En parka med tilknytning
Denne parka har overlevet. Jeg er ellers moderat uforfærdet, når det handler om at kassere tøj.
Men den her parka har minder i sig. En slagfærdig advokat i three-piece suit gav mig den. Jeg boede hos ham og familien i New Jersey uden for New York City et par uger, da jeg rejste rundt på egen hånd i USA i vinteren og foråret 1992.
En dag tog advokaten – Walther, hed han – mig med hen i det lokale stormagasin.
“Hvad vil du have? Du skal vælge noget!” sagde han.
Jeg valgte en parka fra Woolrich. Den sad godt, syntes jeg, og den havde ganske praktisk ternet, aftageligt for.
Jeg benyttede min nye parka den næste dag, da jeg gik rundt på Manhattan, og ugen efter bar jeg den i Washington D. C., hvor det også var koldt. Jeg husker, jeg parkerede mine hænder i de skjulte lommer bag på de påsyede frontlommer. Det var et bevendt design.
Da jeg kom tilbage fra USA, blev jeg nogle år ved med at benytte jakken som efterårsjakke og vinterjakke til mildere dage. Hvad der derefter skete, husker jeg ikke. Men den blev vist til fyld i garderoben, og på et eller andet tidspunkt endte den i en pose i en flyttekasse i en kælder. Der lå den i 10+ år.
For et par år siden dukkede den op igen. Vi flyttede, og kælderen skulle gennemgås, og poser med beklædning skulle sorteres, herunder en pose med min parka fra Woolrich.
Jeg var millimeter fra at kassere den, fordi den var så slidt, og fordi jeg jo ikke havde brugt den i mange år.
Men den overlevede. Jeg fik den ide at gøre den til sommerhusjakke i vinterhalvåret. Og der har den fået lidt liv på sine gamle dage. Blandt andet i den forgangne uge.
Et nyt alternativ
Jeg har set mig lidt omkring efter en erstatning. Woolrich lader ikke til at føre modellen længere, og mange parkaer, man støder på, er dem med den for mig unødvendige fish-tail, der imiterer den berømte, amerikanske army-grønne parka fra Korea-krigen i 1950’erne, og som blandt andet engelsk mods på scooter tog til sig.
Jeg hælder dog mod det amerikanske mærke Filson. De laver ikke en regulær parka, men firmaets klassiske Cruiser-jakke i “tin cloth” kommer med en aftagelig hætte, og kvaliteten fejler ikke noget. Jakken vil være en opgradering fra min gamle Woolrich.
Man kan stort set ikke finde anvendelsesmuligheder til Parka coaten efter min mening. Med mindre man befinder sig i polarområder og det alene er kulden der afgør monderingen. Skal der være lidt stil over overtøjet og samtidig en vis afslappethed, må vi have fat i oilskinsjakken. Én artikel om den kunne vi godt se frem til Torsten. Men mange tak for at finde den glemte parka frem fra gemmerne. Min historie med samme ligner din. Jeg valgte imidlertid at smide den ud.
Der er mange parkaer. De tykke med dun er overkill in DK, enig, Johnny. De lettere udgaver som ovenstående er en anden historie, vil jeg mene. Det er rigtigt, der mangler et indlæg om oilskin-jakker. Det vil jeg se på
Plads til Parkaén ? – jo det vil jeg mene der er.
Den oprindelige parka fra Inuiterne eller parkaen fra Canada Goose er nok ikke så nødvendig i det efterhånden varmere DK, men parkaen har jo som model også gennemgået en udvikling indenfor udseende og tekstiler og derfor mener jeg den uden problemer kan finde i anvendelse/brug i DK.
Der er traditioner/historie i sådan en jakke, som hyldes ved at anvende den og være så tro som man kan mod den oprindelige version kombineret med lidt af det moderne.
At du har fundet din gamle parka frem fra gemmerne, synes jeg bare er fedt Torsten. Om det så er i sommerhuset eller på strøget er for mig ligegyldigt.
Hvad er do´s and don’ts ifm med en parka? – det er vist op til den enkelte at vurdere
Se forøvrigt denne udmærkede artikel om Parkaén
https://www.heddels.com/2017/01/the-history-of-the-parka/