Våbenmaler Ronny Andersen fortæller om heraldik

Hvileløs våbenmaler uden hastværk

Ronny Andersen har god smag. Valgsproget på det våbenskjold, han har tegnet til sig selv, borger for den.

NEC CELERANS NEC CESSANS, lyder valgsproget på latin.

Uden hast, uden hvile på dansk.

Goethe forfattede ordene i gamle dage.

“Ohne Hast, ohne Rast,” skrev den vældige tyske forfatter.

De ord ville jeg gerne have haft på mit våbenskjold, hvis jeg havde haft et.

“Det er meget godt valgsprog, hvis man har utålmodige kunder,” siger Ronny Andersen med underspillet humor.

Ronny Andersen har sin hobby som arbejde

Ronny Andersen har altid været stærkt optaget af historie og tillige tegnet meget fra barnsben, fortæller han mig. I heraldikken har de to interesser fundet sammen.  Til alt held har han også kunnet gøre heraldikken til sit arbejde.

“Jeg er dels kongelig våbenmaler i Ordenskapitlet og dels heraldisk konsulent i Rigsarkivet. Og så har jeg mit eget, private virke som heraldiker og våbenmaler,” siger Ronny Andersen.

Heraldik begyndte i Middelalderen

“Heraldik som kunstart begynder i slutningen af 1100-tallet. Det opstår i det nordvestlige Frankrig som et system af kende- og ejermærker. Hvorfor heraldik opstår, ved vi ikke. Men vi kan konstatere, det skete der i Nordvestfrankrig. Heraldikken spreder sig geografisk relativt hurtigt. I Danmark får vi Rigsvåbenet i 1194,” fortæller Ronny Andersen.

Til forskel fra hvad man kan tro, har heraldikken aldrig været forbeholdt de få.

“Adelen tager heraldikken til sig. Men man ser også tidligt bønder og købstæder, der benytter et segl eller et våben,” siger Ronny Andersen.

Mellem blasonering og fri leg

Et våben eller våbenskjold kan reduceres til et kort stykke tekst, en blasonering, der styrer basale forhold i våbenskjoldet.

“Blasoneringen beskriver et våbenskjold. Kravene til blasoneringen er, at den er kort og entydig og beskriver våbenet i fagtermer. Idealet er, at man skal kunne tegne våbenet ud fra blasoneringen alene. Så længe en våbenmaler holder sig inden for blasoneringen, kan han tegne våbenskjoldet på sin egen måde. Der er altså et frirum. Det er en del af forklaringen på, heraldikken stadig lever,” siger Ronny Andersen.

“Jeg plejer at sammenligne våbenmaleri med at skrive et haiku-digt. De strenge regler sætter gang i en skabelse,” siger Ronny Andersen.

Når det kommer til fortolkningen af en blasonering, er der forskellige traditioner.

“Det talende våben, hvor våbnets figurer udtaler dit navn, det er udbredt. Man kan også tage udgangspunkt i sit erhverv, embede eller interesser. Hvis du interesserer dig for heste, kan man inddrage dem. Og så videre. Figurvalg, de skal dog være tidsløse. Man kan ikke bruge en mobiltelefon og andre moderne objekter fra de seneste 300 år.” siger Ronny Andersen.

Heraldikkens farver

“Der er kun ganske få farver i heraldikken, tinkturer, siger man. Rød, sort, blå og grøn og purpur er farverne. Metaller er sølv og guld, der kan gengives som hvidt og gult. Og så dikteres det, at farverve hele tiden skal veksle, så der kommer kontrast. Det skal desuden være essensen af en farve, man anvender, blå er blå, den må ikke kunne forveksles med en anden farve. Så lægger man også højlys og skygger ind,” forklarer Ronny Andersen.

Nationale variationer i våbenmaleri

Samtidig er der forskellige nationale traditioner.

“Hvis man er trænet, kan man se på stilen, om det er norsk, engelsk eller østeuropæisk. Det vil man i mange tilfælde kunne. I Norge må man ikke have hjælpestreger, ingen skygger, ingen konturer,” siger Ronny Andersen.

