—
Lukas Lunøe, studerende og Årets velklædte mand i 2018, har talt med Jeppe Bentzen, studerende og journalist ved Weekendavisen, om slips, regler og Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholms stilfilosofi. TG.
Et gensyn
Mit første møde med Jeppe fandt sted i 2017 og handlede også om tøj. Vi stillede begge op til konkurrencen om at blive årets bedst klædte læser i Euroman. Siden da har jeg fulgt med i Jeppes gøren og laden uden egentlig at kende ham særlig godt. Dog ved jeg, at Jeppe ikke kun deler passionen for tøj. Vi har også begge en forkærlighed for amerikansk politik. Jeppe har ført valgkamp med Rufus Gifford, og har John F. Kennedy som sit største stilikon, da Kennedy formår at overholde etiketten for tøjet på en personlig måde.
Så jeg så frem til mit møde med Jeppe på Østerbro i København, hvor jeg havde sat ham stævne til en snak om herretøj.
Slips siden 8. klasse
Jeppe møder mig ulasteligt klædt i et preppy-sæt tøj, der med fløjlsbukser, derby-sko med brogue, en hvid Oxford buttondown-skjorte, ternet jakke og slips tegner en nydelig ung mand, der ligeså godt kunne gå på college i 1950’ernes USA. Over skulderen hænger en skuldertaske, som Weekendavisen lidt nonchalant hænger ud af. Avisen er næppe noget tilfælde. I en alder af kun 24 år er Jeppe ansat som journalist på Weekendavisen ved siden af sit kandidatstudie i retorik.
“Det er jo lidt en stående joke i min familie, at jeg blev født med hornbriller og en strøget skjorte, så jeg tror altid, at det har været der,” siger Jeppe.
“Jeg har altid, siden jeg var helt lille, udtrykt mig æstetisk. Jeg var sådan en lidt underlig dreng, der skrev digte og noveller, mens de andre drenge spillede fodbold. Et tydeligt minde, jeg har, var, at jeg klædte mig ud med mine kusiner, da der ikke var andre drenge, der gik op i tøj på samme måde som mig. Rygtet siger, at min far ikke syntes, det var det fedeste,” fortæller han.
“Jeg var konfirmationsmodel i den ene fede herretøjsforretning i min hjemby og havde ret optur over det. Som en del af honoraret fik jeg en eller anden form for rabat i butikken. Så jeg kunne gå ned og shoppe – også de dyre sæt nede på bagerste række. Jeg gik ret meget amok og købte det vildeste tøj. Jeg købte pastelfarver, vest og de lyseste slips. Det så jo frygteligt ud. Jeg var halvanden meter høj og hvid. Men jeg kan huske, at det virkelig betød meget for mig, hvad jeg havde på til den der konfirmation,” siger Jeppe.
Senere røg pastelfarverne i baggrunden, men det betød på ingen måde, at interessen for tøj aftog. Da han fyldte 17 år, startede han en freelance-virksomhed, hvor han blandt andet skrev om tøj for det danske tøjmærke An Ivy. Det var også i den periode, at slipset begyndte at fylde mere.
“I slutningen af folkeskolen og starten af gymnasiet begyndte jeg at interessere mig for slips. Det er også det, der har betydet mest for mig, og som jeg har de bedste historier knyttet til. Min ældste ven lærte mig at binde en slipseknude i 8. klasse, og jeg har ikke rigtig bundet det op igen siden da. Jeg har faktisk samlet på slips på de fleste større ture, jeg har været på,” siger han.
Kirsten Birgit viser vejen
Ser man på Jeppes påklædning, er stilen korrekt. Slipset er bundet med dimple, bukserne har en tilpas længde, og der er intet i pasformen, der er ret langt fra skiven. Jeppe er dog ikke meget for regler.
“Grundlæggende mener jeg ikke, at der bør være nogle universelle regler, udover det med, at hvis der er nogle regler, så må man godt bryde dem,” siger han.
Holdningsløs er han dog ikke.
“Jeg vil gerne være pænt klædt, men på en tilbagelænet måde, og så tror jeg bare, jeg har tilranet mig en masse regler. Jeg knapper aldrig den nederste knap på blazeren, og jeg kan ikke forklare hvorfor, det må man bare ikke,” siger Jeppe og fortsætter:
“Tøjet skal jo ikke være elastisk og blødt, og der vil jeg gerne parafrasere Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm [satirefigur fra det hedendengangne Radio 24/7, red.] for at sige, at det ikke er meningen, at tøjet skal være behageligt at have på, det skal helst sidde til, så man kan mærke, man bestiller noget her i tilværelsen. Man kan jo ikke løbe i et par læderloafers, og man slænger sig heller ikke i en fatboy-sækkestol i en strøget skjorte. Så jeg kan godt ryste på hovedet af den trend, hvor man skal have det så behageligt og komfortabelt som overhovedet muligt.”
Jeg er ikke forklædt
Som ung mand skiller man sig hurtigt ud, hvis man bare tager noget så simpelt som en habitjakke og buttondown-skjorte på til en forelæsning på universitetet. Så for mange unge mænd må interessen dyrkes diskret.
“Jeg har jo altid været ham i min store vennegruppe, som har haft en kæmpe bunke slips hængende på bøjle. Og jeg kan da mærke, at selv dem, som giver udtryk for, at de ikke går op i tøj, en gang imellem kommer listende og spørger, om jeg ikke kan lære dem at binde en knude eller låne dem et sæt,” fortæller Jeppe.
Til trods for han sætter slipset højt, er det ikke noget, Jeppe på nogen måde vil påtvinge andre mænd. Man skal føle sig hjemme i en tøjstil, ellers bliver den falsk.
“Jeg klæder mig på til situationen og efter mit eget velbefindende, men jeg er ikke forklædt som et eller andet, jeg ikke er,” siger Jeppe.
Fotografi: Daniel Le
Jeppe Bentzen kunne godt blive et forbillede for mig. Det har en anden modenhed over sig. Det gælder også Jeppe’s mere personlige slips, kontra skoleslipset.
Mht. til at tøjet ikke skal være FOR behagelig, så har jeg oplevet at velskåret herretøj giver mig en bedre kropsbevidsthed. I praksis behøver jeg ikke længere at styrketræne hver 4. dag for at have rart i min krop. Problemet med “blødt og behageligt tøj” er at man bliver udflydende.
Som noget sidste har jeg bemærket at bløde gummisko kan gøre mig rastløs når jeg for eksempel står og venter på bus/tog, mens et par lædersko der afgrænser og støtter giver en helt anden rank og afslappet værens-modus.