Selvfølgelig.
Selvfølgelig bestilte Mærsk Mc-Kinney Møller sine jakkesæt hos herreskræddere. Og selvfølgelig hos de allermest velrenommerede af slagsen. Og dyreste.
I Danmark hed han Alm, og på Savile Row var det Huntsman, Mærsk Mc-Kinney Møller frekventerede. Der har muligvis været flere, men vi behøver ikke at vide mere. Alm er efterkrigstidens mest berømte herreskrædder i Danmark. Han havde etablerede advokater, arkitekter, embedsmænd, skuespillere, forretningsmænd mv. på kundelisten. Huntsman har de seneste 100 år rangeret som en af de tre store på Savile Row og notorisk taget den højeste pris for jakkesæt på den gamle skræddergade i London.
Alm og Huntsman.
Selvfølgelig.
Foto: Stiljournalen
Selvfølgelig gjorde han det. En så velhavende mand vil da bruge sine penge på kun det allerbedste.
Bare du havde ret, Jens, bare du havde ret! Men det har du ikke. Det er desværre ikke nogen selvfølge. Se dig omkring i de øverste lag af samfundet, og du vil på et øjeblik kunne konstatere, at fornemmelse for stil og kvalitet (også på andre områder end beklædning) absolut intet har med den økonomiske formåen at gøre. Desværre.
FBJ
Den mådeholdendhed hvormed både A. P. Møller og Arnold Mærsk McKinney Møller førte Damspskibsselskabet Svendborg og senere Mærsk- koncernen, gør tøj af en skrædder til en selvfølge. Det er stærkt, smukt, fåmælt og velfungerende.
Søren Bormann
Selvfølgelig. Jeg mener dog at erindre, at du engang herinde skrev, at også Wennerwald havde skåret et sæt til ham?
Mvh. Søren
PS: Hvordan har du fremskaffet de to navnemærker fra Hr. Møllers jakkesæt? 🙂
Jeg tror ikke, Wennerwald har syet til Mærsk Mc-Kinney Møller. Hvor jeg har mærkaterne fra, er en hemmelighed indtil videre 🙂
Aha, men hvilken af (daværende) danske skræddere er det mon så, der nåede at sy et sæt til hr. Møller? Undén?
Mvh. Søren
Jeg mener, Tobias Enk nåede at sy et sæt til ham.
Hov, jeg glemte at linke til tråden jeg refererede til: http://stiljournalen.blogspot.com/2008/09/gte-herreskrdderi.html#comment-form
Men glimrende, glæder mig til en opfølgende historie om hvor mærkerne fra hr. Møllers jakkesæt kommer fra 🙂
Mvh. Søren
Dog undres man over de slips han bar.
/Danica
Hvad var der galt med hans slips?
Gorm Pedersen
Lidt for meget logo
/Danica
Tobias Enk nåede ganske rigtigt at sy i hvert fald ét sæt til Hr. Møller, men han lavede også reparationer/justeringer for ham. Der lå således en større mængde benklæder hos Enk en dag da jeg besøgte ham. Alle havde de påmonteret en lille seddel med skibsrederens navn. Af diskretionshensyn spurgte jeg ikke nærmere.
Det er upassende, uværdigt og udtryk for dårlig stil, at bringe disse billeder. Når Hr. Møller ikke mens han levede har delagtiggjort andre i dette, tilkommer det ikke andre, at gøre det efter hans død på denne måde. Jeg kan se, at det er normalt, at optræde annonymt så her afviger jeg ikke markant. Jeg kan godt forstå, at gerningsmanden der der har vidregivet disse hælervarer ønsker, at være anonym.Der er formentlig tale om misbrug af et tillidsforhold der har ført til dette. God stil er ikke kun noget man har uden på kroppen. MU
Kære MU
Jeg kan berolige med, at der ikke er tale om hælervarer. Derudover kan jeg godt følge dig i, at det kan virke en smule upassende sådan at vise mærkaterne frem, fordi de bogstaveligt går tæt på ejermanden. På den anden side finder jeg ikke noget overraskende i dem, hvad jeg også forsøger at formidle i indlægget. At Mærsk Mc-Kinney Møller – hr. Møller! – gik til de bedste og dyreste skræddere kan dårligt kaldes en overraskelse eller hemmlighed. Mærkaterne er i den henseende blot dokumentation, om end fascinerende i al deres konkrethed, hvis man er optaget af skrædderi.
VH Torsten
Der må da have været bedre og dyre skræddere i Italien/Frankrig/ England end den danske der nævnes.
/Danica
Cremen af danske herreskræddere i 1930’erne, 40’erne, 50’erne og 60’erne kunne uden problemer matche den kvalitet, som tilsvarende kolleger i udlandet leverede, og prisen kunne ligeledes være glohed.
Desuden er der noget særligt attraktivt ved en dansk herreskrædder, hvis man bor i Danmark. Men kan nemt kigge forbi til prøver, opbygge en relation til skrædderen mv.
De danske skræddere var gode! Derfor er det så ærgerligt, at det faktisk kun tog 15 år at nedbryde traditionen for at gå til skrædder (1980-1995 sådan cirka).
Lad mig give et lille eksempel.
Min far fik, i lighed med borgerskabet i den del af hovedstaden, som jeg lever i, skræddersyet sine jakkesæt, smoking og (yes sir!) kjole og hvidt hos en skrædder. På et tidspunkt, jeg tror det var i starten af 80erne syntes han, at det kunne være morsomt at få lavet et jakkesæt fra Savile Row. Det blev aldrig til noget! Han frekventerede nogle huse; de spurgte, hvor han kom fra, og hvilke krav han stillede, hvorefter de sagde, at så ville han ikke blive tilfreds (det er sandt!). I dag ved vi alle sammen (bl.a. fra Jeffery Diduch og andre kilder), at kvaliteten på Savile Row kun ganske få steder var af høj kvalitet fra slutningen af 70erne til ind i 90erne. Der var krise, og der blev gået på kompromis med håndværket.
Så 1-0 til afdøde Arnfeldt Andersen og de andre gamle drenge.
FBJ
Tør man spørge om Deres faders skræddersyede jakkesæt, kjole og smoking stadig eksisterer og eventuelt stadig benyttes af Dem selv? Kunne publikum på disse sider i givet fald tilstedes lejlighed til at bese fotografier af Dem selv iført samme?
Gorm Pedersen
Min far var 10 cm højere end jeg og anderledes bygget. Han fik mig i en “moden” alder, og vi har aldrig delt tøj. Tøjet er ikke i familiens besiddelse.
Jeg tror, at De har stor forståelse for, at jeg ikke kan vise billeder af min (afdøde) far. Men tøjet var ikke sofistikeret. Jakkesættene var f.eks. alle enkeltradede.
FBJ