God og dårlig stil

Erfaring tæller i heraldikken.

“Hvad der er god eller dårlig heraldik, det udvikler man også et blik for. Det kan være en lillebitte ting, ganske få detaljer – om de nu er gangbare i forhold til heraldiske normer,” siger Ronny Andersen.

De fem grundliggende elementer i våbenet

“Skjoldet er det centrale i våbenmærket. Ovenpå er der en hjelm. Stikhjelmen bruger man som borgerlig, ranghjelmen som adelige. Fra hjelmen flyder et hjemklæde. Hjelmklædet er et af de steder, hvor man rigtigt kan lege. Oven på hjelmklædet er der et hjelmtegn. Så kan man tilføje et valgsprog. Det kan være på latin eller dansk eller fransk. Der er ingen begrænsninger,” siger Ronny Andersen.

Symbolikken fortaber sig

Hvis man tror, at et konkret våbenskjold er ladet med et væld af betydninger, tager man fejl. Våbenmaleren har i al fald ikke bevidst langt et betydningslag til store fortolkninger ind i våbenskjold.

“Der er ikke meget symbolik i et våben. Hvad betyder, det er rødt og hvidt? Det kan vi ikke sige noget generelt om. Symbolikken eksisterer kun hos ham, der antager våbnet. Der kan være elementer som tranen, der historisk betyder vagtsomhed. Men det er det,” siger Ronny Andersen.

Fra våbenskjold til pauseskærm på mobiltelefonen

“Det fysiske våbenskjold har ikke eksisteret siden 1500-tallet. Så i dag udtrykkes et våbenskjold på brevpapir, en signetring, en pausekærm på din telefon. Så er der Ex Libris, bogejermærker, de er en klassisk løsning. Hvis man får dem trykt på fint papir, kan der være en stor æststetisk nydelse i dem,” siger Ronny Andersen.

Pris og proces

Der skal således andre end en våbenmaler på banen for at gøre et våbenskjold bredere bevendt.

“Jeg leverer en farvelagt tegning og en stregtegning. De begynder tilsammen ved 8.000 kr. Derefter tager gravøren over, hvis man eksempelvis ønsker sig en signetring. I Tyskland er der flere gode. Der er også i England,” siger Ronny Andersen.

Tyske og engelske signetringe

Prins Charles bærer en signetring – i guld. Man skimter hans hjelmtegn fra hans våbenskjold i den.

Ronny Andersens egen signetring, som er forarbejdet i Tyskland, er lidt anderledes. Den har en sten i sig.

“I signetringen er der ofte en lapis-sten. Det er et spørgsmål om smag. I tysk tradition er der en sten. I engelsk tradition foretrækker de metal, hvis man skelner groft. Jeg bærer min på min ringefinger, ikke på min lillefinger, fordi jeg synes, mine fingre er så korte,” siger våbenmaleren.

Våbenskjold før orden

Heraldikkens system berører systemet af ordener, som Dronningen formelt set administrerer.

“Fine ordener skal have et våben tegnet, som skal indsendes til Ridderkapellet, før ordenen kan tildeles. Da Niels Bohr modtog Elefantordenen, fik han forelagt forskellige muligheder, som han valgte imellem. Det blev Ying Yang-symbolet, som blev tegnet og malet på et skjold, der blev ophængt i Ridderkapellet,” fortæller Ronny Andersen.

De forenede våbenmalere

Som man kan forestille sig, findes der et selskab, der varetager heraldikkens bevarelse og udvikling. I Skandinavien er der Heraldisk Selskab, SOCIETAS HERALDICA SCANDINAVICA. Det har lokale afdelinger i Norge, Sverige, Finland og Danmark. I Danmark hedder afdelingen Dansk Heraldisk Selskab. Ronny Andersen er sekretær.

Heraldisk Selskab har naturligvis også et tidsskrift. Det har de udgivet siden 1960. Deri går de i dybden med områder inden for heraldikken, for eksempel de nordiske hertugvåbener.

Fotografi: Torsten Grunwald