Humanistens uniform
Et monokromt look, det kan man godt benytte.
På den ene side er det særdeles underspillet. På den anden side er det markant, skel-sættende, fordi én farve får lov til at dominere udtrykket.
Kunstneren, præsten og arkitekten er folk, der traditionelt har haft et godt øje til et monokromt look, det vil sige det mørke, allerhelst helsort.
Overfladisk men på en dyb måde
Der er en modsætningsfyldt dyrkelse af en askese i valget af det sorte monokrome look. Den tydelige, mere end gennemsnitlige interesse for tøj og påklædning, overfladen, som folk i helsort historisk er styret af, går på en fascination af det modsatte af overfladen, askesen, en tro på det indre, ikke-overfladiske liv, kaldet.
Få virkemidler i arsenalet
Når man begiver sig ud i et monokromt look, falder nogle af de virkemidler sammen, som flerfarvet påklædning åbner for. Som jeg er inde på i STIL BESTÅR, bliver snit og kvalitet desto mere vigtigt. Bukserne skal sidde brandgodt, frakken have det helt rigtige snit, skoene ikke være udtrådte. Sort tøj bliver så kedeligt, hvis det er tydeligt slidt. Hvidheden i folder skænder.
Jeg synes, Esben øverst gør det godt. De slanke, stumpende bukser fungerer på hans figur, og de sorte Clarks neders med rågummisål er passende valg til både bukser og frakke. Jeg synes sågar, at den syntetiske, sorte rygsæk er på sin plads, om end en sort læderrygsæk også kunne gøre det og nok ville opgradere et trin.
Skriv et svar