Peter Adolphsens nye herrehat – del 2 af 2

Sikkert greb om en svær herrehat

Jeg var spændt på, hvordan Peter Adolphsen ville løse den udfordring, at den håndlavede herrehat, han havde bestilt hos Hornskov, var en relativt lys, rustbrun farvenuance i stedet for en nemmere mokkabrun filt.

Ville hatten ligesom leve sit helt eget liv, eller kunne kan integrere den i resten af sin påklædning?

Jeg må sige, at enhver bekymring blev gjort til skamme. Jeg kunne konstatere, at Peter havde eksekveret som en prof, en sartorialist.

Blåt med brunt

Over sin blå habit med hvid skjorte og vinrøde granadineslips bar han en kakifarvet cottoncoat og et meleret, rustbrunt halstørklæde, en julegave fra hustruen, forstod jeg.

Ruskindskoene fra Tricker’s, handlet hos Garodkin, medsamt tasken var mørkebrune. Alt i alt fem brune nuancer, forskudt lidt i forhold til hinanden, og var der ikke andet end brun, ville resultatet blive noget tungt. Men den lysere marineblå habit bagved tilfører en frisk, hård kulør, der sikrer, der ikke går tung 1970’er eller Marlboro Man i den. Det vinrøde slips skaber overgang, et blåt slips havde resulteret i for meget kontrast.

Selvstændigt og fælles

Men tilbage til hatten, en homburg med kløft i pulden. Man kan godt kalde en homburg en mellemting mellem en bowler og en fedora. Peter lykkes med at konfigure den, at passe den ind i den samlede påklædning takket være de øvrige brune nuancer.

Alle tøjdele fremstår som noget for sig, men deltager tillige i fælleskab.

Også en digteruniform må underkaste sig påklædningsmæssige principper. Det er ikke nok, at den er personlig.

I mit univers.