Den upålidelige smag i tøj

Når smag smutter

Smag er ikke mejslet i stentavler. Det er godt at have i baghovedet, når man ser på tøj og køber tøj.

Jeg har selv oplevet svingningerne inden for skjorter. Jeg har vekslet mellem et mere rummeligt, engelsk snit og et mere figursyet, italiensk snit, og jeg tror ikke, jeg endnu ved, hvad jeg foretrækker. Om morgenen, når jeg tager skjorte på, mener jeg, den har det fuldkomne snit til min skikkelse. Om aftenen er skjorten en fejltagelse.

Smagen kan også skifte mellem stilarter. Det sker, jeg bliver fuldstændig overbevist om, jeg ikke behøver anden påklædning end et enkelt, velsyet jakkesæt, en flødefarvet skjorte, et godt slips og et par håndsyede sko. Dag ud og dag  ind. Men det forekommer også, jeg alene er til strik, flannel og fløjl og ikke kan se, der egentlig behøves andet.

Thomas Bernhard køber en habit

Jeg kom i tanker om den upålidelige smag, da jeg læste i en bog af den østrigske forfatter og dramatiker Thomas Bernhard. “Mine priser”, hedder bogen.

I bogens første, lille beretning fortæller Thomas Bernhard, hvordan han ser forbi herretøjsbutikken “Sir Anthony” i Wien for at handle et jakkesæt. Det skal han bruge til en prisuddeling, hvor han skal på scenen.

“Skønt det ikke skulle være en skræddersyet, var det min hensigt at anskaffe mig den bedste habit i ren, antracitfarvet uld, dertil de passende strømper, et slips og en skjorte fra Arrow, helt igennem nydelig, med gråblå striber […]

Jeg gik hen til stativet med de habitter der kom på tale, og pegede på et ganske bestemt eksemplar som ekspedienten tog ned fra stangen for at vise mig. Jeg undersøgte stoffets kvalitet og prøvede den straks i prøverummet. Jeg bøjede mig et par gange forover og lænede mig tilbage og fandt at bukserne passede mig. Jeg tog jakken på, drejede et par gange foran spejlet, løftede armene og sænkede dem igen, jakken passede mig ligeså godt som bukserne. Jeg gik et par skridt gennem forretningen med habitten på og fandt samtidig en skjorte og et par strømper. Til sidst sagde jeg at jeg ville beholde habitten på, og at jeg også ville tage skjorten og strømperne på. Jeg fandt et slips, bandt det og strammede det så meget som muligt, så mig en gang til i spejlet, betalte og gik […]”

Da prisuddelingen, der er en ganske forfærdelig oplevelse for Thomas Bernhard, er forbi, har hans forhold til den tidligere perfekte habit ændret sig.

“Efter middagen havde jeg pludselig følelsen af at den nyindkøbte habit var alt for lille, og uden at tænke mig længe om gik jeg tilbage til Kohlmarktforretningen, altså til Sir Anthony, og sagde i en temmelig kæk tone, men ikke uden den største høflighed, at jeg ville bytte habitten, jeg havde jo som bekendt netop købt den, men den var mindst et nummer for lille. Min beslutsomhed fik den tiltalte ekspedient til straks at gå til det stativ hvor jeg havde fundet habitten. Uden modsigelse lod han mig smutte i den samme habit, blot et nummer større; øjeblikkeligt havde jeg følelsen af at denne habit passede. Hvordan havde jeg for kun få timer siden kunnet tro at den habit der var et nummer mindre, passede mig? Jeg tog mig til hovedet. Nu havde jeg den habit på der passede mig, og jeg forlod forretningen med den største lettelse.”

– – –
ANNONCE

Gaver til mænd, der vil være velklædte.

– – –

Bedste strategi over for den upålidelige smag

Hvis man ikke skal ende i en situation, hvor man som en anden Thomas Bernhard skal haste og frem og tilbage til butikken og bytte sit tøj, mens tid er, hvad er så strategien over for den upålidelige smag?

Min konklusion er, at det bedste man kan gøre, er at gå efter kvalitet bredt forstået:

• Tøjet skal snitmæssigt, geometrisk passe ens figur, uagtet det design, som tøjet har.
• Materialet, hvad end det er uld, bomuld, kashmir eller for den sags skyld polyester, skal være godt.
• Forarbejdningen skal være omhyggeligt udført.

Det kan godt være smagen i rummelighed, farver og designdetaljer skifter og gør, at noget tøj ikke bliver brugt i en periode. Men er tøjet grundliggende i orden, stiger chancerne for, det alligevel før eller siden tages ud af klædeskabet og får et liv.