Klædestoffets mange muligheder
Jo mere forstand, man får på jakkesæt, des mere interessant bliver, hvad der er det bedste stof til jakkesæt. Jakkesættets stof – habitstofferne – er nemlig et felt, hvor man kan variere de blå og grå jakkesæt i det uendelige. Lommer, knapper, enradet eller toradet, slidser – jakkesættets design – er til sammenligning et felt med et antal relativt overskuelige muligheder.
Jakkesættets brug skal guide
Som altid i tøjmæssige forhold skal brugsfunktionen lede valget af stof til jakkesæt. Er det en daghabit? Er det en festhabit? Er det en vinterhabit? Etcetera.
Stoffet har fysiske egenskaber …
I den forbindelse skal man have øje for, at stof til jakkesæt arter sig forskelligt fysisk. Gamle skræddere plejer at omtale disse fysiske egenskaber som “stoffets hånd”. Går de mere i detaljen, taler de om stoffets luv (kort eller lang), hårdhed, glathed (glat eller ru) og åndbarhed, alle egenskaber, der påvirkes af de anvendte fibre, spinding, vævning og efterbehandling af stoffet.
… og symbolske egenskaber
Stoffets fysiske egenskaber er ladet med symbolske egenskaber formet af historien. Nogle habitstoffer ser formelle ud og ligner stoffet til en direktørhabit. Andre stoffer har et excentrisk skær over sig og kunne egne sig til en selfmade man a la Simon Spies.
De fysiske og symbolske egenskabers tiltrækningskraft kan variere mellem lande. I skrædderiets verden er englændere fx mere til stof med diskrete vævningseffekter i sig end amerikanere, der foretrækker de sikre, glatte klædestoffer til habitten.
Stof til jakkesæt – tommelfingerregler
Generelt set er glatte, mørke og ensfarvede habitstoffer mere formelle end luvede, grovvævede, lysere og mønstrede habitstoffer. Sorte jakkesæt er en prægnant undtagelse.
En anden tommelfingerregel er, at jo mere usædvanligt et stof til jakkesæt er, desto mere dandificeret og des mindre egnet til traditionel forretningsbrug og selskabelighed er stoffet. Eksempelvis må et traditionelt nålestribet jakkesæt i dag regnes for et smule excentrisk jakkesæt, simpelhen fordi det er blevet sjældent.
Det fleste habitstoffer er twill
De to grundliggende vævninger eller bindinger af stof til jakkesæt er en lærredsbinding og en kiperbinding. Specielt sidstnævnte optræder i mange variationer og kan genkendes ved de skrå riller i stoffets overflade. Twill er et andet navn for kipret stof. Foruden lærredsbinding og twill er der den raffinerede jacquard-vævning, der normalt ikke bruges i habitstoffer.
Stoffibre – uld er udgangspunktet
Almindeligvis er habitstof et uldstof. Hør, silke, kid mohair og bomuld, eventuelt i blandinger, udgør engang imellem også stof til jakkesæt. Kashmir bruges kun til jakker og frakker, ikke bukser. Læs mere om tøjfibre.
Kamgarn eller eventuelt kardegarn
Habitstoffer flest væves af kamgarner, det vil sige uld, der er kæmmet glat, før den er spundet til garnstrenge. Habitstoffer kan også være af kardegarner, det vil sige mere ru garnstrenge, der er spundet af kardet uld, hvor uldfibrene ikke ligger snorlige langs hinanden. Tweedstof og meget flannelsstof vil som eksempler være af kardegarn. Kamgarn er normalt mere slidstærkt end kardegarn, der til gengæld luner mere.
Stofvægt er vigtig, men …
Tungt stof draperer mere roligt og er mere slidstærkt end let stof. Alt andet lige. For fibre, spinding og tvist af garnstrenge, vævning af stof og efterbehandling påvirker også resultatet. Eksempelvis vil en hård tvist af garnstrenge gøre stoffet stivere og mere roligt draperende samtidig med, stoffet bliver mindre isolerende og kradser mere. Og eksempelvis kan tynde uldfibre (højt Super-nummer) gøre stof mere glat og blødt, men også mere uroligt.
Typisk stofvægt for en skræddersyet efterår-til-forår-habit vil i dag ligge på 300 til 380 gram pr. kvadratmeter stof. Stanghabitterne i butikkerne ligger som regel på 220 til 300 gram pr. kvadratmeter. Går man til skrædderen, vil stoffets vægt også tit blive angivet i engelske ounces, oz.
Eksempler på konvertering af gram pr. m2 (gsm) til ounces:
- 300 gsm = 11 oz.
- 320 gsm = 11.5 oz.
- 340 gsm = 12 oz.
- 350 gsm = 12.5 oz.
- 370 gsm = 13 oz.
- 380 gsm = 13.5 oz.
- 400 gsm = 14 oz.
18 klassiske habitstoffer
Lad os se på 18 klassiske design og vævninger af habitstoffer, både udbredte og usædvanlige. Fokus er på deres visuelle effekt, mere end de fysiske egenskaber. Et kridtstribet stof kan fx både optræde i en langluvet flannelvare og en glat kamgarnsvare, der har temmeligt forskellige fysiske egenskaber.
1. Serges
Hvis der er et stof nummer et til jakkesæt, er det serge eller serges. Navnet indbefatter et kipret vævet uldstof i kamgarn. Serges bruges i det fleste koksgrå og marineblå daghabitter.
2. Sildeben
Herringbones, som englænderne siger, sildeben, som vi gør, er førstesuppleanten til serges, hvis vi taler om marineblå og koksgrå habitter. Man kan anse sildeben som tanden mere nobelt end serges og bedre egnet til fx en mørk aftenhabit. Teknisk set er sildebensstof en knækket twill-vævning.
