Ekstra Bladet bragte engang en historie om, at den daværende kronprins i Venstre, Lars Løkke Rasmussen, havde bestilt 10 statsmandhabitter hos en eksklusiv herreskrædder på Frederiksberg. Historien var et scoop. Anders Fogh Rasmussen gik og benægtede sin afgang som statsminister, men her var den rygende pistol: kronprins Lars Løkke Rasmussen ekviperede sig i galop til et liv som statsminister.
Jeg hæftede mig naturligvis mest ved ordet herreskrædder. Tænk, at vi nu endelig skulle have en statsminister igen, der klæder sig i skræddersyede jakkesæt.
Hvis man endelig vil have en statsmandshabit, kan jeg ellers ikke komme på en mere oplagt person at henvende sig til end Peter Undén. Han er ikke blot en herreskrædder, der har syet flere hundrede jakkesæt. Han har også syet flere hundrede uniformer. Der er få andre i landet, der har så meget erfaring som Peter Undén med at skabe en dragt, som også udtrykker magt.
Peter Undén er udlært på Det kgl. teaters skræddersal og blev siden ansat samme sted. Efter i alt 10 år på Det kgl. teater overtog han i 1996 herreskrædderiet på Bianco Lunos Allé, som han nu har drevet i knap 15 år.
Læseren havde erhvervet nogle meter tweed af mærket LLTW14 Agnelli fra The London Lounge Cloth Club. Eftersom hans tidligere skrædder, Jakob Bay på Jagtvej, var flyttet vest på, havde han valgt at indlevere klædet hos Peter Undén og bestilt et sæt bestående af jakke og bukser.
Peter Undéns fremgangsmåde er i den fase anderledes end den, som for eksempel Bent Wennerwald benytter. Bent Wennerwald tegner direkte på stoffet med udgangspunkt i et standardmønster og de specifikke mål og noter, han har taget, og optegner først papirmønstret bagefter, så han har det til efterfølgende bestillinger.
Jeg vil nødigt kloge mig på, om den ene fremgangsmåde er bedre end den anden. I begge tilfælde kan alle linjer formes efter skrædderens blik, som er det, der tæller. Men jeg tror, jeg kan sige så meget, at Peter Undéns fremgangsmåde tager længere tid.
Vi ses snart til anden prøve.
Tak for reportagen, som giver et fint indblik bag kulisserne. Jakken ser meget lovende ud. Og sikke et flot stof, medlæseren har valgt. Ser frem mod del 2.
Med hensyn til tegningen af mønster: følger man de helt fundamentalistiske regler for “bespoke” – i alle tilfælde “british bespoke”, som Peter Undén jo vedkender sig – så må hans metode siges at være den korrekte. Dette fordi, der efter disse regler i udgangspunktet skal være tale om et helt blankt papir uden nogle standardmønstre, der blokerer for det helt individuelle udtryk.
Det var vist lidt nørdet 😉
Glæder mig til det videre forløb.
FBJ, jeg kan godt følge dig i teorien, men i praksis har jeg svært ved at se, at Undéns metode giver mere frihed til et individuelt udtryk end Wennerwalds metode. Wennerwald begynder også med et blankt stykke papir – dvs. et rent stykke klædestof! – og kan forme hver en linje ligeså meget med sit “block pattern”, som Undén kan med sin lineal og vinkel. I øvrigt benytter langt de fleste engelske skrædderier et block pattern, og det rækker mindst 100 år tilbage. Så hvad der er den originale metode, kan diskuteres, synes jeg.
Herfra komplimenteres også for valg af klædestof. Jeg er selv bekendt med metervarerne fra LL og det er meget fine sager. Sådan et valg er en rigtig god start, skrædder- og stilvalg uagtet; efter min mening.
Nu er vi ved at nå temmelig langt i forbindelse med afdækningen af skrædderimarkedet her i landet. Det vil jeg lige tippe hatten til dig for, Torsten. For fem, nej tre, år siden anede jeg ikke, at der overhovedet var herreskræddere tilbage til Danmark. Det er et godt arbejde du gør med din blog her!
Udover tegningsmetoden, som efter min mening er ligegyldig, givet at skrædderen er dygtig, hvordan adskiller Undén sig så ellers fra Wennerwald? Han ligger på sin hjemmeside den engelske linje, men der er jo rimeligt med rum til fortolkning her, fx i forhold til skuldervattering og foer. Wennerwald benytter en ganske stiv foring, skrev du i din reportage, og ingen skuldervat. Hvor ligger Undén her?
venligst,
j.
@ Groot: Det glæder, disse rapporter kan bruges. Forhåbentlig kan de bidrage til, at skrædderfaget får den oprejsning, det fortjener. Mht. forskellen mellem Undén og Wennerwalds sæt, så lad os vente, til vi har det færdige resultat fra Peter Undén.
@ FBJ: Thomas Mahon har skrevet ganske fint om de tre fremgangsmåder, som de engelske skræddere traditionelt benytter til at skabe et mønster. Hvis vi bruger hans definitioner, tror jeg vi han sige, at Undén benytter Drafing Formula, og Wennerwald benytter en variant af Pattern Manipulation:
http://www.englishcut.com/2005/02/23/how-to-draft-a-pattern/
Rock of Eye er en historie for sig 🙂
@Torsten:
Du har ret i, at det var en teoretisk betragtning. Som nævnt lidt nørdet.
I praksis afhænger det individuelle resultat kun af skrædderens fordomsfrihed og dygtighed.
