Kjole og hvidt – regler
Uden regler intet kjole og hvidt (kjolesæt). Mandens fornemste civile dragt lever ved, man bærer den, som man altid har gjort. Den er et ritual som et bryllup, en begravelse eller en juleaften. Kjole og hvidt virker ved, man gentager historien, ikke ved at man bryder den, som en modedragt til forskel lever af.
Så vær opmærksom på reglerne, normerne, som omgiver kjole og hvidt, kjolesættet. Eller lad dragten ligge.
Kjol’e
Skødefrakken, der er kernen i kjole og hvidt, hedder blandt dragthistorikere en “kjol”. Den er efterkommer af den engelske ridefrakke fra sidste halvdel af 1700-tallet. Kjol’en har skarpt afskårne skøder foran, så skøderne ikke generer, hvis man galoperer af sted i et bakket engelsk landskab. Skøderne bag på frakken er desuden delt med slids, så skøderne ikke binder, men kan glide ned ad siden af hesten eller blafre i vinden.
Da dandyen Beau Brummell introducerede kjol’en for borgerskab, adel og kongehus i London i 1796, var den marineblå. Han kombinerede den med gullige tætsiddende skindbukser kaldet pantaloner, hvid vest, hvid kravat og sorte kavaleristøvler.
I 1820’erne begyndte mænd at forlade kjol’en som dagdragt til fordel for diplomatfrakke og jaket og siden jakke. Kjol’en levede dog videre som en fin, sort aftendragt. Og bingo, da har vi fødslen af kjole og hvidt.
Hos skrædderen sys kjol og bukser normalt af sort barathea, en særlig, riflet kamgarnsvævning.
Bukser
Silkegaloner løber ned langs siden af kjole og hvidts bukser. To styks på hver side. Bukserne holdes oppe med seler. De har ingen opslag nederst. Læg i bukselinningen er valgfrie, dog udbredte.
Vest
Vesten er hvid, eventuelt flødehvid, i kjolesættet. Den er i mange tilfælde syet af piqué-vævningen marcella og har normalt intet rygstykke. Før Første Verdenskrig så man også en sort vest med kjolesættet. I 1920’erne blev den hvide vest obligatorisk, medmindre man var medlem af fx en frimurerorden.
Skjorte
Skjorten til kjolesættet er hvid. Den har et stivet bryst, en påsyet klipfisk. Manchetterne er enkeltmanchetter, men stivede og skal lukkes med manchetknapper. Den bedste skjortekrave er løs og udstyret med en knækflip.
Brystknapper
En selskabsskjorte med stivet bryst lukkes med brystknapper øverst. Påsyede knapper ender med at falde af. Normalt har man brugt en, to eller tre gyldne eller hvidlige brystknapper til kjole og hvidts selskabsskjorte. Den adskiller sig dermed lidt fra smokingskjorten. Læs om selskabsskjorteskjorte til smoking her.
Manchetknapper
Ovale manchetknapper i guld er de naturlige manchetknapper til en selskabsskjorte. Man læser engang imellem, at de skal matche brystknapperne. Det skal de ikke. De skal dog heller ikke strides med dem. Så er brystknapperne gyldne, bør manchetknapperne også være det.
Butterfly – sløjfe
Den skal være hvid, den sløjfe, man binder til sit kjolesæt, og i marcella-stof, hvis vesten er det. Den hvide sløjfe er så definerende for kjolesættet, at englænderne også kalder tøjstilen “white tie” til forskel fra “black tie”, som er smoking, hvortil man benytter en sort sløjfe.
Seler
Kjolesættes bukser holdes oppe af seler og seleknapper i bukselinningen. Normalt siger man, selerne skal være hvide. Men sorte er ok også.
Laksko
Man sætter fødderne i sorte laksko, hvis man er i kjolesæt. Kavalersko (opera pumps) kan overvejes, men snøreskoene er det sikre valg.
Silkestrømper
Almindelige lange sorte strømper kan bruges i en håndevending. Vil man strikt følge traditionen, skal man stikke fusserne i lange sorte silkestrømper, hvis man er i kjolesæt og laksko.
Lommetørklæde
Der må et lommetørklæde i kjolesættets brystlomme, et hvidt et, enten i silke, bomuld eller hørlærred. Fold det nonchalant eller kontrolleret. Mere her.
