En vildfaren svensker
Tidligere på sommeren talte jeg med en mand, jeg sætter pris på, en svensker. Han er god til at klæde sig, og han har usædvanligt meget humor for en svensker at være.
Men hans ord chokerede mig. Jeg forventede ikke, jeg skulle høre dette fra ham.
Han mente, at verdens bedste skjorter blev syet i Indien af et firma, der hedder 100 Hands.
“Jo, for de syr hele skjorten i hånden med meget fine sting,” forklarede han.
Jeg blev så skuffet. Sådan en bemærkning havde jeg ikke forventet. Jeg troede, vi havde en fælles sag. Hans bemærkning afslørede for mig en fundamentalt manglende indsigt i påklædningskunsten på trods af, at han har boltret sig i tøj i et par årtier.
Hans ord mindede mig om en ung mand. Han havde begejstret handlet en konfektioneret skjorte fra Suitsupply med “mappina”, små folder, øverst på skjorteærmet. Dem havde han læst om online. Han var ung, så han skal ikke klandres. Men hans køb afslørede samme manglende forståelse for påklædningskunsten.
Undgå forlorent tøj
Hvad er problemet?
Man skal ikke købe forlorent tøj!
Tøj bliver forlorent, hvis man med dekoration forsøger at skjule, hvad et produkt egentlig er, eller hvis man vægter sekundære kriterier over primære.
Når 100 Hands håndsyr skjorter i standardstørrelse, vægter de forarbejdning over pasform, et sekundært kriterie over et primært.
Jeg er klar over, at der er kunder, der er med på galejen og går mere op i håndsyede detaljer end god pasform.
Men fagligt set er en sådan skjorte smagløs. Man går heller ikke mere op i en bils lakering, end at den er velkørende. Det æstetiske kompas er i udu.
Industri skal ikke efterligne håndværk
Beslægtet er problemet med mappina-skuldre på skjorten fra Suitsupply.
Mappina, de små folder, tenderer til at vokse frem i værkstedet hos en skrædder eller skjortemager, hvis overærmet har en væsentlig større omkreds end kroppens ærmegab (hvad der er gode funktionelle grunde til). Det kan håndværkeren gøre en stil ud af og kreere skjorter eller jakker med “mappina” på skulderspidsen. I dag er napolitanere kendt for stilen. Men vores egen Alfred Alm gjorde det faktisk også.
At efterligne resultatet af denne håndværksmæssige praksis på et skrædderi i Napoli på en fabrik i Kina, som Suitsupply gør med deres mappina, bliver, ja, forlorent. Man pynter sit industriprodukt med lånte fjer.
Drop de håndsyede detaljer
Se, industrielt produceret tøj kan være glimrende. Det skal bare være ærligt og ikke dekorere sig med facetter, der vokser ud af håndværkets tradition.
Så hvis jeg står nede i en herretøjsbutik for at købe en jakke, bukser, skjorte eller sko – sådan i teorien – vil jeg faktisk fravælge alle de modeller, der imiterer håndværk. I stedet vil jeg fokusere på pasform og klædevare.
Jeg tænkte konkret over det, da jeg var med Peter Adolphsen i Suitsupply for at købe et jakkesæt made-to-measure.
Som den unge mands skjortekøb fortæller, tilbyder Suitsupply en mulighed for at bestille diverse “håndsyede” detaljer, også åbne knaphuller i jakkeærmet, tydelige kantsting på revers og initialer på inderlommen.
Jeg frarådede Peter at slå til. De “håndsyede” detaljer ville skæmme et ellers fint, regulært jakkesæt.
Vælg blot en klæbet jakke
Jeg synes også, man skal tænke to gange over, hvor meget en kanvasdug betyder i en jakke fra stangen eller made to measure. Jeg er ikke sikker på gevinsten er særlig stor i forhold til en klæbet front, hvis mærket generelt syner i orden. Kanvasfronten ånder nok lidt bedre, men egenskaberne iøvrigt stiller jeg mig tvivlende over for.
Kanvasdug lyder lidt håndværksagtig, når en jakke skal sælges, men den har intet med med skrædderens kanvasindlæg at gøre, der sirligt tilskæres, bygges, håndpikeres og formes til en jakke.
Kort sagt, køb ærlige industrielle produkter. Det er ingen skam at være født i en fabrikshal.
Hvis en konfektionsjakke med bevægelige indlæg føles mere behagelig i varmen end en konfektionsjakke med klæbede indlæg, er der efter min opfattelse intet odiøst i at foretrække førstnævnte for sidstnævnte, heller ikke hvis stofindlæggene ikke er på højde med indlæggene i en skræddersyet jakke. Og hvis det er en korrekt antagelse, at en konfektionsskjorte, som er syet i hånden med mange sting, i kraft af sin fremstillingsmåde har en længere levetid end en maskinsyet konfektionsskjorte, er der da heller intet i vejen for at gå efter den holdbareste vare – og da slet ikke, hvis man er nogenlunde gennemsnitligt bygget og plejer at beholde jakken på. (Og hvis det omvendt ingen forskel gør for holdbarheden, om skjorten er håndsyet eller maskinsyet, eller om stingene er få eller mange, er der da heller ingen grund til, at skrædderen ikke bare laver hele molevitten i en ruf på symaskinen). Ingen af de nævnte eksempler kan i princippet forarge mig mindre, end at konfektionssko fra de velrenommerede mærker er maskinrandsyede i stedet for klæbede.
Hvad jeg til gengæld ikke kan snuppe, er, hvis en skosål har en ”randsyning” som er ren dekoration, eller hvis en konfektionsjakke insisterer på at være født med åbne knaphuller og tilmed ikke kan bestilles uden denne facet. Det første er falsk og usselt (og ekstra latterligt, fordi randsyningen jo netop er skjult på ekstra eksklusive sko). Det andet er ved siden af at være fattigfint lodret idiotisk. For det første fordi det ret beset kan være ligegyldigt, om knaphullerne kan åbne eller ej, eftersom man jo alligevel aldrig åbner dem, hvis man er et menneske med kultur. Og for det andet fordi den afsluttende tilpasning af ærmelængden kan vise sig umulig, hvis man ikke kan flytte på knapperne (og er jakken ternet, bliver det først helt håbløst, fordi man ikke engang som en nødforanstaltning kan justere ærmet ved skulderen uden at ødelægge mønsterbanerne). Det går over min forstand, at Suitsupply, der burde vide bedre, ikke giver de stakkels kunder mulighed for at fravælge dette lavkastemærke; men er ærmelængden ramt nogenlunde i første forsøg, kan man da heldigvis diskret lukke knaphullerne og i øvrigt glæde sig over sin jakke.
Pictor, principielt enig i, at hvis standardstørrelsen passer godt, vokser fornuften i håndsyede tiltag. Dog er der ikke mere holdbarhed i en håndsyet skjorte. Der kan være et vist æstetisk behag, men ingen funktionalitet. Håndsyning på en skjorte ser jeg som “kronen på værket”, hvis vi taler om en skræddersyet skjorte. Derudover, helst ikke.
Hej Pictor. Jeg er ikke nødvendigvis enig omkring knaphullerne på en konfektionsjakke. For mig bliver det helt trist, hvis knapperne netop blot er til pynt og ikke kan åbnes – uanset at jeg umådeligt sjældent åbner dem.