
Bland ikke gentleman og tøj sammen
Jeg har altid været meget forsigtig med at blande gentleman og tøj sammen. Jeg tror, man både kan finde en bandit i den fine habit og en højagtværdig mandsperson, ligesom man både kan støde på en gemen forbryder og den fineste sjæl i laser og pjalter. Nok kan tøj medskabe en person, men man skal trods alt ikke skue hunden på hårene.
Og så alligevel
Jeg er ikke desto mindre svært forgabt i gentlemanden. Jakkesættets rette brug kan ikke rigtig forstås uden at forstå ham.
Sociologen Richard Sennett har sat forbindelsen mellem gentleman og jakkesæt i relief med en lille historisk analyse, som jeg har genlæst mange gange i tidens løb.
I analysen taler Richard Sennett om “en miniaturisering”. I 1700-tallet var folks sociale status tydelig for alle gennem deres dragter. Med borgerskabets indmarch sidst i 1700-tallet brydes det gamle feudale hierarki ned. Alle er herefter i princippet ligestillet, også i tøjet. Virkeligheden er dog en anden. Ham, der behersker miniatureplanet i for eksempel klædningen, skiller sig ud og løfter sig over andre.
Miniaturiseringens mestre
Jeg citerer fra Sennett:
“I 1750 var brugen af farver, emblemer, hatte, bukser og knickers umiddelbare tegn, som alle på gaden kunne kende, på en persons samfundsmæssige placering; de udgjorde måske ikke et nøjagtigt indeks, men de var på trods af en vilkårlighed klare tegn. Unge mennesker i 1840’erne [derimod] lever i en verden, hvor lovene kun er tilgængelige for de indviede. De ledetråde, som de indviede ser, er skabt gennem en miniaturiseringsproces.”
Håndværk og finessse
Hvad består miniaturiseringen nærmere af?
Et blik for for kvalitet og finesse, diskretionens virkemidler. Sådan kan man opsummere den. Mere konkret kan man sige, at for de indviede handler det om klædestoffets egenskaber, det gode snit og forarbejdning, det velbundne slips og ikke et grovkornet skel som jakkesæt eller ej, slips eller ej som i 1700-tallet.
Richard Sennett skriver:
“Detaljer i håndværket viser nu, hvor “gentle” en mand eller kvinde er. Frakkens knaplukning og stoffets kvalitet tæller, når selve stoffet har en afdæmpet farve eller nuance. Støvlelæder bliver et andet tegn. At binde en kravat bliver en indviklet affære; hvordan den bindes afslører, om en mand “har fylde” eller ej, det, der bindes, er et ubeskrevet tekstil. I takt med at ure bliver mere enkle i udseendet, bliver de materialer, der anvendes i deres fremstilling, et tegn på ejerens sociale status. Gennem alle disse detaljer er det et spørgsmål om at markere sig selv på en subtil måde; enhver, der proklamerer sig selv som værende en gentleman, er det selvsagt ikke.”
De knappede ærmeknapper
Man ser således gentlemanden tone frem i både de håndværksmæssige detaljer og hans omgang med sit tøj. Richard Sennett eksemplificerer også skellet med jakke- og frakkeærmet:
“En russisk gæst i Jockey Club bad sine værter om at definere en gentleman: Var han baseret på en nedarvet titel, en kaste eller penge? Svaret, han fik, var, at en gentleman kun afslørede sig over for dem, der havde viden nok til at opfatte ham uden at få det at vide. Russeren, der var en ret direkte sjæl, forlangte at vide, hvilken form disse afsløringer havde, og et medlem svarede ham, som om han brød en hemmelighed, at man altid kunne genkende en gentlemands klædedragt på, at knapperne på herrens frakkeærmer faktisk kunne knappes i og op, mens man genkendte en gentlemands adfærd på, at han holdt knapperne omhyggeligt knappet, så at hans ærmer aldrig gjorde opmærksom på hin kendsgerning.”
Sherlock Holmes
Miniaturiseringen i 1800-tallet slår igennem på en mængde planer i samfundet, hævder Richard Sennett. Man ser den også hos Arthur Conan Doyle, når han berømt lader Sherlock Holmes sige:
“Ikke usynlig, men ubemærket, Watson. Du vidste ikke, hvor du skulle kigge, og derfor gik du glip af alt det, der var vigtigt. Jeg kan aldrig få dig til at indse betydningen af ærmer, tommelfingerneglenes antydninger eller de store spørgsmål, der kan hænge i et snørebånd.”
Gentlemanden ved som Sherlock Holmes, at en verden åbenbarer sig i detaljen.

https://denvelklaedtemand.dk/2018/03/den-perfekte-gentleman-mikkel-venborg.html
Rigtigt, Mikkel Venborg har beskæftiget sig intensivt med den perfekte – danske! – gentleman sidst i 1800-tallet