3. Hopsack
Hopsack (panama) er en grov lærredsbinding. Den bærer en kvadratisk effekt til teksturen ikke ulig en kurvebinding. Den er traditionelt hyppigt brugt til en blå blazer, man kan også benyttes som stof til jakkesæt. Afhængig af grovheden kan en hopsack syne mere uformel end en serges.
4. Nålestriber
Det stribede grå eller blå jakkesæt er den store, gamle chefs stof til jakkesæt. Striber signalerer magt og indflydelse. Sådan er traditionen. Nålestriber består af tynde striber produceret af små tætsiddende “nålestik” i stoffet.
5. Kridtstriber
Er man en meget mægtig mand, har striberne det med at vokse fra nålestriber til kridtstriber, chalk stripes. Disse striber er bredere, efterlignende skrædderens hvide kridt. Kridtstriber ses hyppigt i stof med flannelluv til dobbeltradede jakkesæt, men ses også tit på glatte kamgarnsstoffer til tredelte enradede jakkesæt.
6. Glen Check
Glen check er en klassisk engelsk tweedvævning, der engang imellem også fungerer som (diskret) mønster i blå og grå habitter.
7. Birdseye
En engelsk specialitet inden for klassiske habitstoffer er birdseye, gouteret af kendere. Kan ligesom herringbone forvandle en marineblå habit til en nobel aftenhabit.
8. Pinhead (nailhead)
Pinhead (nailhead) er endnu en vævning, der kan give lidt afveksling en ensfarvet marineblå eller koksgrå habit. Baseret på kombinationen af lyst og mørkt garn opstår der en symmetrisk småprikket overflade i stoffet.
9. Hairline
Hairline er en næsten glemt, men stadig relevant måde at variere en blå eller grå habit på. Hairline har en diskret changerende effekt afhængig af, hvor forskellige kulører garnerne har.
10. Sharkskin (pick and pick)
Den klassiske twill-vævning kan varieres med lyse og mørke garnstrenge. Så får man sharkskin (pick and pick), hvor de skrå riller i teksturen træder tydeligere frem i smalle zigzag-kæder og skaber en changerende effekt. Endnu et alternativ til sergeshabitten.
12. Overcheck
Det kreative menneskes leg med den konservative grå og blå habit resulterer ikke sjældent i en enkel overcheck på en ensfarvet baggrund.
13. Barathea (twilled hopsack)
Barathea er egentlig det traditionelle stof til smoking og kjolesæt. Stoffet er en hopsack, der er vævet, så den får en twill-effekt over sig med diagonalt gående riller i både højre og venstre retning. Tanken er, stoffets tekstur reflekterer aftenens kunstlys mindre hårdt end en glat vævning. Desuden er vævningen relativt åben og åndbar.
13. Flannel
Det dejlige, langluvede, bløde flannelsstof er en superklassiker i garderoben, både i ensfarvet grå og som basis for en kridtstribet grå, blå eller brun habit. Kardergarnsflannel er den mest delikate og skrøbelige og kamgarnsflannel, som har fået overfladen ridset op, den mere slidstærke og hårde version.
14. Gabardine
Gabardine er en klassisk kipret vævning, stejl og tætvævet, og foretrukket i fx tjenertøj, da gabardine skyr snavs godt. Selv om gabardine både føles og er robust, kan det drapémæssigt have noget nervøst over sig.
15. Hanefjed (houndstooth, dogtooth, pied-de-poule)
Tweed har udlånt hanefjedsmønstret til stof til jakkesættet. Resultatet kan syne en smule excentrisk afhængig af farveforskellen i garnstrengene. Men igen en mulighed for at variere udtrykket i den klassisk habit. Hanefjed hedder også houndstooth, dogtooth og pied-de-poule.
16. Pepper and Salt
Twill-vævning med tydelig kontrast, typisk i det grå farvespektrum, mellem garner i skud og kæde. Kan minde om en sløret pinhead. Normalt kun til vinterhabitten.
17. Corkscrew
Som en sildebensvævning er corkscrew en brudt twill, men fladere og bredere i linjerne og ofte med mere konstrast i garnerne. Mulighed til vinterhabitten.
18. Cavalry Twill
Rideelastisk, kalder man prosaisk cavalry twill på dansk, idet man henviser til fleksbiliteten i stoffet og den traditionelle brug af stoffet til ridebukser. Rillerne i det solide twill-stof er stejle og ligesom flade i det. Man kan lave sig en solid habit af cavalry twill, dog ikke en traditionel forrretningshabit. Cavalry twill er generelt mest udbredt til selvstændige bukser.
Mere om klædestof
Jeg vil senere gå mere i detaljen med sommerstof til jakkesæt og stof til den mere casual garderobe.
Er du til tweed, så tjek bogen Den velklædte mand, der går i detaljen med mønstre og historien bag.
Tak for en god gennemgang, glæder mig til at læse om de andre stoffer, specielt omkring hør/lino.
Fantastisk inspirerende til den næste indkøbstur
Fremragende oversigt og overblik. Tak!
Jeg har købt en habit bestående af 53 pct. polyester, 43 pct. uld og 4 pct. elastan. Den krøller forfærdeligt. Vil en ren uldvare krølle mindre. På forhånd tak for hjælpen.
Hej Peter, det kan man ikke sige med sikkerhed. Det er snarere kvalitet (og pris), der borger for, en habitstof ikke krøller urimeligt. Når det er sagt: Hold dig generelt til stof af naturlige fibre
Hvilken fin artikel og godt skrevet. Som en anden bemærker, man bliver helt inspireret til næste sæt, skulle måske sige de næste sæt. Og ekstra bukser ikke at glemme!