Willy Mokjær fortæller om sit liv som herreskrædder

M.G. Rasmussen

Willy Mokjær, den sidste old school-herreskrædder i Danmark, holdt i oktober 1999 et foredrag om sit virke med saks, nål og tråd. Jeg fandt det just på nettet.

Willy, som jeg har mødt flere gange, fortæller om sin start hos M.G. Rasmussen i Københavns Gothersgade, “den 1. april 1943”, hvor kan skulle være “fem år i lære”.

“Vi havde ikke meget stof, og vi sad og vendte de gamle jakker. Det var en god måde at lære på, fordi man så ser, hvordan andre skræddere har syet,” siger Willy Mokjær om sine første år under og efter Krigen.

“Det var en god mester, jeg havde. Da jeg var udlært i 1948, sørgede han for, jeg kom til England på skole. Der lærte jeg at skære til, for det lærer man jo ikke som almindelig skrædder. I London fik jeg en kammerat fra Sydafrika. Vi blev enige om at lære lidt mere, og tog tre måneder til Paris sammen. Så rejste jeg tilbage til London, hvor jeg var et halvt års tid. Tilbage i København begyndte jeg i butikken, hvor jeg tog mål og klippede til kunder,” beretter Willy Mokjær.

Det kgl. Teater

I 1962 kom Willy Mokjær til Det kgl. Teater. I resten af foredraget fortæller han anekdoter fra den tid.

Fra min synsvinkel har jeg altid fundet hans møde med Det kgl. Teater æggende. Willy var en genuin herreskrædder, der nu skiftede virkelighedsdragten ud med kostumet. Almindeligvis har de fungeret i separate spor. Den klassiske herreskrædder har holdt sig til netop det klassiske, og teaterskrædderen har gået mindre op i håndværket, men til gengæld været parat til at eksperimentere. Med Willy fik teatret en supergod håndværker til at fremstille kostumer.  Jeg kommer til at tænke på Tommy Nutter og Edward Sexton, der kombinerede Carnaby Streets farver og fest med Savile Rows alvorlige herreskrædderi.

Frakker m.m. fra Willy Mokjærs egen garderobe

Mokjærs foredrag bragte mig også til en gammel forglemmelse, den, at jeg aldrig har fået vist alle de foto, jeg tog af den gamle skræddermester, da jeg besøgte ham i Ishøj i februar 2013.

Nu forsøger jeg at rette op det. Jeg har fundet fotoene i arkivet og restaureret dem. Jeg tænker, Willy har vejet 3-4 kg mindre, da han syede klæderne, men man fornemmer i facon og forarbejdning, at vi har med topskrædderi at gøre:

—

—