• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Hestevæddeløbet Royal Ascot har en stram dresscode i jaket

24. juni 2019, af Torsten Grunwald

royal ascot dresscode mænd
Royal Ascot omk. 1960. David Niven, Hjordis Paulina Tersmeden, Veronique Peck og Gregory Peck. Foto: The Rake

Kærlighed til hestens ryg

Den engelske overklasse har altid haft et nostalgisk forhold til livet på hestens ryg. I dag simrer fortiden blandt andet i hestevæddeløbet Royal Ascot. Tredje uge af juni kører det på, som det har gjort fra og med 1911. Selve hestevæddeløbsbanen Ascot har eksisteret siden 1711.

Windsors er hovedpersonerne. Charles, Camilla et al. møder op. Mens de kvindelige tilskuere konkurrerer på hatte, kæmper mændene med at ramme dresscode.

royal ascot dresscode jaket
Jaket og jaket, 1939. Royal Ascot kalder på dagtimernes fineste selskabsdragt.

Dresscode til Royal Ascot – kan også bruges til bryllup

Hvis man tror, man skal se god stil ved Royal Ascot, bliver man nok skuffet. Folk, der deltager, går mere op i reglerne, der skal overholdes, end hvad der rent faktisk ser godt ud. Betragtet fra min lænestol.

Til gengæld er begivenheden så relevant at se på, hvis man interesserer sig for den dresscode, der omgærder klassisk herremode. Royal Ascot demonstrerer specifikt normerne for brug af jaket (morning coat), herunder til et bryllup.

Som kjolefrakken har jaketten afskårne skøder foran, men afrundede, ikke vinkelret afskårne skøder. Begge skødefrakker er gamle ridefrakker.

royal ascot
Charles med følge ved Ascot. Foto: Zimbio

To versioner af jaket

Siden Første Verdenskrig har jaketten etableret sig i to dominerende gestaltninger.

Den klassiske udgave

For det første er der den sorte eller meget mørke koksgrå jaket med sortgrå-stribede bukser og duegrå eller brungul (buff) dobbeltradet vest. Hatten, som er obligatorisk ved Royal Ascot, er en sort, høj cylinder, og handskerne, hvis de er med, er i gullig vaskeskind (chamois). Nederst bærer man sorte oxfordsko eller halvstøvler i boxcalf, ikke lakskind, som er forbeholdt aftenens kjolesæt og smoking.

Almindeligvis benytter man et sølvgråt slips til jaketten. Men man kan feste den lidt med et kulørt slips, ligesom vesten ikke behøver at være duegrå.

royal asvot dresscode
Dobbeltradet vest uden snipper og slips til jaketten. Elementer fra Ede & Ravenscroft.

Rideslips, også kaldet plastron, er et alternativ til slips, som man dog bør overveje to gange, da det nemt forvandler jaketstilen til et kostume.

Skjorteflippen er foldet ned med slipset.

Knaphulsblomst i reverset giver mening, og lommetørklædet i brystlommen er obligatorisk.

Sommerjaket til Royal Ascot

Foruden den sorte jaket tilbyder sommeren og en begivenhed som Royal Ascot, at manden stiger i en lysegrå jaket, hvor jakke, bukser og vest er fra samme stofrulle.

Hatten, hvis man bruger den, følger linjen og er i samme lysegrå nuance, om end et stykke toneangivende personage som prins Charles har benyttet sort hat til sin lysegrå sommerjaket.

Acceptable afvigelser

Det er kun jaket (sort eller grå), en høj hat (sort eller grå) og sorte sko eller halvstøvler, der er obligatoriske. Man kan inden for visse rammer lege temmelig meget med vest, skjorte og slips, hvis man vil det.

Share

Skrevet i: Festtøj, Jaket Tags: jaket 7 kommentarer

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Blofeld skriver

    24. juni 2019 kl. 13:28

    Jeg har ladet mig fortælle at man benyttede ternede bukser til sin morning coat før stribede bukser kom til. Kan det bekræftes?

    Svar
    • Torsten skriver

      24. juni 2019 kl. 17:27

      I 1800-tallet benyttede man ofte ternede tweedbukser med jaketten og sågar diplomatfrakken. Efter 1 VK er “cashmere striped trousers” blevet normen

      Svar
  2. Lord Hat skriver

    24. juni 2019 kl. 19:09

    Findes der eksempler på andre farver af jaket-frakker? Eksempelvis navy-blå, mørkegrøn eller brun?

