De snakkende klasser og young fogeys
Antikvariatet bød på en erindringsbog, A Short Walk Down Fleet Street (2000), af Alan Watkins (1933-2010), kendt engelsk journalist, der arbejdede for flere aviser og magasiner på Fleet Street i London. I 1980’erne populariserede Alan Watkins betegnelserne “de snakkende klasser” og “young fogeys”, som kan oversættes til noget i retning af “de unge gamle knarker”.
Til forskel fra sloan rangers, preppyer og yuppier, tre andre kulturfænomener i 1980’erne, var young fogeys mere kulturelt og historisk interesserede – og mere støvede i tillæg. Alan Watkins introducerede young fogeys 19. maj 1984 i en klumme kaldet Dagbogen i magasinet The Spectator.
I A Short Walk Down Fleet Street beskriver Alan Watkins mennesker, han har mødt på sin vej, herunder deres tøj. Hans observationer er lærerige, hvis man er interesseret i traditionel britisk påklædningsstil, som jeg antager, at de fleste læsere er.
Alan Watkins om tøj
Om sin tid ved RAF: ”Lige inden afslutningen på den behagelige tilværelse kom en luftkaptajn fra London for at spørge os, hvor vi ønskede at blive udsendt. Jeg husker ham tydeligt. Han var iført en ternet sportsjakke, bukser i rideelastik (meget på mode i 1950’erne), en gul cardigan, et lilla silkeslips og ruskindstøvler. ”
Om politiker og pressebaron Max Aitkin og hans far, Lord Beaverbrook: ”Han var da kun 40, men syntes ganske gammel – eller måske bare formidabel. Han var høj, stærkt bygget og i skjorteærmer. Hans skjorter var altid hvide eller lyseblå, normalt med et mørkeblåt strikket slips og et mørkeblåt jakkesæt. Med variationen et sort og blåt slips var dette uniformen, som den unge Max Aitken og Lord Beaverbrook selv tog til sig, skønt sidstnævnte undertiden ødelagde effekten ved at bære brune sko.”
Om journalisten Roland Hurman: “Måske var den bedste eksempel på lediggang på The Mirror i 1960’erne Roland “Roly ” Hurman, erhvervskorrespondenten. Hurman havde et rødblondt overskæg og klædt i en mørkeblå, dobbelradet blazer med messingknapper, en ternet skjorte, et stribet slips, der signalerede et tilhørsforhold til en og anden organisation, og bukser af rideelastik. ”
Om Harold Lever, baron, og Labour-politiker: ”Han lignede en Lancashire-komiker, men var sjovere. Han boede i en lejlighed i Eaton Square med sin smukke og engagerende libanesiske kone Diane, som han sagde, at han stadig ville have giftet sig med, selvom hun ikke havde været så rig, som hun var. Inde i lejligheden tilbragte han det meste af sin tid i en silkemorgenkåbe. Da besøgende spurgte, som de nogle gange gjorde, om han var utilpas, svarede han, at han var helt i orden, mange tak, men så ingen grund til at skifte til et jakkesæt eller anden påklædning … ”
Skriv et svar