svenske tøjmærke Asket findes primært online. Men i maj måned har de også en pop up-butik København. Vi så forbi for at undersøge og prøve deres beklædning. Det blev en anderledes oplevelse.
Læs mere

Lidt mere elegant end de andre

Muligheder er der nok af, men hvad vælger man, hvis man vil fremstå diskret elegant i uformelt sommertøj? Den velklædte mand har nogle bud på bukser, skjorte, tørklæde og sko, der kan gøre arbejdet. Alle dele fra mindre sartoriale butikker.
Læs mere

Drake’s – test af jakkesæt MTM – del 2

Den store dag var oprunden. Drake’s besøgte Goods på Østerbrogade i København med Julius’ nye jakkesæt. Vi så forbi for at evaluere resultatet.
Læs mere

Sommer i semiflamboyant tøj

Bevidstløs brug af sommertøj forbudt! Den velklædte mand har besøgt udsøgte butikker og præsenterer raffineret beklædning til de varmere dage.
Læs mere

114 par håndsyede sko

Robert Sørensen er oldermand i skomagerlavet. Den velklædte mand mødte ham på Dansk Skomuseum i Hellerup og talte med ham om bl.a. Simon Spies og de 114 par sko, som han syede til rejsekongen i 1970’erne og 1980’erne.
Læs mere

På jagt efter uformelt tøj hos Brund

Også uformelt tøj skal spille. Vi så forbi Brund i Ndr. Frihavnsgade for at afklare, om vi kunne finde jeans og andet tøj, der kan opgradere en afslappet påklædning.
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Lars til Tøj til lejlighedens melodi
  • Torsten til Butterfly – den rette brug
  • Lars til Butterfly – den rette brug

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026