• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Garodkin åbner på Gl. Kongevej på Frederiksberg

6. januar 2019, af Torsten Grunwald

 Nicolaj Eriksen Garodkin gl kongevej
Nicolaj Eriksen, der er den ene af de to ejere af det nye Garodkin.

Garodkin fortsætter på Frederiksberg

Nu annoncerede jeg lige, at Garodkin lukker.

Virkeligheden har siden artet sig sådan, at nok er Garodkin på Godthåbsvej historie, men en ny Garodkin på Gl. Kongevej 96 på Frederiksberg, ikke langt fra Vinstue 90, ser dagens lys sidst i februar.

Jeg kontaktede en af de to nye ejere, Nicolaj Eriksen, for at høre nærmere.

Hvorfor kører du Garodkin videre?

Jeg holder meget af Garodkin. Det var der, jeg begyndte. De søgte en elev, og jeg fik jobbet. Det blev der, mit voksenliv startede. Efter blot to uger sendte de mig til Northampton for at se på skoproduktionen der. Jeg var hos Garodkin knap fire år, før jeg flyttede til London og arbejdede for Pal Zileri. Siden var jeg forbi Hugo Boss, før jeg kom tilbage til Garodkin i 2016.

Desværre kunne vi ikke køre videre på Godthåbsvej. Men John [Garodkin] tillod storsindet, at jeg kunne fortsætte med navnet Garodkin, en kæmpe tillidserklæring, som jeg er meget stolt af. Johns familiehistorie og Garodkin-navnet er jo meget specielt. Som jøder blev de tvunget ud af Rusland og siden ud af Danmark under Krigen.

Nicolaj Eriksen foran Gl. Kongevej 96 på Frederiksberg
Nicolaj Eriksen foran de nye lokaler på Gl. Kongevej 96 på Frederiksberg. Tidligere lå butikken Storm & Marie på adressen.

Du har en makker?

Ja, Gert Nodin, en mand, der har stor forstand på forretning, men også ønsker at se bedre klædte mænd. Gert siger tingene lige ud af posen. Han er tidligere dansk mester i fodbold med Herfølge og har flere butikker i Køge, blandt andet Bogart. Han ejer også den største post i Custom House i Hellerup. Det nye Garodkin skal være et flagskib blandt hans butikker. Gert ejer 70 procent, og jeg har 30 procent.

Hvilken tøjstil vil I satse på?

Garodkin startede som skrædderi i 1942. Siden gik forretningen over til konfektion. Så du kan sige, at jakkesættet og sportsjakken er kernen i Garodkin. Vi kommer til at køre med italienske producenter, altså blødt konstruerede jakker.

Men fritidstøjet er også vigtigt for os. Ideen er, man tager jakken på, når man går på kontoret. Når man så kommer hjem for at sætte sig i sofaen for at se Arsenal spille, tager man jakken af og en lækker striktrøje underneden kommer til sin ret. Den afslappede tøjstil er supervigtig i dag, men den skal stadig være hamrende elegant for os.

Hvilke mærker vil I føre?

Vi fortsætter for eksempel med Boglioni. Caruso ser vi an. Som noget nyt tager vi De Petrillo fra Napoli ind. De laver habitter og sportsjakker med fuld kanvaskonstruktion i brystet og det hele. Lardini kommer vi også til at have.

På skosiden får vi Loake og Sanders’ chukka boots, som Steve McQueen benyttede og gjorde berømte. Sneakers fra CQP, lavet i Portugal, minder om Common Projects, med bedre lavet. Skjorter vil blandt andet komme fra Finamore. Vi får også Drake’s på hylden.

Hvordan vil I tackle konkurrencen fra online?

Vi vil levere en bedre service med viden, personlighed og opmærksomhed. Det er der mange, der stadig sætter pris på, særligt inden for eksklusivt tøj. Man glemmer også, det ofte er krævende at købe tøj online, man skal stå i kø på posthuset og så videre, og at tøjkøb online kan være miljøbelastende. Det sidste fylder faktisk mere og mere hos kunderne.

Fotografi: Torsten Grunwald

Share

Skrevet i: Butikker, Forhandlere Tags: herretøjsbutikker 6 kommentarer

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Jeppe Schmidt skriver

    6. januar 2019 kl. 20:43

    Det var da en glædelig nyhed og en modig beslutning i en tid, hvor mere og mere salg foregår online. Jeg håber, at de kan få det til at køre rundt, så butikken kan eksistere mange år fremover.

