• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Oplægning af bukser o.a. ændringer af skrædder

17. december 2018, af Torsten Grunwald

oplægning af bukser
Manden i gråt. Gregory Peck står model i et perfekt, skræddersyet jakkesæt, der ikke behøver oplægning af bukser eller andet. Foto: Pressefoto

Oplægning af bukser og mere til

Man skal have et budget til forandring af det nye jakkesæt, man har handlet, ikke bare til oplægning af bukser, men til en række andre små tilpasninger.

Det plejer jeg at sige.

500-1.000 kr. i forandringer hos en skrædder kan forvandle et jakkesæt fra dårligt siddende til velsiddende.

Mulige ændringer af en jakke

Alt kan nærmest ændres på en jakke. Nedenfor taler jeg om almindelige ændringer, som en dygtig forandringsskrædder kan lave til en rimelig pris.

1. Fjerne fold i nakken

Har du høje skuldre, vil jakken ofte slå en eller flere tværgående folder under kraven i nakken. Skrædderen kan relativt nemt fjerne de folder.

2. Løfte krave

Lidt sværere kan det blive, hvis kraven tenderer til at stå ud fra nakken. Skrædderen må løfte kraven og stramme den, og det kræver, der er stof at arbejde med underneden. Lidt stof plejer der at være, men ikke altid meget.

3. Løfte skuldre

Har du faldende skuldre, vil jakken ofte slå diagonale folder over skulderbladene. Skrædderen må åbne skuldersøm og sømmen mellem ærme og skulder for at løfte ryggen lidt. Større operation, men ikke videre risikabel, hvis skrædderen er dygtig.

4. Gøre skuldre smallere

Skrædderen tager ærmet af og klipper lidt af skulder og polstring og sætter ærme på igen. Han kombinerer ofte forandringen med at tage jakken lidt ind i siden ved bryst og talje.

5. Afkorte ærmer

En klassisk forandring, der er – eller bør – være problemløs, hvis jakkeærmet ikke har åbne knaphuller. Da kan det være, skrædderen må tage ærmet af for at forkorte ærme ovenfra.

5. Forlænge ærmer

En nem forandring, hvis det bare drejer sig om en cm eller to. Er det mere, kommer man i bekneb for ærmefor. Skrædderen må da lave et workaround, der tager ekstra tid.

6. Ændre ærmevidde

Hvis der ellers gemmer sig ekstra stof i sømmen, kan skrædderen udvide et ærme lidt. Han kan også gøre det smallere.

6. Tage jakken ind

En typisk forandring, hvis man har arvet en jakke eller tabt sig. Skrædderen kan tage jakken ind i siden og i via søm midt på ryggen.

7. Udvide jakke

Med dagens smalle mode må mange jakke udvides. Skrædderen kan give nogle få cm ekstra i side og ryg.

8. Afkorte jakken

Jakker er relativt korte i dag. Men arver man en jakke eller finder en jakke secondhand, kan den opleves lang. Skrædderen kan nappe en cm i længden uden, at det optisk behøver at forstyrre relationen til lommer og knappernes placering.

9. Tilpasse krave

Kraven er et overset problem på mange jakker fra stangen. Tit er kraven for stor, så skjortekraven står for sig selv og lufter.  Den dygtige forandringsskrædder kan stramme kraven lidt.

Mulige ændringer af bukser

Bukser kan også uden problemer justeres her eller der, så de ikke blot sidder bedre, men også ser bedre ud.

1. Oplægning af bukser og nedlægning af bukser

Klassiske bukser skal knække let på skoene, eller “skælve på skoene”, som en amerikaner engang skrev, når man står ret op og ned. En cm fra eller til kan gøre det, og skrædderen kan heldigvis nemt foretage ændringen og lave en oplægning af bukser eller nedlægning af bukser. På bukser uden opslag kan skrædderen eventuelt afslutte bukserne skråt som regimentbukser, så de er lidt kortere foran ved vristen end ved hælen.

2. Ændre livvide

Løsne eller stramme bukselinningen er endnu en klassisk forandring.

3. Ændre hoftevidde

Skrædderen vil ofte også ændre hoftevidden i siden eller via sømmen på bagdelen, hvis han eller hun ændrer bukselinningens vidde.

4. Gøre bukseben smallere eller udvide bukseben

Afhængig af, hvad der står af ekstra stof i buksebenenes søm, kan skrædderen udvide buksebenene lidt, hvis de strammer over lår eller læg, idet man sætter sig. Han kan også gøre bukserne smallere.