Knaphulsblomst
Den hvide knaphulsblomst er sagen, hvis man er i kjolesæt, enten en hvid nellike eller en hvid gardenia. Førstnævnte er tættere, sidstnævnte mere åben og sædvanligvis lidt mindre. Sørg for, blomsten sidder rigtigt i knaphullet. Se, hvad rigtigt er her.
Valgfrit tilbehør til kjole og hvidt
Hat, handsker, halstørklæde, stok og lommeur i guld har gjort kjolesættet selskab gennem historien og endnu mere i historien om kjolesættet. Hvis man endelig har en lejlighed til at klæde sig i kjolesættet nu til dags, bør man dog ikke jonglere med dette tilbehør, medmindre der lægges op til, man gør det. Tøjstilen risikerer ellers at blive teatralsk. Det kan en del af os jo ikke lide.
Hvide gamacher? Bare nej.
Høj hat
Da man forlod napoleonshatten, en tricorne, i slutningen af 1700-tallet, skiftede man til en høj sort hat fra engelsk rævejagt, en cylinder. Det er den, man stadig benytter med et kjolesæt, hvis man hat tager på. De fineste materialer er silke og bæverhår.
Handsker
Hvide handsker i skind eller bomuld er nok en option, hvis man tager den allerfineste civile dragt på. De tenderer til at hænge sammen med høj hat og hvidt halstørklæde. Man tager dem sjældent på, men holder dem blot i hånden.
Halstørklæde
Et flamboyant, showagtigt halstørklæde i hvid eller ecru-farvet silke kan man også bære, sådan hængende ned foran eller med den ene ende slynget over den ene skulder, som Anders Lund Madsen gør her. Halstørklædet bør have frynser.
Stok
En simpel sort stok, sølv- eller guldbeslået, har man også set i kjolesættets historie. En stok signalerer i sammenhængen noget kækt. Fred Astaire er atter værd at gå til for at forstå, hvordan et stok bruges bedst: med vigør.
Lommeur
Et lommeur kan pynte på et kjolesæt. Det er dog ikke obligatorisk. Siden armbåndsuret blev almindeligt i 1920’erne, har stilfulde mænd i kjolesæt brugt armbåndsur – et nedtonet dress-ur – med kjolesættet. Fred Astaire var en af dem.
Frakke til kjole og hvidt
Til forskel fra kjolesættet selv er det overtøj, man bruger – har brugt – til kjolesættet, ikke krystalklart kodificeret, simpelhen fordi det har spillet andenviolin. Dog finder man bestemt traditioner på området.
For det første er der en Inverness cape, en karakteristisk ærmeløs kappefrakke, som Sherlock Holmes gjorde berømt – i tweed. Til kjole og hvidt skal en Inverness cape være sort.
For det andet, og mest relevant i dag, er der et gallaslag (opera cloak, opera cape). Den er en let sort kappe, man knapper i halsen. Tænk på Grev Dracula. Han gik bloddryppende rundt i kjolesæt og gallaslag på sit slot i Transsylvanien.
En lang sort tillukket overfrakke i diplomatdesign er historisk set en tredje, mindre distinkt mulighed over et kjole og hvidt.
Sådan skal kjole og hvidt sidde
Den mest iøjnefaldende fejl, man ser i dag på folk, der er i kjolesæt, er, at den hvide vest er for lang og syner frem under frakkens to fronter. Det kommer sig af, at bukserne i dag sidder så lavt, at vesten er blevet længere for at dække bukselinningen.
Problemet har bredt sig, fordi butikker og såkaldte eksperter er begyndt at forsvare fejlen som værende korrekt brug af kjolesættet. Men det er ikke korrekt. Læs mere kjolevestens rette længde.
Kjole og hvidt kan bruges til bryllup
I den engelske og toneangivende tradition benytter man kun kjolesættet om aftenen, ikke til begivenheder om dagen i fx en kirke. I nordisk tradition, hvor jaketten, den fineste dagdragt, aldrig har slået rigtigt an, har det været anderledes. Der har man set kjolesættet træde ind og ud ad kirken. Korrekt, kan man altså dårligt kalde skikken, men en skik er den ikke desto mindre.
Til et bryllup om aftenen er kjole og hvidt indiskutabelt i orden. Mange, herunder det engelske kongehus, er nu mest til smoking i dag. Læs mere om dresscode til et bryllup.
