Der er to former for stil.
Den første går på evnen til at emulere en kollektiv fantasi. Det er den stil, som reklamebranchen og store dele af filmbranchen elsker. De finder mennesker, der fuldender fantasien, en lækker type, og vupti, så har vi stil.
Det er behøver at være forkert at forfølge den kollektive fantasistil. De bedste kan gøre den til en kunst, til god stil.
Der er også en anden stil. Den er mindre poleret og tilfredstiller ikke vores kategorier på samme gnidningsfrie måde. Den anden stil begynder ved en person og slutter med en person. Den har sprækker og mangler. Men den er sjældent kedelig.
Vores eksempel på den første stil er pibemanden. Han er perfekt og forløsende, fordi han levendegør typen på elegant vis.
Vores eksempel på den anden stil er professoren med alle sine papirer. Han er også er en type, men ikke perfekt og glat. Der er ujævnheder på en måde, der drager. Den ensomme orange sløjfe sætter stilen i relief.
Der er to former for stil.
Foto: Stiljournalen
Jeg skulle måske tilføje, at den elegante pibemand bærer en jakke i hørlærred, bomuldsbukser og lette hyttesko.
Han ligner Ken Stott i en lettere udgave, set fra siden.
Det bliver for meget med piberygeren. Han ligner en der skal til udklædningsfest.
Så er der mange, der skal til udklædningsfest i centrum af Milano, Firenze og Rom! Jeg tror mere, at det siger noget om “rødgrøden” i København, Århus og Odense.
Hilsen
Christian P
Kan det passe at pibemanden ikke har sokker på?
Hvad menes der iøvrigt med “rødgrød”?
Hilsen
N.K.G.
Hej N.K.G.
“Rødgrød”: Typisk dansk uden regionale forskelle. En jævn og ensartet masse, der i sit ydre udtryk ikke udviser individualitet og personlighed.
Hilsen
Christian P