5. Sætte seleknapper og spændetamp i bukser

Skrædderen kan supplere bukser med bæltestropper med seleknapper, men kan ikke sætte bæltestropper på bukser med linning lavet til seleknapper. Da må han første skifte bukselinningen. Skrædderen kan til gengæld supplere selebukser med en spændetamp i hver side.

6. Afbalancering af bukser

Stilistisk kan den dygtige forandringsskrædder afbalancere et par bukser, så de falder snorlige ned. Skrædderen kan blandt andet tage eller give lidt stof ved inderlåret eller løfte eller sænke bukserne bagtil ved bukselinningen.

Hvad en forandringsskrædder ikke kan

Forandringsskræddere kan ikke trylle. Selv om de kan rette op på meget, kan de for eksempel ikke flytte knaphuller. Det må selv en rigtig herreskrædder give op overfor, medmindre man får fat på en kunststopper og betaler prisen.

Der er også et generelt spring mellem at lave småændringer og reparere, og så for eksempel ændre en jakke eller et par bukser grundliggende. Få forandringsskræddere kan det sidste, fordi det åbner for tilskæringens svære rige og “the art of fitting”, hvor man virkelig skal besidde tilskærerekspertise for at lykkes.

Bare dette afsluttende caveat for at styre forventningsdannelsen.

Share

Skrevet i: Forhandlere, Herreskræddere Tags: stiltip 16 kommentarer

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. JS skriver

    17. december 2018 kl. 16:13

    Hvordan ændrer man ærmelængde, hvis man har gauntlet cuff, som bl.a. Mr. X har for vane? Er det samme historie, som hvis der er fungerende knaphuller på ærmet, så det længden tages fra skulderen, eller kan man afmontere “ombukket” og sætte det på igen?

    Svar
    • Torsten skriver

      17. december 2018 kl. 19:35

      Hvis jakkeærmet ikke har åbne knaphuller, kan man i princippet afkorte gauntlet cuffs fra neden. Men er ikke sikker på, det er nemmere end at tage ærmerne fra oven, fordi ombukningen skal af og sys på igen.

      Svar
  2. Allan Eising skriver

    17. december 2018 kl. 22:21

    Det kan virkelig betale sig at foretage grundig research inden man vælger en tilretningsskrædder. Det har jeg desværre lært på den hårde måde, efter jeg flyttede til udlandet og måtte finde en ny.

    For eksempel når man skal have afkortet ærmer, hvor der allerede er knaphuller. Her er det vigtigt at man sikrer sig, at skrædderen faktisk er i stand til at afkorte ved skulderen, og ikke bare maltrakterer ærmet.

    Derudover kan jeg blot takke for artiklen. Alle, som køber og går i herretøj bør blive fortrolige med, hvad en god tilretningsskrædder kan udføre, og ligeledes hvordan velsiddende herretøj ser ud og føles.

    Svar
    • Mads skriver

      27. december 2018 kl. 17:58

      Kan du måske anbefale en god tilretningsskrædder i Dk? Er på udkig efter en, da jeg lige har købt mit første jakkesæt og skal have det rettet til.

      Mvh, Mads

      Svar
      • Torsten skriver

        28. december 2018 kl. 12:54

        Peter Undén på Fr. berg og Louise Toft i Brønshøj er blandt de meste ferme og erfarne i København. Har prøvet begge. En annonce for Louise Toft her: https://denvelklaedtemand.dk/annonce-louise-toft-er-en-foersteklasses-forandringsskraedder

        Svar
  3. Mathias skriver

    18. december 2018 kl. 20:10

    Hej Torsten
    Som altid er det en stor fornøjelse at læse dine artikler og blive klogere.
    I forhold til punkt 4: kan ændringsskrædderen ligeledes gøre skuldrene bredere?
    Mvh

    Svar
    • Torsten skriver

      18. december 2018 kl. 22:23

      Den er svær, fordi der sjældent er stof i sømmen at arbejde med. Desuden kan han ikke bare forlænge skulderpuden/forstærkningen, men ville skulle finde/lave en ny.

      Svar
      • MFP skriver

        20. december 2018 kl. 15:28

        For en god skrædder bør det vel være muligt med den omvendte operation. Altså at formindske/fjerne vatteringen for at få et mindre bastant udtryk på en jakke, der ellers passer?

        Svar
        • Torsten skriver

          20. december 2018 kl. 16:38

          Ja, den gode ændringsskader kan det

          Svar
  4. Lasse Klein Wittendahl skriver

    20. december 2018 kl. 7:19

    Tak for endnu en god artikel.
    Det var en øjenåbner for mig, at vidden i bukseben kan udvides. Jeg kom i kådhed til at købe et jakkesæt med ‘slimfit’ bukser… ja jeg var i den spæde opstart af en garderobe. Og jeg har været ærgerlig over, at buksebenene er for snævre og dermed smyger sig om lår og læg, når man sidder ned. Det resulterer jo i, at presfolden ikke holder.
    Så tak for hjælpen, jeg vil frekventere en forandringsskrædder.