    Svar
    • Torsten skriver

      24. juni 2019 kl. 19:41

      Ja, det gør der. Før jaketten udelukkende blev ceremonielt tøj efter 1 VK kom den i forskellige kulører og ligefrem mønstre. Jeg husker, jeg fx har set den i ternet tweed

      Svar
  3. Johnny Nielsen skriver

    24. juni 2019 kl. 22:21

    Hej Torsten. Fin artikel, der kalder på et indlæg fra det kommende Derby på Klampenborg i august. Her vises de traditionelle beklædningsgenstande frem, og i det hele taget har herrerne (og damerne) gjort en ekstra indsats for at tage sig godt ud. Man får altid et par ideer med hjem fra den dag. Det er min erfaring. I weekenden var der champagnesabling og gentlemans day i forbindelse med galopløbene. Yderst festligt kan jeg oplyse. Jeg var selv på pladsen og glæder mig over mange af de unge fyre. De kan godt gøre sig umage. Også uden sneakers 😊

    Svar
    • Torsten skriver

      24. juni 2019 kl. 22:44

      Tak for tip, Johnny. Der må jeg ud!

      Svar

Trackbacks

  1. En lys vest til jakkesæt - regler - Den velklædte mand siger:
    2. april 2020 kl. 16:40

    […] Jeg kan følge hans idé om at kontrollere udtrykket ved at minimere brug af mønstre, når vesten nu afviger i kulør. Såfremt vi har at gøre med urbane habitter, vil jeg tilføje. Landlig habitstil er en anden historie. I den kan man også bruge en afvigende enradet vest til jakkesættet.  Jeg forstår dog hans forkærlighed for en dobbeltradet udgave, som man ser det figureret i bryllupsvesten til jaket. […]

    Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

På jagt efter uformelt tøj hos Brund

Også uformelt tøj skal spille. Vi så forbi Brund i Ndr. Frihavnsgade for at afklare, om vi kunne finde jeans og andet tøj, der kan opgradere en afslappet påklædning.
Læs mere

Engelsk Herremagasin – inspektion af en gammel butik

Navnet Engelsk Herremagasin har den helt rigtige klang, hvis man er til klassisk herretøj. Samtidig lyder det næsten for godt til at være sandt med en sådan butik i Lyngby. Vi så forbi for at finde sandheden.
Læs mere

Flex Rens – rens af skræddersyede habitter

Den velklædte mand er blevet betroet hvervet af forvalte skæbnen for 20 skræddersyede habitter af fineste herkomst. Første skridt var at aflevere dem til rens hos Flex Rens på Østerbro i København. Var det nu en god ide?
Læs mere

Gucci – test af herretøj i butik

Gucci har besnæret alverdens kendisser og har været et symbol på glamour og succes. Firmaet er i allerhøjeste grad stadig levende og har også en fornem butik i København. Vi så forbi for at prøve herretøj og drage en konklusion.
Læs mere

De nødvendige herresko

De 10 nødvendige skomodeller i garderoben, hvis Den velklædte mand skal sige det. Der er nogle overraskelser iblandt. Også tip til, hvor du kan finde herresko.
Læs mere

Herretøj på Nørrebro – inspektion

Nørrebro i København er en blanding af genbrugsbutikker og små selvstændige butikker. Har de noget for en velklædt mand? Vi besøgte fire styks butikker, og jo, vi fandt noget.
Læs mere

Sommerens herregarderobe

Sommerhalvårets garderobe støvet af. Den velklædte mand præsenterer 3 x skræddersyet tøj til varmere måneder. I den forbindelse minder han om et stiltrick med skjorte, slips, sko og strømper, der virker igen og igen.
Læs mere

Shaping New Tomorrow – anmeldelse af tøj

Shaping New Tomorrow blev bygget på 2010’ernes slim fit-stil. Tøjet sad slikkende tæt og var fyldt med elastan, så man kunne bevæge sig i det. Nu vil ungdommen have vidde i deres gevandter og masser af den. Hvordan grejer “Shaping” det? Vi så forbi for at prøve den nyeste kollektion i butikken på Købmagergade i København.
Læs mere

Dårlig tøjsmag – nogle eksempler

Dårlig tøjsmag er overalt. Den velklædte mand har fundet nogle tidstypiske eksempler og forklarer, hvorfor de er dårlig smag.
Læs mere

De mest eklatante fejlkøb

Ingen slipper uden om, heller ikke Den velklædte mand. Her er en samling af de mest eklatante fejlkøb, han har begået, og konklusionen, han har draget af dem.
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Thomas Egebæk til 114 par håndsyede sko
  • Torsten til 114 par håndsyede sko
  • Lars til 114 par håndsyede sko

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026