    Svar
    • Peder Bonde skriver

      10. januar 2019 kl. 16:01

      Ingen tvivl om, at konceptet er i gode hænder hos Nicolaj.

      Svar

Trackbacks

  1. Smarte mænd på Pitti Uomo 95 – 3 - Den velklædte mand siger:
    9. januar 2019 kl. 17:17

    […] er nok en tendens, en vamset, saftig sag. Vi så Nicolaj Eriksen fra Garodkin bærer en. Jeg har set flere på Pitti Uomo 95 i beslægtet […]

    Svar
  2. Til reception hos det nye Garodkin på Gl. Kongevej - Den velklædte mand siger:
    28. februar 2019 kl. 20:42

    […] annoncerede hans kompagnon, Nicolaj Eriksen, i januar 2019, at han ville åbne et nyt Garodkin med hjælp fra forretningsmanden – og den tidligere danmarksmester med Herfølge – Gert […]

    Svar
  3. De bedste herretøjsbutikker i København - Den velklædte mand siger:
    11. april 2019 kl. 17:55

    […] har jo været forbi Garodkin et par gange på det seneste. Butikken er ikke stor, men der er tænkt over udvalget, og Nicolaj […]

    Svar
  4. Pitti Uomo 96 - gademode, del 1 - Den velklædte mand siger:
    15. juni 2019 kl. 11:44

    […] det italienske tøjfirma De Petrillo, så hørsæt og poloskjorte kom nok derfra. Jeg ved, at Garodkin fører De […]

    Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Drake’s – test af jakkesæt MTM – del 2

Den store dag var oprunden. Drake’s besøgte Goods på Østerbrogade i København med Julius’ nye jakkesæt. Vi så forbi for at evaluere resultatet.
Læs mere

Sommer i semiflamboyant tøj

Bevidstløs brug af sommertøj forbudt! Den velklædte mand har besøgt udsøgte butikker og præsenterer raffineret beklædning til de varmere dage.
Læs mere

114 par håndsyede sko

Robert Sørensen er oldermand i skomagerlavet. Den velklædte mand mødte ham på Dansk Skomuseum i Hellerup og talte med ham om bl.a. Simon Spies og de 114 par sko, som han syede til rejsekongen i 1970’erne og 1980’erne.
Læs mere

På jagt efter uformelt tøj hos Brund

Også uformelt tøj skal spille. Vi så forbi Brund i Ndr. Frihavnsgade for at afklare, om vi kunne finde jeans og andet tøj, der kan opgradere en afslappet påklædning.
Læs mere

Engelsk Herremagasin – inspektion af en gammel butik

Navnet Engelsk Herremagasin har den helt rigtige klang, hvis man er til klassisk herretøj. Samtidig lyder det næsten for godt til at være sandt med en sådan butik i Lyngby. Vi så forbi for at finde sandheden.
Læs mere

Flex Rens – rens af skræddersyede habitter

Den velklædte mand er blevet betroet hvervet af forvalte skæbnen for 20 skræddersyede habitter af fineste herkomst. Første skridt var at aflevere dem til rens hos Flex Rens på Østerbro i København. Var det nu en god ide?
Læs mere

Gucci – test af herretøj i butik

Gucci har besnæret alverdens kendisser og har været et symbol på glamour og succes. Firmaet er i allerhøjeste grad stadig levende og har også en fornem butik i København. Vi så forbi for at prøve herretøj og drage en konklusion.
Læs mere

De nødvendige herresko

De 10 nødvendige skomodeller i garderoben, hvis Den velklædte mand skal sige det. Der er nogle overraskelser iblandt. Også tip til, hvor du kan finde herresko.
Læs mere

Herretøj på Nørrebro – inspektion

Nørrebro i København er en blanding af genbrugsbutikker og små selvstændige butikker. Har de noget for en velklædt mand? Vi besøgte fire styks butikker, og jo, vi fandt noget.
Læs mere

Sommerens herregarderobe

Sommerhalvårets garderobe støvet af. Den velklædte mand præsenterer 3 x skræddersyet tøj til varmere måneder. I den forbindelse minder han om et stiltrick med skjorte, slips, sko og strømper, der virker igen og igen.
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Thomas Egebæk til Drake’s – test af jakkesæt MTM – del 2
  • Torsten til Drake’s – test af jakkesæt MTM – del 2
  • Lars til Drake’s – test af jakkesæt MTM – del 2

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026