Kjole og hvidt er til galla hos dronningen
Kjole og hvidt, som foruden kjolesæt også tituleres humoristisk svalehale og pingvin, er i dag mest kendt som det tøj, en mand tager på til en galla, det vil sige til en stor, formel festlighed, tit med optræden. Kjole og hvidt er kort sagt gallatøj.
Galla går mest berømt for sig hos Dronningen ved årsskiftet. Kjole og hvidt er uløseligt forbundet med den begivenhed i dag.
Kjole og hvidt i klassisk musik
Den klassiske musik benytter stadig de formelle dragter, ikke altid lige konsekvent og elegant. Dirigenter står fx ikke nødvendigvis længere i kjole og hvidt ved aftenkoncerter, og musikere nøjes ofte med jakkesæt.
Når det er sagt, er den klassiske musik stadigvæk den største forbruger af kjolesæt. Alle, der spiller, synger eller dirigerer i den musiktradition, må have sig et.
Leje kjole og hvidt – eller købe det
Du kan leje kjole og hvidt hos butikker som Amorin og Maal-Manden. Mange gør givet det, hvis de i dag pludselig skal til Dronningen eller fest, hvor dresscoden forlanger kjolesæt.
Alternativt kan du søge efter brugte udgaver på nettet, fx hos Savyy Row og Oxfam. “White tie” og “tailcoat” vil være relevante søgeord.
Du kan selvfølgelig også købe et kjolesæt med det hele i en herretøjsbutik eller ligefrem lade det sy hos din skrædder.
Vær opmærksom.
Selv hæderkronede herretøjsforretninger sælger uden blusel bukser med enkeltgalon til kjole og hvidt. Dette er bukser til smoking. Kjole og hvidt har dobbeltgalon.
Netop
Flot og sagligt, megen god inspiration og hente 😉 jeg savner dog et nota omkring brugen af kjolesæt også er en fast del af visse ordner/logers beklædnings regulativ.
I. NAVNET
Der synes at være uenighed, om adjektivet beskriver farven på vesten eller sløjfen, dvs. om dragten bør kaldes ‘kjole og sort’, hvis der bæres sort vest, eller om den også i det tilfælde bør kaldes ‘kjole og hvidt’, da sløjfen stadig er hvid. Kan du præcisere og evt. uddybe?
II. GALONERNE
Skal der være to, som du skriver, eller kan der også være en enkelt?
III. SKOENE
Du skriver, at der bæres laksko til kjolen, men jeg har ladet mig fortælle, at de oprindeligt tilhører smokingen. Kan du uddybe?
IV. LOMMETØRKLÆDET
Ville du også bære hvidt lommetørklæde i brystlommen i det tilfælde, at du bærer ordener på brystet? Det synes efter min mening at forstyrre.
V. LOMMEURET
Jeg har lært, at man under ingen omstændigheder bærer armbåndsur til kjole, hvilket vil sige, at man enten må se at arve et lommeur eller undvære. Sports- og smarture er naturligvis ganske utænkelige, men kan andre end Astaire slippe afsted med et diskret dress-ur i dagens Danmark?
VI. FRAKKEN
I det tilfælde, at man finder en kappe for højtråbende, og ønsker at bære en knælang frakke, kan denne da være andet end sort — fx mørkeblå eller ligefrem beige a la Burberry?
På forhånd tak!
1) Kjole og sort betegnede kjole med sort vest og sort sløjfe. Skal man lidt kontrafaktisk vægte forholdet mellem vest og slips og afgøre, hvilken komponent man primært havde i tankerne med betegnelsen, løber den sorte sløjfe af med sejren, er min vurdering
2) To, siger man i dag, men ingen vil – bør – gøre anskrig, hvis du kun har en galon på buksebenet. Tidligere var det interessant nok ikke nær så nagelfast.
3) I 1800-tallet var kavalersko udbredt med aftnenens kjolesæt. Fra og med det 20. århundrede er laksko normalen.
4) Man kan overveje at skippe lommetørklædet, enig. Fr. 9. beholdt det dog i: https://denvelklaedtemand.dk/2012/01/kjolesaet-en-kort-historie-om-kjolen.html
5) Jeg ser det som lidt af en nutidig myte eller hyperkorrektion, at man ikke kan bruge armbåndsur med kjolesæt (og smoking). Armbåndsuret kom frem 1920’erne og mænd, der definerede og udviklede kjolesættet i Mellemkrigstiden, fx Fred Astaire, benyttede armbåndur med kjolesættet. Men vil man følge 1800-tallets skik, skal man selvfølgelig bruge lommeur.
