• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Sjov på Kruts Karport en fredag eftermiddag

29. juni 2019, af Torsten Grunwald

Et skævt besøg på skæve Kruts Karport

Vi besøgte Kruts Karport på Øster Farimagsgade. Sært nok. Stedet har godt nok en stor whiskybar og er velassorteret med tjekkisk øl på fustage. Men lokaliteten er temmelig rå i øvrigt. 1980’ernes punk og desperation sidder stadig murværk og knækkede spejle.

Men Kruts Karport lukker. Det har den hidtige ejer, Peter Kjær, annonceret. Vi, en lille flok på seks mand, måtte sidde på beværtningen en sidste gang. Lidt sentimental har man vel lov at være som sartorialist. De gamle dage, historien, spiller en rolle.

Der er også det, at 1980’erne elskede den æstetiske side af eksplosionen. Man ville fri af “de fem forbandede år”, som digteren Søren Ulrik Thomsen har kaldt perioden 1975-1979, da venstrefløjen imploderede i firkantet selvjustits. I stedet måtte man lege, overdrive virkemidlerne, dyrke overfladen hæmningsløst med den angst, der fulgte med.

1980’ernes digter og sartorialisten

michael strunge kruts parport
Michael Strunge på Kruts Karport i 1985. Foto: Blogdahl

Digteren Michael Strunge (1958-1986). der var stamgæst på Kruts Karport, satte ord på:

Vi er forkomne englebørn/

med vinger af fremtidssang,/

med barnet i blodet og smøgen i kæften./

Vi har hud af den sarteste drøm/

og hjerter der lyser mere end neon.

Med fare for at linen knækker, vil jeg hævde et vis fælleskab mellem nutidens sartorialist og 1980’ernes digtersjæl på Kruts Karport, nemlig romantikken, hvor skønhed sættes over politik. Og hvis det fællesskab findes, gav vores besøg på Kruts Karport mening.

selskab kruts karport
Mr X i en sommerhabit fra Hitchcock.

Hvis man har behov for mening. Det væsentlige er jo, at selskabet morede sig – og det gjorde det. Stemningen var let, utvungen, “med vinger”.

omega semaster vintage
Et Omega Seamaster fra 1970’erne, da det var et dress-ur, på Anders’ hånd.

Mr X havde historier i ærmet fra svundne tider, blandt andet et besøg i Wadi Rum, den sælsomme ørken i Jordan, hvor Lawrence of Arabia hjalp araberne med at holde tyrkerne stangen i starten af 1900-tallet.

Vi måtte naturligvis også drøfte skræddere og skjortemagere, de engelske mod de italienske, en favoritkonstellation.

håndsyede sko
Håndsyede sko fra Klemann mod maskinsyede sko fra Crockett & Jones.

Den håndværksmæssige situation i Danmark slap heller ikke for en grundig behandling.

kruts karport
Fire af seks poserer med Kruts Karport i baggrunden.

Da selskabet efter et par timer brød op, stod jeg og talte lidt med Barlyng, portrætmaleren. Vi gik hen og så på Hugo Amskov gamle lokaler.

Bedst som vi stod der, cyklede en mand i nydelig, lys jakke og opsmøgede jeans roligt af sted på den anden side af vejen. Han stirrede på os, og vi stirrede tilbage.

“Men det er jo Søren Ulrik Thomsen,” udbrød jeg.

Hvilken afslutning.

jonas barlyng cykel kruts karport
Han gør København mere stilfuld. Portrætmaler Jonas Barlyng forlader selskabet ad Øster Farimagsgade på sin klassiske herrecykel.

Fotografi: Torsten Grunwald

Share

Skrevet i: Casual tøj, Sommertøj Tags: gadefoto 4 kommentarer

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Lippe skriver

    29. juni 2019 kl. 14:06

    Det ser sørme hyggeligt ud. En skam man ikke kunne deltage. Redacteuren ønskes en god sommer

    Svar
    • Torsten skriver

      29. juni 2019 kl. 19:24

      Tak, Lippe. Du skulle have været med

      Svar
  2. Steen skriver

    30. juni 2019 kl. 20:27

    Hvem bærer de elegante Klemann sko? Kan ikke finde dem på gruppebilledet?

    Svar
    • Torsten skriver

      30. juni 2019 kl. 20:51

      Lars, nr. 2 set fra højre, ved siden af selveste Mr X!

      Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dårlig tøjsmag – nogle eksempler

Dårlig tøjsmag er overalt. Den velklædte mand har fundet nogle tidstypiske eksempler og forklarer, hvorfor de er dårlig smag.
Læs mere

De mest eklatante fejlkøb

Ingen slipper uden om, heller ikke Den velklædte mand. Her er en samling af de mest eklatante fejlkøb, han har begået, og konklusionen, han har draget af dem.
Læs mere

Sansernes opdragelse

Fra jævn karakter til topkarakter. Den velklædte mand har nogle konkrete stiltip i ærmet, der kan forvandle din formelle og uformelle tøjstil til vaskeægte god smag.
Læs mere

Suitsupply – test foråret 2026

Den velklædte mand har prøvet habitter, jakker, bukser og for første gang skjorter hos Suitsupply. Noget er ved det gamle, men han kunne også konstatere en kursændring i butikken i Grønnegade i København. Den kom en smule bag på ham.
Læs mere

Den bedste tøjstil i foråret 2026

Vinteren ebber ud. Den velklædte mand viser de bedste nye tøjstile og design, han har set online, og afkoder tendenser.
Læs mere

Kælderen med de gamle habitstoffer

Jeg troede, at Hvidberg Stoffer og deres lager var væk. Men i en kælder ude på Amager finder man nu den gamle klædevarerhandlers mange varer, herunder vintagestoffer til habitter, jakker og bukser, under nye ejere. Jakkesæt made to measure tilbydes også. København bliver ved med at overraske.
Læs mere

Herremode på gaden i København

Den velklædte mænd tog på fotosafari i København med nye venner. Han er har stadig svært ved at begribe resultatet.
Læs mere

Hermès – inspektion af butikken i København

Hermès går for at være luksusmærket, der faktisk fremstiller håndsyet luksus. Holder den? Vi undersøgte deres herretøj og -tilbehør i butikken på Højbro Plads i København.
Læs mere

En passende herreskjorte

Mænd går i for små skjorter. Den velklædte mand fortæller og viser, hvordan han vil have sin egen herreskjorte.
Læs mere

Bredere bukseben

Er dine bukseben brede nok? Bukseben, der så korrekte ud for fem år siden, fremstår nu smalle og umoderne. Den velklædte mand har selv prøvet det og fik for nylig gjort benene bredere på et par habitbukser. En forandring af bukseben har desværre sine faldgruber og bomme. Den velklædte mand fortæller og viser, hvilke af dine bukser du kan gøre bredere i benene.
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Torsten til Sansernes opdragelse
  • Mogens Georg Andersen til Sansernes opdragelse
  • Torsten til Shaping New Tomorrow – anmeldelse af tøj

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026