Pludselig står virkeligheden der, og den hedder et jakkesæt …
Jeg har lavet en guide til det første jakkesæt, og hvad du skal kigge efter. Guiden ligger på Børsens hjemmeside. Læs den her.
Første jakkesæt: Det skal du kigge efter
Læserinteraktioner
Kommentarer
Skriv et svar
Passende klædt juleaften og nytårsaften
Juleaften og nytårsaften har deres rette herretøj, og det er meget vel ikke, som du gik og troede. Den velklædte mand nåede frem til sine konklusioner desangående efter en passiar på en togrejse. Er du enig med ham?
Læs mere
En undersøgelse af Wardrobe 19
Wardrobe 19 er flyttet til nye og flottere lokaler i det indre København. Vi så forbi for at undersøge, om sortimentet af jeans og jakker ligeledes har udviklet sig.
Læs mere
Din perfekte frakke
Du har traditionelt fire frakkemodeller at vælge imellem. Hvilken er ideel for dig? Her kommer Den velklædte mands bud.
Læs mere
House of Vinterberg under lup
Et ny butik med målsyede jakkesæt har set dagens lys. To unge mænd, der har haft en karriere hos en kendt spiller i herretøjsbranchen, står bag. Vi fandt luppen frem og besøgte butikken i det indre København for at afdække, om butikken bare er gejl eller har substans.
Læs mere
Tweedjakke på fem måder
Jeg undrer mig. På den ene side har tweed et stort navn inden for klassisk herretøj. På den anden side udviser mænd stor forsigtighed, hvis det i praksis handler om at tage en tweedjakke på. Her er fem eksempler, der gør, at den tøvende mand faktisk iklæder sig en tweedjakke. Det er jeg ganske overbevist om.
Læs mere
Garodkin – undersøgelse og test af herretøj
Garodkin på Gl. Kongevej på Frederiksberg har utvivlsomt et af landets mest udsøgte sortimenter af herretøj. Nu har ejerforholdene af butikken ændret sig. Har det gjort situationen værre eller bedre? Vi så forbi for at undersøge og prøve sagerne.
Læs mere
Forbindelsen mellem tøj og karakter
Hvad afslører tøj om din karakter? I et nyt interview afslører Den velklædte mand, hvad han tror derom, og hvad han derudover mener om god smag og vellykket påklædning.
Læs mere
Godsejeren – test af frakker, jakker og tilbehør
Det er høj cigarføring at kalde sin butik for Godsejeren. Og det er endnu mere kækt at placere butikken ude på landet, så kunden må sætte sig ind i sin automobil og køre ad små, snoede veje for at nå frem til butikken. Er Godsejeren bare et paradenummer, eller er der substans i butikkens beklædning? Vi har undersøgt situationen med egne øjne og krop og nået frem til en konklusion.
Læs mere
Jeg læser med stor interesse dine mange relevante betragtninger ang. herretøj – og i al beskedenhed er jeg personligt ganske well dressed, siger mine private og forretningsmæssige relationer.
Jeg savner imidlertid i nogle af dine artikler og fotos en distinktion mellem stil og mode – det er efter mine mening ikke nødvendigvis det samme. Dine fotos af danskere og udenlandske gentlemen i alt for korte, snævre bukser er ikke stil – måske mode?
Er det en relevant betragtning. Jeg har også læst dine bog, meget interessant.
Kære Søren
Tak for dine overvejelser. Jeg skal prøve at udrede:
Jeg ser ikke så meget skellet mellem mode og stil som et skel mellem tøjarter, hvor noget tøj er modepræget og andet er tidløs stil. Realiteten er, at alt tøj er påvirket af moden, også hvad vi kalder klassisk stil.
Nej, stil går mere på at finde nogle visuelle udtryk vha. tøjet, der har transhistorisk gyldighed. I den sammenhæng kan man betjene sig af forskelligt tøj, herunder modetøj. Jeg vil endda slå et slag for, man er opmærksom på moden. Den der med at klæde sig i gamle gevandter med det formål, at de skulle være tidløse og udtrykke god stil, tror jeg slet ikke på. Som modvægt til moden tror jeg i stedet på de pejlemærker, som jeg folder ud i Den velklædte mand, altså forståelse for snit, farver, mønstre, teksturer, lejlighed og personlighed. I fællesskab skulle de pejlemærker gerne arbejde for “visuelle udtryk vha. tøjet, der har transhistorisk gyldighed.”
Mht. det konkrete forhold vedr. bukser er jeg lidt usikker på, hvad der er din reference for, at bukserne på Stiljournalen har det med at være for korte og for snævre. Sammenlignet med 1930’erne, 1950’erne, 1980’erne og 1990’erne er de klart smallere og måske også til den korte side. Sammenlignet med 1910’erne, 1920’erne og 1960’erne er der ikke meget at komme efter, vil jeg mene.
VH Torsten