De er sprogligt set tæt på en umulighed, men de findes, broguesko uden hulmønstre, eller “austerity brogues”, som man engang imellem kalder dem på engelsk. Jeg overvejede længe, om de bare var en fiks ide, der ville vantrives i min virkelighed. Men nu da jeg har dem, er jeg yderst tilfreds.
Jeg har godt nok kun benyttet dem et par gange indtil videre. Men min forhåbning om, at de både kan finde sammen med jakkesættet og sportsjakken, fornemmer jeg, bliver indfriet.
Jeg valgte dem i mørkebrunt fransk boxcalf, der i dæmpet belysning næsten kan forvekles med sort boxcalf. Det mørkebrune læder var nødvendigt, synes jeg, for at de kan benyttes med et mere formelt jakkesæt. Samtidig er de ikke mørkere, end de nemt understøtter et par grå flannelbukser og en tweedjakke eller blå blazer.
Foto: Stiljournalen
Jeg har aldrig rigtig kunnet forlige mig med den hulløse brogue – uanset hvordan jeg argumenterer for dem, ser de stadig mærkelige ud for mine øjne.
Jeg erkender dog, at det er en yderst nydelig udgave, du har fået lavet. Læderet ser dejlig rigt ud, sådan som det skal være. Du må dog forklare dig: Hvad kan et par hulløse brogues, som en almindelig captoe ikke formår?
Jeg ser skoene som et stedvis og fornøjeligt alternativ til den faste gang i captoes, og så rummer de sagt en fleksibilitet i forhold til sportsjakken, som ikke helt finder i et par klassiske captoes.
VH Torsten
@ Groot: Nu skal jeg passe på, men jeg vover at kaste mig ud i det. Jeg tror, efter at have fulgt dine indlæg, at du står der, hvor Torsten befandt sig i den første periode som blogejer. Altså i den traditionelle klassiske stil.
Det er mit indtryk, at Torsten har bevæget sig (især i det seneste år) og er blevet langt mere fleksibel både som skribent og i eget tøjvalg. Det er skoene et udtryk for, tror jeg. Nu balancerer hr. Grunwald mellem italiensk og klassisk engelsk, men har også udtrykt anerkendelse af franske strømninger.
Personligt hilser jeg det med glæde, for jeg har selv i tidligere indlæg netop argumenteret for, at det individuelle udtryk hos den enkelte kan have mange facetter. At stil ikke kan sættes i en fast bås, men håndværket skal selvfølgelig være i orden.
Er jeg helt galt på den?
De sko går ikke an til sportsjakke. Anvend heller derby.
Mvh
Danica
@ FBJ: Tak for analysen Du rammer (tæt) på plet 🙂
@ Danica: Tak for holdningen. Jeg er som sagt uenig baseret på, jeg har erfaret, at de virker med både blazer og tweedjakke.
@FBJ: Jeg opfatter ikke mig selv som dogmatisk tilhænger af traditionel klassisk klædningsstil, på en sådan bare-fordi basis. Og mens jeg da respekterer, at der i visse miljøer hersker et traditionsbaseret kodeks for, hvordan man bør klæde sig, så er det ikke noget, jeg er synderligt optaget af – formentlig fordi jeg aldrig indgår i sådanne sammenhænge. Jeg plejer hellere at forestille mig, at jeg foretrækker simplicitet udi klædedragten. Et stormønstret paisley-slips, der jo ellers er både klassisk og traditionelt, er måske elegant i teorien, men jeg kan ikke rigtig føle mig hjemme med det. Simpliciteten hersker især når det kommer til sko. Umiddelbart kolliderer det jo med, at jeg har vanskeligt ved at affinde mig med den hulløse brogue, men jeg tror der udspringer fra, at den for mig står som en spraglet captoe og ikke en simpel brogue. Det sidste er ellers den mest nærliggende klassificering, men her er jeg åbenbart ikke rationel.
Når alt det så er sagt, kan du have ret i din analyse i forhold til bloggen her, selvom jeg finder Torsten en ægte traditionalist på visse områder. Som kuriøs sammenligning har jeg for eksempel, i modsætning til Torsten, ikke de store æstetiske præferencer, når jeg kommer til skosålen, og jeg har således intet udestående med stål/gummi-spidser 🙂
@ Groot: Tak for præciseringen og rart at høre fra dig selv med hensyn til dine præferencer.
@ Groot: Udmærket udredning. Jeg synes dog, at balance er langt vigtigere end enkelhed. Et simpelt eller enkelt dress kan være forfærdeligt at skue, mens et komplekst dress – for eksempel indbefattende et spraglet paisleyslips 🙂 – kan være en lise for øje, hvis det rammer balancen. Jeg må i den sammenhæng naturligvis henlede opmærksomheden på Hertugen af Windsor …
@Torsten: Jeg er ganske enig: Balance er vigtigere. Min ovenstående post var rent faktisk baseret på at dresset i første omgang er balanceret, men det fik jeg ikke skrevet – nok fordi balancen netop er så grundlæggende, at jeg glemte den.
Et par smukke sko. Selv om jeg måske ville foretrække hulmønster eller det kornede “country grain” til tweed, ser den chokoladeagtige farve mættet ud og til at have lidt spil, og dermed er skoene nok ret alsidige.