
Et usædvanligt Pitti Uomo
Modefonden bag Pitti Uomo insisterede og gennemførte den berømte herretøjsmesse i Firenze tidligere på ugen. Mod normalt fire dage varede Pitti Uomo nr. 100 i rækken kun tre dage.
Det gik vel nogenlunde som forventet: beskedent fremmøde.
Asiaterne var væk, englænderne og amerikanerne sås heller ikke, og besøget nordfra var der heller ikke meget trut over, om end vi, der var der, forsøgte at piske en stemning op som i gamle dage, det vil sige cocktail party med negronis, bobler og den slags.

For at repetere: Pitti Uomo er en messe, der i gamle dage promoverede den italienske konfektionsindustri. I dag – under normale omstændigheder – er den en international messe med udstillere og købere fra hele verden. Vægten er på mindre og mellemstore kvalitetsbrands, der for manges vedkommende håber på at blive rigtig store engang.
Tendenser?
Ikke noget, jeg ikke allerede har bemærket tidligere, men hør fylder meget, loafers, bukser med opslag og bare ankler er obligatoriske. Dobbeltradede jakker er fremherskende. Popovers, polotrøjer er udbredte. Blend af streetwear og klassisk ses. Mindre fjolleri, mere enkelhed.
Filmklip fra de tre dage i Firenze.
Gadefoto fra Pitti Uomo og Firenze
































Tak for en flot artikel og flotte billeder.
Ved du, hvem der forhandler den flotte orange frakke / Blazer?
Franco (som han hedder) skriver til mig:
“Hello Torsten,
the jacket is a Rtw by Boglioli”
Det glæder mig, at se at en polo under en jakke/blazer er OK.