En anden ulempe er muligheden for efterservice. Det sker ikke sjældent, at jakke eller bukser kræver tilretning, når man har gået med dem et par gange og set nærmere på dem. Da er skrædderen langt væk, med mindre man skifter den udenlandske skrædder ud med den lokale skrædder og lader ham eller hende tage sig af opgaven.
Det sagt, så finder man jo skræddere i udlandet, der stort set rammer plet hver gang med en-to prøver. De kan deres metier, som Jørgen Leth ville sige.
Jeg kan ellers fortælle, at jakkesættet er en toradet i stoffet 9728 fra Dugdales Royal Classic-sortiment. Stoffet har en gråmeleret overflade og vejer 370 gram meteren. Jeg har bestilt bukserne med opslag og fire læg i livet. Jakkelommerne får klap.
Toradede jakkesæt er ikke just hverdag i Københavnstrup. Så jeg synes, at diskretion i stofvalg og resten af designet er hensigtmæssig.
Foto: Stiljournalen
Anonymous skriver
Hvilket skrædderi er der tale om? Eller hvilket land er der tale om?
Mvh
Danica
Torsten skriver
Vi er i Italien. Skrædderiet er en hemmelighed indtil videre 🙂
Anonymous skriver
Så kunne et kvalificeret gæt være, at du har afgivet bestilling hos A. Caraceni i Milano, men det må tiden jo vise.
Det ser lovende ud!
VH
Kaare
Anonymous skriver
Uhm, flot, men hvad mener du med fire læg i livet?
KH Loui
Torsten skriver
@ Loui: Læg i livet eller bukselinningen er små folder. De går typisk sammen med opslag på bukserne.
TNN skriver
Bruger du indadvendte eller udadvendte læg?
Jeg er selv blevet stor tilhænger af indadvendte.
Thomas
Torsten skriver
På bukserne her vender de ud. Englænderne har det med at vende dem ind. Derfor finder mange de indadvendte de rigtige. Om det er mere stilfuldt med indadvendte læg, er straks en anden sag 🙂
Potter skriver
Tak for billedet. Det er spændende at få lov at følge med.
Mesokra skriver
Jeg vil anbefale dig at prøve Jannie Stage Mikkelsen! En rigtig herreskrædder af den gode slags!
Men tak for billede, skønt at følge med!