• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Fem spørgsmål om opera til Peter Nørgaard

26. september 2019, af Torsten Grunwald

opera ved advokat Peter Nørgaard
Advokat og operaelsker Peter Nørgaard i tweed, fløjl og sløjfe. En sløjfe bindes hver morgen.

Operaelsker

Koncertsæsonen er begyndt. Jeg har stillet advokat Peter Nørgaard fem spørgsmål om, hvad han ser frem til af opera, og hvordan han er blevet en operaelsker. For en operaelsker er lige, hvad han er.

1. Peter, hvordan opdagede du opera?

Det husker jeg faktisk ikke helt præcist. Det kom vist sådan stille og roligt. Klassisk musik havde jeg lyttet til længe, og som studerende begyndte jeg at gå til torsdagskoncerter, da man som studerende kunne få billige billetter til 50 kr. – hvis man mødte op to timer før koncerten. Siden kom operaen til i form af de åbne generalprøver, som studerende kunne få adgang til.

2. Hvem er din yndlingskomponist, og hvad kan han?

Helt generelt er det Beethoven!

Det er svært at begrunde kort og fyndigt. Men Beethoven har det bedste fra de to verdener: Klassicismens struktur og faste former samt romantikkens passion.

Specifikt i forhold til opera er det dog Mozart, Wagner eller Richard Strauss. Ingen kunne som Mozart og Strauss bringe mennesker til live i musik. Wagner havde mindre held med det, da hans karakterer er svære at se som andet end budbringere for hans ideer. Hans kvaliteter lå andre steder, ikke mindst i evnen til at skabe store, dramatiske handlingsforløb, der kunne strække sig fra verdens skabelse til dens undergang som i Nibelungens Ring, hvor musikken sublimt afspejler både de voldsomme begivenheder og de enkelte karakterers følelser og tanker.

3. Hvilke er de tre største oplevelser, du har haft i operaen?

Det er meget svært at svare på. På det seneste har jeg haft flere gode oplevelser. Jeg må især fremhæve opsætningen af Berlioz’ Trojanerne på Wiens Statsopera i efteråret 2018. Trojanerne er en stor, fremragende opera, der bygger over de fire første sange i Vergils Aeneide. Det giver allerede pluspoint hos mig, da Aeneiden er et værk, jeg holder utrolig meget af.

I februar oplevede jeg en aldeles glimrende opsætning af Wagners Lohengrin i Prag. Ret beset var den en Bayreuth-opsætning fra 1960’erne, man havde valgt at genopsætte. Men den kunne stadig gøre indtryk. Wagners fortælling blev smukt vakt til live i en simpel scenografi, men med en uhyre sansemættet lyssætning, der var nøje afstemt med Wagners billeddannende musik.

Højdepunktet kom nok i maj i år med Strauss’ store eventyropera Kvinden uden skygge fra 1919 på Wiens Statsopera. Kvinden uden skygge er et senromantisk mesterværk med en gennemgående tematik om værditabet efter Første Verdenskrig. Konkret viser Strauss det med to barnløse kvinder, der er metaforer for en verden, der visner, forvitrer og forfalder.

Jeg må også inkludere Metropolitan Operas genopsætning af Robert Lepages pragtopsætning af Nibelungens Ring i New York maj-april. Den var utvivlsomt den lange rejse værd.

4. Har du nogle tip til, hvordan man nemmest nærmer sig opera?

Det er nok meget individuelt. Nogle starter med Wagner, andre med Rossini. For nogle starter oplevelsen i operahuset, for andre hjemme ved stereoanlægget eller fjernsynet. Et bud kunne være Metropolitan Operas streamingtjeneste Met Opera on demand [red. https://www.metopera.org/Season/On-Demand/], hvor man kan streame meget opera til meget få penge. Kvaliteten af sang og musik er i top, og sang og opsætningerne er detaljerede og gennemarbejde.

En anden mulighed er Opera Bio, hvor man kan se opera i biografen herhjemme på https://www.nfbio.dk/operabio.

