Strygestivelse var ikke nok
Besættelser er der mange af i herremoden. De blanke sko og den velbundne slipseknude er et par kendte eksempler.
Der er også det glatte skjortebryst. I gamle dage var det ikke blot en besættelse, men en neurose, der kontinuerligt kunne optage den perfekte gentleman.
Strygestivelse var ikke nok. Man udviklede en form for hagesmæk, et løst stift kravebryst, man kunne trække over hovedet, så der ikke kunne skimtes den mindste fold i skjortebrystet.
Kravebrystet fik kælenavnet “Skomagerskiltet” og “Klipfisk”.
Balladen var gevaldig, hvis klipfisken løsnede sig fra vest eller bukselinning, hvor den ofte ville være spændt fast, og “spilede torskegabet op”, som forfatteren Otto Rung malende skriver i sine erindringer. Disney benyttede den lille ulykke med klipfisken i flere tegnefilm.
Det skal med, at mange mænd i de finere kredse veg uden om klipfisken, som de fandt forloren. Klipfisken var i stedet typisk i samfundslag, hvor man ikke ejede en ordentlig selskabsskjorte med stivet bryst. I stedet trak man den hvide klipfisk over en almindelig, hvid manchetskjorte.
Efter Første Verdenskrig gjorde herremoden oprør mod stivet krave og skjortebryst. Mænd i jakkesæt havde allerede forladt den stive skjortefront. Nu fulgte selskabstøjet – kjolesæt, jaket og smoking – efter. Specielt smokingen indoptog de nye tendenser, og man begyndte at se smoking med dobbeltflip (i stedet for knækflip og opretstående flip) og blødere skjortebryst.
Fire veje til et glat skjortebryst
I dag har vi det anderledes med skjortebrystet. Delvis. For den elegante mand i skjorte, slips og jakke må endnu have et glat, fint skjortebryst. Sådan er traditionen.
Uden klipfisk og anden panser er det dog ingenlunde nemt altid at skaffe sig et glat skjortebryst.
1. En skjorte der passer
Grundliggende for et glat skjortebryst er, at skjorten passer om skuldre, bryst, ærmegab og krave. Skjortebrystet slår diagonale folder, hvis de punkter ikke er afstemt perfekt med hinanden.
En forhold, jeg selv er meget opmærksom på, fordi jeg har bøvlet med at få det på plads, også hos skjortemagere, er, at skjorten ikke laver diagonale folder lige under kraven. Det ser man tit på ellers velklædte mænd. Eksempelvis undrer det mig, at Turnbull & Asser ikke har fjernet folderne på de skjorter, de syr til prins Charles.
Det er klart, situationen er en anden, hvis man undlader slipset og går med kraveknappen opknappet. Den skik tilgiver skjorten, hvis den ikke passer perfekt, fordi skjorten åbner sig lidt og slår folder under alle omstændigheder.
Man skal i det hele taget huske, at skjorten, også over brystet, skal have rummelighed, og at folder over brystet ikke kan undgås. I udgangspunktet bør skjorten dog sidde ordentligt. Det kan man godt forlange.
2. God strygning
Selv om skjorten passer, kan den stadig snuble i den gode stil. Med andre ord må den stryges vel med fokus på ikke bare krave og manchetter, men også skjortebryst. Ærmer og ryg er mindre vigtige, hvis man beholder jakken på.
3. Strygestivelse
De, der afleverer deres skjorter til skjortevask, modtager skjorter retur med en sprød overflade, fordi vaskeriet har anvendt stivelse. Den understøtter indtrykket af en renvasket og fint strøget skjorte.
Jeg ser ikke en nødvendighed i denne totalstivelse af en dagskjorte. Tværtom kan det syne kikset formelt, hvis skjorten står åben og er stukket ned i et par chinos.
Men på en skjorte til en fin aften er stivelse en ide.
Gør man det derhjemme, er den nemme løsning strygestivelse på dåse.
Man sprøjter strygestivelsen på skjortebrystet før strygning. Strygejernet må ikke have dampen slået til, mens man stryger, og det må endelig ikke være for varmt. Ellers “kager” strygestivelsen.
4. Påsyet klipfisk
Selskabskjorten jages endnu af dogmet om det pinligt glatte skjortebryst, om end mindre hidsigt end i ældre tider.
Til kjole & hvidt og smoking er skjorten afstivet foran med marcella, et stift, vaflet pique-stof. Plisseret bryst på smokingskjorten ses også, men er graden mindre autoriseret end marcella.
Og englænderne kan stadig finde på at sy en klipfisk på kjolesættets skjortefront, så fronten bliver stiv og glat som pap.
“A boiled front shirt”, kalder de en sådan afstivet skjorte, fordi man i gamle dage kogte klipfisken for at rense den for stivelse.
Besættelsen af det lydefrit glatte skjortebryst lever.
En kontinuerlig irritation jeg har med skjorter, er den fold som kommer under selerne. Det sker desværre på både de skræddersyede og dem som ikke er.
Måske hjælper strygestivelse?
Nej 🙂
Eller lidt måske. Englænderne kunne i gamle dage finde på at sy to stropper på skjortebrystetet, som man trak i selerne igennem for at holde skjorte og seler på plads. Sådan en skjorte kunne reducere selekrøller, Men så begynder påklædning at blive kompliceret. Mr X har et eksemplar.
Har Mr. X ikke et eksemplar af stort set alt? 😀 Han er i hvert fald i besiddelse af en imponerende garderobe.
Påvirker brugen af strygestivelse skjortens levetid på nogen måde, og bliver det bare vaske ud hver gang, den ryger i maskinen?
Jeg er desværre også bange for at det her er et område, hvor de ellers rimelig kiksede “shirt stays” faktisk ville kunne hjælpe.
Jeg kunne dog aldrig finde på at iføre mig nogen.
Er der nogen, der har erfaring med rens af skjorte til kjole og hvidt? Er der renseri, der udfører stivelsen “rigtig”?