Den dristige afdeling
Jeg er ikke meget for at diktere, hvad der er festligt sommertøj. Det minder mig om dengang, at staten – bureaukrater! – skulle fortælle borgerne, hvad der er en margueritrute, en smuk vej, og begyndte at plastre landskabet til med magueriteskilte.
Men tøjet, jeg har på, er beregnet på en festlig eftermiddag i sommerperioden, fx et bryllup eller en højstemt picnic. Det er det. Det er ikke arbejdstøj, ikke aftentøj.
I forhold til min almindelige tøjstil er jeg ovre i den dristige afdeling. Jeg går sjældent med hat og sjældent med lyse bukser, der ikke er bomuld eller hørlærred. Bukserne her er kornhvid kid mohair fra Harrison’s, og de falder lige ned, krøller ikke rigtigt, folder kun i øjeblikke.
Den gamle sang om harmoni og kontrast
Jeg er også sjældent i blå strømper, der ikke er marineblå. Jeg har almindeligvis en aversion mod at lede øjne mod strømperne. Men harmonisk set manglede jakken en ven, og de kongeblå strømper kunne udfylde rollen.
Generelt følger jeg de principper, jeg tit har hyldet, om at afstemme påklædningens dele gennem farveskalaen. Hat og bukser hænger sammen, slips, hyttesko og hattebånd er forbundne, jakke og strømper ping’er med hinanden.
Balancekunsten bliver ikke mindre vigtig, hvis der er meget kontrast i spil. I nærværende tilfælde går de blå og brune farvenuancer hårdt til hinanden. Det giver tøjstilen energi. Uden formildende, formgivende harmonier ville kontrasten dog blive for hård for mig.
Den svære skjorte
Udfordringen var hovedsageligt skjorten. Den kan følge jakke eller bukser, eller eventuelt være sin helt egen farvenuance, for eksempel lyserød eller hvid. Problemet med sidstnævnte løsninger ville være nok en farve at afbalancere.
Jeg valgte en hørskjorte i buksernes farvenuance, dog lidt mørkere og forøvrigt stribet. Fuldstændigt match med bukserne ville efterlade jakken alene. Den brunstribede skjorte varmer sig med det brunmønstrede lommetørklæde i brystlommen.
Den skræddersyede tøjstil
Jakke, skjorte og bukser er skræddersyede, hytteskoene efter mål fra polsk skomager og panamahatten tillige lavet efter mål – af Susanne Juul.
Mere om festligt sommertøj
Læs om dresscode for mænd til bryllup og anden fest.
Foto: Torsten Grunwald
Hej Torsten,
Hvad er dine tanker omkring at blande mønstre?
Det slog mig da jeg ku se du har en stribet skjorte på til en ternet jakke.
MVH
Henrik
Hvis farver holdes stramt, kan man lettere blande mønstre: https://denvelklaedtemand.dk/wp-content/uploads/2009/01/Harvie-Hudson-stribet-3.jpg
Mht. striberne i min skjorte ser jeg dem som så diskrete, at de ikke rigtigt spiller op mod jakkens tern, snarere op mod lommetørklæde i brystlommen og bukser
Apropos ikke at diktere. Prøv at tage det på, på arbejde, jeg er sikker på at du ville få adskillige komplimenter endda uden at skabe postyr andet end positivt 😀. Hatten til cykelturen og outfittet som icing on the cake!
Du har ret. Man – jeg – skal ikke være så bange for at vælge tøj, der vækker opsigt.
Hej Torsten,
Tak for lidt billeder af redaktøren, og for at vise endnu en stråhat i aktion.
Jeg har kun roser for enkeltdelene i ensemblet (slipset ser dog næsten sort ud?), men jeg synes det bliver en smule tone-i-tone, lidt for fersk om man vil. Måske den hvide skjorte du nævner?
Bh,
Frederik.
Hej Frederik, slipset er brunt.
Jeg er enig i, jakken er meget ferskt ift. de flødehvide nuancer. Jeg ser det så som lidt af pointen med det hele – at kontrasten skaber noget energi og tilstedeværelse og bryder med en ellers lidt støvet, altmodisch figuration. For øvrigt løber der også flødehvide tern i jakken, dog ikke nær så tydelige som de blå.
Måske en hvid skjorte ville kunne noget, som du siger. Men den kan også gøre det hele endnu vanskeligere, fordi en (krid)hvid skjorte bliver en ekstra farvenuance at jonglere med.
Skulle jeg ikke fotografere dig, forresten?
Du kan noget, det har jeg set!
böhtosse
Nu har jeg søgt lidt på nettet for at finde en positiv udlægning af en bøhtosse. Det kniber. Bøhtossen er ikke for kvik, har det med at leve i jordhuler og er som sådan tilbagestående. Så jeg må konkludere, at jeg ikke har modtaget et skulderklap. Hvad der så nærmere har ledt til anvendelsen af dette ældre skældsord, ofte brugt af Kaptajn Haddock, hensvæver dog for mig, hvilket, uheldigt nok, kunne underbygge, jeg faktisk er en bøhtosse.
Boss !!
Fint ensemble, som gør sig godt til alle de lejligheder om sommeren, der bare kan tåle en smule stil.
Jeg tænker på friluftsteatret i Ulvedalene, en jazzkoncert i Kongens Have, en reception i gårdhaven, osv.
Der er både stil og afslappethed over munderingen og den gode pasform udstråler alligevel en vis seriøsitet og professionalisme. Just my 2 cents 🙂