Ligesom streaming-løsningen er udgifterne begrænsede i forhold til billetprisen i Det Kongelige Teater – for slet ikke at tale om billetpriserne i Wien, London og New York.

Wiens Statsopera har en glimrende ordning med et betragteligt antal ståpladser til 5 euro (eller deromkring), hvis man møder op et par timer før forestillingen. Det er en udmærket måde at snuse til atmosfæren på. Kan man ikke lide den, kan man gå i pausen. Lyden er glimrende, men udsynet er ikke altid lige godt. Og det er mildest talt ikke altid lige bekvemt. Men det er helt sikkert de 5 euro værd.

5. Hvad glæder du dig til i operaen her i efterår og vinter?

I Prag har man til februar igen den fremragende Lohengrin-opsætning på programmet. Jeg har allerede købt billet.

Mere musik til den velklædte mand

  • Johan Sebastian Bach – de mest kendte værker
  • Introduktion til klassisk musik ved Phillip Faber
  • Jazz – musikken, historien og de vigtigste udgivelser
Share

Skrevet i: Kunst, Leben Tags: musik Skriv kommentar

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Drake’s – test af jakkesæt MTM – del 2

Den store dag var oprunden. Drake’s besøgte Goods på Østerbrogade i København med Julius’ nye jakkesæt. Vi så forbi for at evaluere resultatet.
Læs mere

Sommer i semiflamboyant tøj

Bevidstløs brug af sommertøj forbudt! Den velklædte mand har besøgt udsøgte butikker og præsenterer raffineret beklædning til de varmere dage.
Læs mere

114 par håndsyede sko

Robert Sørensen er oldermand i skomagerlavet. Den velklædte mand mødte ham på Dansk Skomuseum i Hellerup og talte med ham om bl.a. Simon Spies og de 114 par sko, som han syede til rejsekongen i 1970’erne og 1980’erne.
Læs mere

På jagt efter uformelt tøj hos Brund

Også uformelt tøj skal spille. Vi så forbi Brund i Ndr. Frihavnsgade for at afklare, om vi kunne finde jeans og andet tøj, der kan opgradere en afslappet påklædning.
Læs mere

Engelsk Herremagasin – inspektion af en gammel butik

Navnet Engelsk Herremagasin har den helt rigtige klang, hvis man er til klassisk herretøj. Samtidig lyder det næsten for godt til at være sandt med en sådan butik i Lyngby. Vi så forbi for at finde sandheden.
Læs mere

Flex Rens – rens af skræddersyede habitter

Den velklædte mand er blevet betroet hvervet af forvalte skæbnen for 20 skræddersyede habitter af fineste herkomst. Første skridt var at aflevere dem til rens hos Flex Rens på Østerbro i København. Var det nu en god ide?
Læs mere

Gucci – test af herretøj i butik

Gucci har besnæret alverdens kendisser og har været et symbol på glamour og succes. Firmaet er i allerhøjeste grad stadig levende og har også en fornem butik i København. Vi så forbi for at prøve herretøj og drage en konklusion.
Læs mere

De nødvendige herresko

De 10 nødvendige skomodeller i garderoben, hvis Den velklædte mand skal sige det. Der er nogle overraskelser iblandt. Også tip til, hvor du kan finde herresko.
Læs mere

Herretøj på Nørrebro – inspektion

Nørrebro i København er en blanding af genbrugsbutikker og små selvstændige butikker. Har de noget for en velklædt mand? Vi besøgte fire styks butikker, og jo, vi fandt noget.
Læs mere

Sommerens herregarderobe

Sommerhalvårets garderobe støvet af. Den velklædte mand præsenterer 3 x skræddersyet tøj til varmere måneder. I den forbindelse minder han om et stiltrick med skjorte, slips, sko og strømper, der virker igen og igen.
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Thomas Egebæk til Drake’s – test af jakkesæt MTM – del 2
  • Torsten til Drake’s – test af jakkesæt MTM – del 2
  • Lars til Drake’s – test af jakkesæt MTM – del 2

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026