Dobbeltradede jakkesæt vinter og sommer

Dobbeltradede jakkesæt og det diagonale revers

Jeg har det dobbelt med dobbeltradede jakkesæt.

Første position er, jeg ikke kan forestille mig et mere elegant sæt dagtøj end et velsiddende dobbeltradet jakkesæt. Den stærkt diagonale reverslinje som følge af jakkeforstykkernes overslag er et designmæssigt mestertræk, der forædler torso og figuren som sådan.

Anden position er, at dobbeltradede jakker sgu er besværlige. Følger man bogen, skal de holdes lukket. Hele tiden. Og frister man sig til at åbne dem, hvis man sidder ned, skal man dælme huske at knappe dem, før man traver løs på gangene af kontordanmark. Ligeså elegant et velsnittet lukket dobbeltradet jakke ser ud, ligeså klodset ser den ud i åben tilstand med alt det stof hængende ud foran. Så er det lettere at bevæge sig rundt med en åben enradet jakke.

Så dobbeltradede jakker er opmærksomhedskrævende, forkælede. De kræver betjening, medmindre man altså bare holder dem lukket dagen lang, og det kan være svært temperaturmæssigt.

Det gælder specielt om sommeren. Jeg flere gange spurgt mig selv, hvordan jeg dog fik den ide at bestille et dobbeltradet hørsæt hos skrædderen.  Jeg tror, jeg var blevet lidt for inspireret af gamle modeillustrationer. En enradet jakke have været mere bevendt. Et godt eksempel på, man kan få mange ideer om den rette beklædning, ikke mindst på nettet nu til dags. Men man skal prøve sig frem selv, før man rigtigt fatter op og ned.

 I kamp mod kulden

Det dobbeltradede jakkesæt, jeg står i ovenfor, er syet af en nu pensioneret italiensk skrædder fra engelsk vintagestof. Slipset et målsyet six-fold-foulard-slips fra gode gamle Antonio Muro. Frakken – pjækkerten – fra nok en skrædder, der har trukket sig tilbage. Det store mokkabrune kashmirhalstørklæde er fra skotske Begg. En ældre håndskomgaer i Warszawa står bag de monksko, jeg har på. Skjult bag ryggen befinder sig et par brune handsker i carpincho (sumpsvineskind) sig.

Klar til kamp mod kulden.

Foto: Den velklædte mand