Tøjfibre – hvad du må vide om dem

Kampen mellem naturfibre og kunstfibre

Hovedparten af de fibre, der findes i tøj, der sendes på det globale marked, er polyester eller andre kunstfibre (eller “kemofibre”, som fagfolk kalder dem).

Er det slemt, polyester dominerer? Det er en temmelig kompliceret diskussion, der inkluderer spørgsmål om forurening, slidstyrke, komfort, æstetik og en række andre hensyn.

Man kan dog sige. at kunstfibre i tøj stadig er et relativt nyt fænomen. I 1930’erne lykkedes du Pont i USA med at fremstille verdens første nylon, og i 1941 skabte engelske forskere så verdens første polyester, eller “Tyrelene”, som de kaldte deres stof af kunstfibre.

Siden har man eksperimenteret og forfineret produktionen og brugen af kunstfibre i tøjproduktionen. Kunstfibre er i dag altdominerende i tøj til sport og friluftsliv.

I dagligdagens tøj er der stadig stor skepsis mod kunstfibre, ikke mindst blandt klassisk orienterede herrer. Man foretrækker den naturlige vare eller evt. blandinger af dem, for eksempel silke og uld. I 1970’erne var der mere vovemod. Selv flere Savile Row-skræddere tilbød at sy bukser af Tyrelene, før man erkendte, at man gik for meget på kompromis med komfort og en bestemt form for æstetik.

Det skal blive spændende at se, hvor udviklingen bevæger sig hen. Tøjfibre og tekstiler er det nok det felt, hvor der sker mest forskningsmæssigt i tøj- og modebranchen.

Naturfibre – vegetabilske og animalske

Blandt vegetabilske fibre er bomuld mest udbredt. Sådan har det været siden 1800-tallet, da amerikanerne begyndte at dyrke bomuld i store mængder. Bomuld, der er en fiber fra frugten, afløste stængelfibre som hør, hamp og jute. Sidstnævnte er mere krævende at dyrke og omforme til tekstiler.

Den gode bomuld har lange fibre og bærer lækre navne som “egyptisk bomuld”, “Sea Island Cotton” og Pima Cotton”. Læs mere her.

Blandt animalske fibre er der to arter, dels hårfibre, for eksempel uld, og dels silke.

Hårfibre, hvad end de kommer fra får, kashmirgeder eller kameler, klassificeres alle ud fra omkredsen af en hårfiber. Jo mindre, desto finere og dyrere, men dog ingen garanti for, at tekstilet i sidste ende er bedre end andet. Læs mere her.

Syntetiske kunstfibre 

Når man taler om kunstfibre eller kemofribre i tekstilbranchen, mener man, at vi mennesker har konstrueret de anvendte fibre i et stykke tekstil eller strik.

Polyester er den mest udbredte kunstfiber og tilhører den syntetiske kategori, hvor mennesket har manipuleret selv de molekylære bestanddele. Som plastik baserer polyester sig på olie, og som plastik kan polyester smelte.

Polyester supplerer eller erstatter uld og bomuld i tekstilproduktionen.

Nylon er den anden, store syntetetiske fiber. Den er også oliebaseret. Nylon er tættere og mere slidstærk end polyester. Man bruger typisk nylon i skaljakker og andet outdoor-tøj, der skal klare meget slid.

Celloide kunstfibre

Man laver også kunstfibre, man kan anskue som mere naturlige. I stedet for at basere sig på olie skaber man kunstfibrene af ekstrater udvundet af typisk en træsort. Man kalder også disse kunstfibre for regenererede fibre, fordi man først opløser et (natur)materiale og derefter genskaber det på fiberniveau.

Foer i jakker og frakker er typisk et tekstil, som er vævet af garn med celloide eller regenererede fibre. “Bemberg Lining” er et eksempel på det.

Rayon/viscose var en af de første, kendte celloide kunstfibre. Man kaldte også klædevaren for kunstsilke. I dag ser man hyppigt varianten modal.

Acetat er også en regenereret fiber, som er udbredt i tekstil- og modeindustrien, for eksempel i forbindelse med produktion af solbriller.

Hvilke tøjfibre skal man vælge?

Der er intet klart svar på, hvilke tøjfibre man skal gå efter. Det afhænger fuldstændig af, hvilket formål et stykke tøj skal tjene, og hvilke specifikke hensyn der er. Jeg husker, vi en overgang havde bomuldstrøjer, da jeg spillede fodbold som lille. De trøjer blev skrækkeligt forvaskede, som sæsonen gik. Spillertrøjerne det følgende år af polyester var klart mere bevendte.

Inden for den klassiske herremode er man som sagt meget forsigtig med syntetiske kunstfibre, specielt polyester. Syntetiske kunstfibre strider ligesom mod et ønske om autenticitet og tradition, og så er tekstiler og strik af syntetisk fibre i reglen ikke nær så rare mod huden. Jeg ved dog, at nogle sartorielle italienere godt kan finde på at bestille en skjorte af stof med polyester i sig, fordi stoffet har en sprød overflade, der gør sig godt i varmen, ikke ulig en hård twist-vare.