Fornemmelsen for scenen
Heldigvis har de fleste en basal fornemmelse for at være klædt til lejligheden.
Kører man fx på landet for at besøge familie eller indlogere sig i et sommerhus, har man forladt habitten til fordel for jeans eller chinos, og skjorten er uformel eller ligefrem erstattet med en t-shirt.
Og har man fx et særligt møde på arbejde, binder man slipset om morgenen og pudser skoene.
Fornemmelsen for lejligheden, scenen, er god, nødvendig.
Og underudviklet.
Jeg plejer at tænke på paraplyen som et idealeksempel på, hvordan det rette tøj eller rette tilbehør kan have en vidunderlig stilmæssig effekt.
Vær klædt til lejligheden i Bredgade
Man kan fx spankulere fremragende klædt ad Bredgade i København og dreje ned på Skt. Annæ Plads. For en gangs skyld er den skræddersyede tredelte habit med lommetørklæde i brystlommen på sin plads. De store, smukke bygninger i Frederiksstaden værner om den, understøtter den.
Men alt kan falde sammen på et sekund, hvis det begynder at dryppe.
Medmindre man kan slå en stor, flot paraply op, som parerer vandet og holder tøjet tørt. Da redder man ikke blot sig selv for et stilmæssigt sammenbrud, men multiplicerer den effekt, som man hidtil har frembragt ved at bare at have gået af sted i en velsiddende habit.
Timing er kort sagt guld, også i påklædningskunsten.
Overdressed – og alligevel ikke
Ellers er udfordringen i dag, hvis man er til jakkesæt, at man så nemt lander i en i situation, hvor man er overdressed.
Sådan kan det føles.
Realiteten er, at det ikke altid er andre menneskers påklædning, der bestemmer, hvad der er passende tøj til lejligheden. Flertallet har nok magt, men slet ikke altid ret.
Stedets historie, bygninger, møblement – alle de såkaldte artefakter – kan ligeså vel udgøre en klangbund for tøjet som andre menneskers tøj.
Selv om 100 turister i t-shirt og shorts trasker om på Amalienborg Slotsplads, er den enlige mand i den veldrejede habit stadig den person, der er klædt rigtigt på til lejligheden, til stedet. At turisterne er en majoritet, hjælper dem ikke.
Fotografi: Torsten Grunwald
Det er så sandt som det er sagt. Jeg arbejder som omviser på Nationalmuseet, bl.a. på museumsskibene på Holmen. Der er ikke de store krav til os studentermedarbejdere når det kommer til beklædning, tiden vil jo noget andet. Men jeg var nu glad for at jeg havde fundet blazeren frem, og bundet slipset den dag. Det viste sig at være Dannebrogsforeningen, som skulle på omvisning. Og efterfølgende blev jeg inviteret ombord på Kongeskibet Dannebrog. Hvor jeg nok havde følt mig en smule forlegen i jeans og striktrøje!
Godt lille eksempel på, man skal vægte stedets ånd, tak.
Som medlem af Dannebrogsforeningen og deltager i omvisningen kan jeg tilføje, at din påklædning var yderst passende til lejligheden 🙂
Jeg takker. Og håber omvisningen var vel modtaget 🙂
Det var den bestemt 🙂
“I’m not overdressed – they are underdressed!”
Er billedoptagelsen ikke foretaget i Erichsens Palais på Kongens Nytorv? Sceneriet virker bekendt
Godt spottet, Victor