De to hovedtraditioner
Englændere og italienere forarbejder en skjortekrave forskelligt, hvis man tager udgangspunkt i sartoriale traditioner.
Skjortekraven fra Jermyn Street
Englænderne – skjortemagerne i Jermyn Street – hælder til en løsning, hvor skjortekraven har et tyndt, løst lærredsindlæg, så kraven bliver meget blød, dog ikke skjorteflippens snipper, som man afstiver med små, udtagelige flipstivere af plastik. Løsningen skaber en komfortabel krave, der holder til lidt flere omgange i vaskemaskinen, før den begynder at småflosse. Samtidig får man nogle lige snipper, når man bærer skjorten, takket være flipstiverne.
Den italienske krave
Italienernes skjortekrave er generelt anderledes. Italienerne foretrækker en mere polstret, kraftigere krave, som eventuelt klæbes. Fordelen ved den stivere krave er, at man ikke behøver flipstivere. Ingen flipstivere er fordel, hvis man gerne vil have have skjorteflippen til at bue lidt nonchalant udad. Så skal kraven være kraftig – ellers bliver udseendet for nusset, og flipstivere må undgås, da de afretter snipperne.
Den amerikanske tradition
Der er også den amerikanske skjortekrave. Selv om også har engelske rødder, synes jeg godt, man kan give amerikanskerne æren for den. Skjortekraven er relativt blød og har lange, bløde, spidse snipper. Jeg har skrevet om den her.
Den amerikanske skjortekrave, hvis snipperne er lange, kan ses som en en buttondown-krave uden knapper til at at nedknappe snipper.
Hvad dur til hvad?
Som eksemplerne viser, er det svært at binde en bestemt skjortekrave til en bestemt tøjstil. Den amerikanske skjortekrave kan både bruges i uformelle og formelle stilarter. Den engelske skjortkrave, der er designet til flipstivere, er mest beregnet på skjorte, slips og jakkesæt, om end man kan tage flipstivere ud, hvorefter man har en brugbar blød flip i en casual tøjstil. En polstret italiensk krave er også mest brugbar med et slips, fordi den kan blive noget tung i det. Men den kan også i håndevending bruges uden slips.
Skriv et svar