    Svar
  5. Birger skriver

    20. december 2018 kl. 20:19

    Fit er det absolut vigtigste ved tøj. Skulle engang til bryllup og havde kun min gamle gymnasie Jardex smoking hængende som jeg for 25 år siden gav 1000 kr. for. Afleverede den til Gisle der for 500 kr. rettede den til inkl. 7cm! kile i bukselinningen. I løbet af aftenen kom 3 unge damer spontant hen til mig og komplimenterede min smoking.

    Svar
  6. Torsten skriver

    22. december 2018 kl. 19:03

    “Fit er det absolut vigtigste ved tøj.”

    Enig, Birger. Desværre forblændes mange af design og detaljer

    Svar
    • Birger skriver

      22. december 2018 kl. 20:52

      Yes, det var bare for at understrege at dyre stoffer og mærker, dyre cuff-links mm er fint nok, men bør aldrig komme før fit.

      Svar

Trackbacks

  1. Find en rigtig størrelse i bukser som mand - Den velklædte mand siger:
    14. januar 2019 kl. 16:37

    […] Oplægning af bukser og andre forandringer af jakkesæt […]

    Svar
  2. Butikker der sælger et "skræddersyet jakkesæt" - Den velklædte mand siger:
    29. april 2019 kl. 12:26

    […] være bedre at lede efter en stanghabit fra et velrenommeret mærke og få den rettet af en dygtig forandringsskrædder.  Den endelige pasform og æstetik kan meget vel vise sig mere vellykket, end hvad […]

    Svar
  3. Ændre en skjorte - 10 ting en skrædder kan gøre - Den velklædte mand siger:
    17. december 2019 kl. 12:16

    […] Ændring af jakke og bukser […]

    Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dårlig tøjsmag – nogle eksempler

Dårlig tøjsmag er overalt. Den velklædte mand har fundet nogle tidstypiske eksempler og forklarer, hvorfor de er dårlig smag.
Læs mere

De mest eklatante fejlkøb

Ingen slipper uden om, heller ikke Den velklædte mand. Her er en samling af de mest eklatante fejlkøb, han har begået, og konklusionen, han har draget af dem.
Læs mere

Sansernes opdragelse

Fra jævn karakter til topkarakter. Den velklædte mand har nogle konkrete stiltip i ærmet, der kan forvandle din formelle og uformelle tøjstil til vaskeægte god smag.
Læs mere

Suitsupply – test foråret 2026

Den velklædte mand har prøvet habitter, jakker, bukser og for første gang skjorter hos Suitsupply. Noget er ved det gamle, men han kunne også konstatere en kursændring i butikken i Grønnegade i København. Den kom en smule bag på ham.
Læs mere

Den bedste tøjstil i foråret 2026

Vinteren ebber ud. Den velklædte mand viser de bedste nye tøjstile og design, han har set online, og afkoder tendenser.
Læs mere

Kælderen med de gamle habitstoffer

Jeg troede, at Hvidberg Stoffer og deres lager var væk. Men i en kælder ude på Amager finder man nu den gamle klædevarerhandlers mange varer, herunder vintagestoffer til habitter, jakker og bukser, under nye ejere. Jakkesæt made to measure tilbydes også. København bliver ved med at overraske.
Læs mere

Herremode på gaden i København

Den velklædte mænd tog på fotosafari i København med nye venner. Han er har stadig svært ved at begribe resultatet.
Læs mere

Hermès – inspektion af butikken i København

Hermès går for at være luksusmærket, der faktisk fremstiller håndsyet luksus. Holder den? Vi undersøgte deres herretøj og -tilbehør i butikken på Højbro Plads i København.
Læs mere

En passende herreskjorte

Mænd går i for små skjorter. Den velklædte mand fortæller og viser, hvordan han vil have sin egen herreskjorte.
Læs mere

Bredere bukseben

Er dine bukseben brede nok? Bukseben, der så korrekte ud for fem år siden, fremstår nu smalle og umoderne. Den velklædte mand har selv prøvet det og fik for nylig gjort benene bredere på et par habitbukser. En forandring af bukseben har desværre sine faldgruber og bomme. Den velklædte mand fortæller og viser, hvilke af dine bukser du kan gøre bredere i benene.
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Torsten til Shaping New Tomorrow – anmeldelse af tøj
  • Mr X til Dårlig tøjsmag – nogle eksempler
  • Mr X til Shaping New Tomorrow – anmeldelse af tøj

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026