• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Reparation af jakkesæt fra Bent Wennerwald

27. marts 2018, af Torsten Grunwald

reparation af jakkesæt
Reparation af jakkesæt er en alvorssag. Mit Wennerwald-sæt er kun nogenlunde kørende efter en tur hos systuen.

Et skræddersyet jakkesæt sprækker

Galt gik det. Buksebagen sprak, ikke i sømmen, men i stoffet. Jeg havde været for optimistisk med det tunge, gamle stofs slidstyrke, idet jeg cyklede på den københavnske asfalt. Jeg havde fundet stoffet hos salig Tobias Enk og lod siden Bent Wennerwald skræddersy en habit af det. Du kan se slutresultatet her.

Til alt held har jeg nok af det oprindelige stof til et nyt par bukser. Men kunne det første par bukser reddes hos den lokale systue?

Reparation af jakkesæt hos systuen 

Systuen så lettere fortvivlet på den lange flænge og tilbød så to løsninger.

Zigzagsyning

Den mest holdbare løsning ville være en kombination af understøttende stof og zigzagsyning på symaskinen over flængen. Ulempen ville være æstetisk. Selv om systuen brugte tråd i samme farvenuance som stoffet, ville teksturen bliver anderledes og reparationen syne frem.

Klæb

Den anden løsning, og den vi valgte, var klæb – vlieseline – under flængen. Den blev strøget på, og jeg afhentede bukserne. Efter jeg havde brugt bukserne et par gange, begyndte klæbestoffet at løsne sig.

Den gik ikke, Granberg.

Kunststopning

Buksernes sidste håb vil være kunststopning. Det et et uhyre raffineret og kostbart stykke håndværksarbejde, hvor man forbinder stoffet tråd for tråd, så den gamle skavank forsvinder for øjet.

Jeg har set arbejdet udført på en skræddersyet jakke i Italien, for så vidt jeg intet kunne se – flængen var væk.

I Danmark kan det vanskeligt lade sig gøre. Jeg er ikke bekendt med en kunststopper. Og dog har jeg for nylig fået et hint om en brodøse, som skulle have lært kunststopning på haute couture-niveau i Frankrig.

Mere følger om buksedramaet. Reparation af jakkesæt er en alvorssag, der ikke bliver mindre, hvis det drejer sig om et skræddersyet jakkesæt fra en pensioneret dansk herreskrædders hånd.

Foto: Den velklædte mand

Share

Skrevet i: Brune jakkesæt, Jakkesæt Tags: dansk skrædderi 6 kommentarer

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Jakob Grosen skriver

    27. marts 2018 kl. 17:11

    Hej Torsten, det var da et mareridt af et uheld!
    Jeg har selv haft et spøjs problem på flere af mine jakker; efter noget tids brug, slides stoffet væk omkring det knaphul, hvor jakken knappes, og lys hårdug titter flabet frem. Er det et problem, du kender?
    Videre til sagen! På grund af det nævnte problem, har jeg lavet flere forespørgsler om kunststopning. Som du også er inde på, er der ingen der laver det i Danmark. Det kan selvfølgelig godt være der er nogle, men der er ingen der adviserer om det. Men! Harder i Aarhus har i en del år brugt én i Hamborg. Da de færreste kender til kunststopning eller går op i det, er det rigtig mange år siden de har brugt ham. Som de siger, ville det vare flere måneder, før det kom hjem, og til en meget høj pris. Da det er så lang tid siden de har brugt ham, ville et kunststopningsprojekt fra Danmark absolut ikke have høj prioritet, derfor den lange ventetid. Men det skulle kunne lade sig gøre, og det er ikke et problem at du ikke har købt bukserne hos dem!
    Spørg efter Henrik eller Flemming, de har styr på alt

    mvh Grosen

    Svar
    • Torsten skriver

      27. marts 2018 kl. 19:19

      Grosen, tak for beretning. Herligt at høre, at Harder stadig har servicen, sådan principielt da .

      Svar
  2. Jacob Rytz skriver

    27. marts 2018 kl. 23:16

    Hej Torsten
    Kan se at din oprindelige artikel er fra 09 – så spm: hvor længe regner du med holdbarhed på et skræddersyet sæt?
    Jeg fangede godt at stoffet var ældre, men ni år på et sæt er da osse moden alder, eller?

