Åbne en paraply
Svært er det ikke, men i hast går det undertiden galt: man tvinger sin paraply ud i øvelser, den ikke magter, og knæk! så er det sket med den. Skærmen er hoppet af i et hjørne, eller en af stængerne bøjer.
Så i rolige stunder gør man klogt i at arbejde på en automatisering af paraplyhåndteringen.
Den begynder med, at man åbner den, paraplyen. Da skal spidsen pege nedad. Det er vigtigt. Tyngdekraften arbejder med, ikke mod, og presset på språderne, der skal holde paraplyen udspændt, bliver mindre. Man skubber stadigvæk skærmen roligt op, idet man sikrer sig, at ingen språder eller stænger binder eller overanstrenger sig.
Lukke en paraply
Når man vil lukke paraplyen, skal paraplyen til gengæld pege i vejret. Tyngdekraften er atter en ven, der gør, at paraplyen næsten lukker af sig selv, når man først har klemt den lille fjeder på stokkens side i og sat språder og stænger fri.
Tørre en paraply
Er paraplyen våd, skal den stå og pege nedad, mens den tørrer, lukket, men løs, allerhelst i en paraplyholder, eller hængende på en bøjle. Man må endelig ikke lade den stå slået op på gulvet i bryggers eller badeværelse. Det slider på skærmen. Man må selvsagt heller ikke bare rulle den stramt sammen og knaplukke den, før den er tør.
Rulle en paraply
Man må til gengæld gerne rulle den stramt, når den først er tør. Det er mest elegant. Og er man til engelsk tradition, er en “tightly-rolled canopy” obligatorisk. Man begynder ved paraplyens spids og ruller omhyggeligt lag for lag nedad.
Bære en sammenrullet paraply
Når man går af sted med en sammenrullet paraply, peger spidsen normalt fremad, så man øjeblikkeligt kan bruge den i et selvforsvar mod ondsindede elementer, om det skulle blive nødvendigt.
Spidsen fremad er traditionen, hvad end man bærer paraplyen i hånden eller under armen.
Mærker
De bedre og i klassisk forstand mere stilfulde paraplyer bærer navne som Maglia, Talarico, Pasotti, Brigg og Fox.
Skriv et svar