Der er nogle skræddere / skrædderhuse, som efter min smag læner sig for meget op ad deres “block pattern” og er svære at få til at bevæge sig. Ved valg af skrædder, hører det efter min mening med, at man kan tale fordomsfrit herom. Det betyder IKKE, at man skal få en engelsk skrædder til at tænke italiensk eller omvendt, så skal man vælge den ægte vare. Det betyder heller ikke, at man skal forsøge at få skrædderen til at afvige for meget fra sin stil. Det går bare galt. Der skal blot være et spillerum.
Både Undén og Wennerwald skaber rigtig gode resultater for kunden.
Hilsen FBJ
@ Torsten 2: vi lappede vist lige over hinanden. Fin henvisning.
Jeg har for et par uger siden, hentet min habit hos Undén, og kan kun sige pæne ting om Peter og hans arbejde. Der er ikke en finger at sætte på det færdige produkt, også selvom man presser ham på den mindste detalje. Jeg er fuldt overbevist om at denne her habit også skal blive rigtig lækker.
Mønsteret skriger nu nærmest på at blive skåret til en 3-delt habit, men det er så også kun min personlig holdning.
Hej Kasper
God pointe med vesten. Visse klædestoffer har det med at pege på bestemte typer af jakkesæt. Jeg ser det nu ikke som en fejl, at kunden klarer sig med jakke og bukser. Stoffet her har mange muligheder i sig, synes jeg. I øvrigt kunne det være interessant med flere foto af Peter Undéns arbejder, så vi får et endnu bredere vurderingsgrundlag. Hvis du har lyst, stiller jeg gerne op og tager nogle foto. Send mig i givet fald en mail: stiljournalen@gmail.com eller ring 20989404.
VH Torsten
Mens vi venter på dette skrædderprodukt, synes jeg, at det er interessant at læse, at det ser vældig lyst ud for skrædderfaget i Storbritannien takket være et lærlingeprogram iværksat af faget selv. Hvis du er interesseret, kan du læse herom http://tuttofattoamano.blogspot.com/2010/10/clothing-merchants-in-venice.html
Måske Torsten kan få tid til at tale lidt med Undén om fremtiden her i Danmark? For mig at se, er det i høj grad den grundige praktik, som mangler, men måske også tilstrømningen?
Citat FBJ: “For mig at se er det i høj grad den grundige praktik, som mangler, men måske også tilstrømningen?”
Mener du ikke også, at det primært er kundegrundlaget, der mangler?
Egentlig er det jo en paradoks. Når man ser på alt det flotte stof, som en butik som fx. Hvidberg har liggende, og man sammenligner det med hvad butikkerne tilbyder i skinnende ens grå jakkesæt, så skulle det ikke være så svært at lokke flere kunder til skræddere, på trods af den lange proces, som jo egentlig er en oplevelse i sig selv. Så gælder det “bare” om at kommunikere det ud. Savile Row gav eksemplet med en masse får…
Storbritannien har i øvrigt også den såkaldte New Bespoke Movement. som gerne vil få de unges øjne til at gå op for skrædderi. Se fx Timothy Everest: http://www.timothyeverest.co.uk/
@ Potter: du har sikkert ret i, at kundegrundlaget for øjeblikket er spinkelt.
Engang spiste danskerne godt. Så gik det galt. Som sikkert bekendt bruger danskerne mindre af deres indkomst på fødevarer, end forbrugerne i de fleste andre lande, som vi kan sammenligne os med. I de senere år er denne udvikling blevet vendt, så danskerne spiser mere kvalitet. Dette skyldes nogle få ildsjæle, der i de seneste år delvist også har fået de store spillere med på vognen.
Engang kunne danskerne købe tøj af fin kvalitet både “på stangen” (syning, åbne knaphuller, flere størrelser – blandt andet) og det personligt tilvirkede. Med Brødrene Andersen på Strøget i spidsen havde flere af de betydeligste herretøjsbutikker egne skrædderafdelinger.
Så gik det galt, og i mange år var det rigtig tyndt. Så begyndte nogle af de bedre herretøjsbutikker at tilbyde MTO (af blandet kvalitet), men her stoppede det så.
Skal man videre skal der være folk som Timothy Everest (designer, ikke skrædder) og madmanden Claus Meyer til at gå i spidsen.
Ansvaret ligger tonstungt på folk som Mads Nørgaard og Bruuns Bazar. De har evnerne, gennemslagskraften og kapaciteten, men af en eller anden grund er de stoppet ved kun at tilbyde et forholdsvis begrænset udbud af stangtøj.
Mads Nørgaard: Kom så i gang med at tilbyde MTO og New Bespoke, danish style! I topkvalitet naturligvis.
Kan man se forskel på ægte skrædderi og MTM? Spørgsmålet stilles ofte. Kan man se forskel på Sarkozys og Løkkes jakkesæt? I kan selv svare!
Da jeg så følgende billede i “Politiken”,
http://politiken.dk/bagsiden/ECE1194063/hvad-sagde-barroso-og-sarkozy-saa-egentlig-om-loekke/
var det første, jeg tænkte på disse linier:
” Ekstra Bladet bragte engang en historie om, at den daværende kronprins i Venstre, Lars Løkke Rasmussen, havde bestilt 10 statsmandhabitter hos en eksklusiv herreskrædder på Frederiksberg. Historien var et scoop. Anders Fogh Rasmussen gik og benægtede sin afgang som statsminister, men her var den rygende pistol: kronprins Lars Løkke Rasmussen ekviperede sig i galop til et liv som statsminister.
Jeg hæftede mig naturligvis mest ved ordet herreskrædder. Tænk, at vi nu endelig skulle have en statsminister igen, der klæder sig i skræddersyede jakkesæt.
Glæden varede dog kort. Hin eksklusive herreskrædder viste sig at være en konfektionarius på Gl. Kongevej. Ham, jeg havde troet, det var, Peter Undén på Bianco Lunos Allé, havde ikke hilst på en forestående statsminister. “