    Svar
    • Torsten skriver

      28. marts 2018 kl. 10:27

      Hej Jacob. Der er ingen garanteret levetid for et skræddersyet jakkesæt. Generelt holder det dog længere end en stanghabit som følge af bedre stof, bedre pasform og bedre indlæg og forarbejdning af jakken. Der er mange eksempler på skræddersyede jakkesæt, der er i brug både 20 og 30 år efter deres tilvirkning. Ved ugentlig brug bør man stadig kunne regne med 8-10 års levetid, hvis stoffet ikke er i den letteste genre.

      Svar
  3. FBJ skriver

    28. marts 2018 kl. 15:09

    Britiske skræddere plejer at anbefale, at man kun bruger et jakkesæt een gang ugentligt. Dermed reduceres rensning til et minimum, og tøjet får den nødvendige hvile. Ved en stofvægt på ca. 340 gram (som de jo holder meget af i UK) skulle det give en levetid på ca. 15 – 18 år. Ved hyppigere brug og lavere vægt, reduceres levetiden.
    Torsten nævner selv, at han, som mange danskere, cykler, og det er naturligvis en anden belastning af især bukserne end Underground og gåben i London eller Vespa i Italien.
    I det hele taget slides bukser mere end jakker, og de har generelt kortere levetid. Derfor er en anden skrædder anbefaling, at man – hvis økonomien er til det – får lavet 2 par bukser til sit jakkesæt. Så “passer pengenge” så at sige med hensyn til levetiden.

    Svar
    • Torsten skriver

      29. marts 2018 kl. 21:37

      FBJ, tak for uddybning. Jeg vil tilføje, at spinding og finish af stof har stor betydning for robusthed. Hårdtspundne kamgarnsvarer (der kradser mere) vil i reglen holde noget længere end kamgarnsstoffer med luv.

      Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dårlig tøjsmag – nogle eksempler

Dårlig tøjsmag er overalt. Den velklædte mand har fundet nogle tidstypiske eksempler og forklarer, hvorfor de er dårlig smag.
Læs mere

De mest eklatante fejlkøb

Ingen slipper uden om, heller ikke Den velklædte mand. Her er en samling af de mest eklatante fejlkøb, han har begået, og konklusionen, han har draget af dem.
Læs mere

Sansernes opdragelse

Fra jævn karakter til topkarakter. Den velklædte mand har nogle konkrete stiltip i ærmet, der kan forvandle din formelle og uformelle tøjstil til vaskeægte god smag.
Læs mere

Suitsupply – test foråret 2026

Den velklædte mand har prøvet habitter, jakker, bukser og for første gang skjorter hos Suitsupply. Noget er ved det gamle, men han kunne også konstatere en kursændring i butikken i Grønnegade i København. Den kom en smule bag på ham.
Læs mere

Den bedste tøjstil i foråret 2026

Vinteren ebber ud. Den velklædte mand viser de bedste nye tøjstile og design, han har set online, og afkoder tendenser.
Læs mere

Kælderen med de gamle habitstoffer

Jeg troede, at Hvidberg Stoffer og deres lager var væk. Men i en kælder ude på Amager finder man nu den gamle klædevarerhandlers mange varer, herunder vintagestoffer til habitter, jakker og bukser, under nye ejere. Jakkesæt made to measure tilbydes også. København bliver ved med at overraske.
Læs mere

Herremode på gaden i København

Den velklædte mænd tog på fotosafari i København med nye venner. Han er har stadig svært ved at begribe resultatet.
Læs mere

Hermès – inspektion af butikken i København

Hermès går for at være luksusmærket, der faktisk fremstiller håndsyet luksus. Holder den? Vi undersøgte deres herretøj og -tilbehør i butikken på Højbro Plads i København.
Læs mere

En passende herreskjorte

Mænd går i for små skjorter. Den velklædte mand fortæller og viser, hvordan han vil have sin egen herreskjorte.
Læs mere

Bredere bukseben

Er dine bukseben brede nok? Bukseben, der så korrekte ud for fem år siden, fremstår nu smalle og umoderne. Den velklædte mand har selv prøvet det og fik for nylig gjort benene bredere på et par habitbukser. En forandring af bukseben har desværre sine faldgruber og bomme. Den velklædte mand fortæller og viser, hvilke af dine bukser du kan gøre bredere i benene.
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Torsten til Sansernes opdragelse
  • Mogens Georg Andersen til Sansernes opdragelse
  • Torsten til Shaping New Tomorrow – anmeldelse af tøj

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026