6) Jeg synes, frakken skal være sort til kjolesættet. Det lever så meget ved enkelheden. Det ville være synd at introducere en marineblå farvenuance. Snit er mindre vigtigt i den sammenhæng. Flere modeller kan gå, også en sort cottoncoat.
Et eksempel på kjole og sort: https://denvelklaedtemand.dk/wp-content/uploads/2018/08/Kjole_og_sort.jpg
Smuk artikel som jeg har lært meget af !
Man noterer at kun få af D’herrer i Beklædningsindustrien bærer et lommetørklæde samt blomst. Er der en skjult regel her ?
Der er ingen entydig tradition her. Fotoet af herrerne fra Beklædningsindustriens Sammenslutning illustrerer det udmærket. Nogle hælder til enten-eller, andre til både-og. Jeg hælder måske til, at man godt kan undvære en knaphulsblomst, men dårligt et lommetørklæde i brystlommen.
Jeg har netop gennemset Gentleman’s Gazettes video om samme emne (https://www.youtube.com/watch?v=tFaojo0P7_o), og han fremhæver, at man skal have en skjorte med enkeltmanchetter til manchentknapper, og altså ikke dobbeltmanchetter (fransk manchet). Hva er din holdning til dette?
Den gode Sven mener ligeledes, at armbåndsure er no-go, og at man som alternativ til lommeur skal droppe uret helt. Jeg tror, at jeg er af samme overbevisning.
Som jeg skriver i teksten ovenfor:
1) Enig i, at selskabsskjorten til kjolesæt skal have enkeltmanchet. Det er tanden mere gammeldags end dobbeltmanchet, passer fint til den stive knækflip. Man kunne udvide og sige, at man også bør bruge stiv enkeltmanchet på smoking-skjorten, hvis den har knækflip.
2) Uenig i, man ikke kan bruge et armbåndsur. Her repeterer Sven cirkulerende historier om kjolesættet i stedet for at undersøge selve historien ordentligt. Det er nogle gange et problem på hans site.
Hvis Fred Astaire har båret armbåndsur til kjole og hvidt, er der vel ikke så meget at rafle om.
Jeg har også set fotos af Poul Reumert og prins Michael af Kent, hvor de bærer armbåndsur til kjolesæt, og de må vel antages begge at have haft nogenlunde styr på etiketten.
Omvendt har jeg engang læst i en biografi om H.C. Hansen (eller også var det Hedtoft), at han følte sig ilde vejledt og ærgerlig over at have båret armbåndsur til kjolesæt, da nogen bagefter påpegede over for ham, at dette ikke var comme il faut.
The Black Tie Guide, som som med næsten videnskabelig nøgternhed og grundighed redegør for brug af smoking, har også et kort afsnit om kjole og hvidt, hvor man kan læse følgende: “A pocket watch is the most classic timepiece for full dress but wristwatches have also become acceptable.”
Det trækker lidt lidt i retning af, at armbåndsuret måske mere tåles end anbefales. Mon ikke den, der vil være på den helt sikre side, bør lade armbåndsuret ligge på natbordet, når han trækker i kjole og hvidt? Så kommer han i hvert fald ikke i den sorte bog hos nogen – hverken hos ultrakonservative traditionalister eller hos nyomvendte, dømmesyge lystpedanter.
(Selv bruger jeg armbåndsur til smoking, men ikke til kjolesæt).
Pictor, ædrulige eller rettere beåndene betragtninger. Det er sådanne konkrete historiske eksempler, man skal have fat på. Som dine indikerer, er lommeuret det mest traditionelle og sikre valg til et kjolesæt. Armbåndsuret kan bare ikke affejes som et alternativ. Astaire & co. har siden 1920’erne trådt en sti, man ikke kan retouchere væk, selv om man nok så gerne vil. Gør man alligevel forsøget, bliver man offer for en hyperkorrektion, en overkorrekthed.
Har redacteuren eller andre i øvrigt lagt mærke til at Præsidenten for den Franske Republik, Emmanuel Macron, ved den nys overståede statsmiddag bar en jaket i stedet for kjole? Derved forsvandt hans nys tildelte Elefant orden ganske bag jakettens skøder.
Quelle horreur.
Sjovt,…jeg ser nu at det er min gamle chef Jørgen Nexø Larsen, der har taget billedet.
Dejlig artikel, der rummer stor indsigt og historie. Tak.