
Farvebrug på fornemmeren
Jeg tror ikke, Mr X har tænkt dybt over sin farvebrug i ovenstående påklædning. Jeg tror, den er intuitiv, baseret på mange års erfaring, trial-and-error, der har bragt ham derhen, at han kan klæde sig på fornemmeren alene og alligevel komme sikkert i mål.
Hvad gør han godt?
Tekstiler og teksturer
Tekstilerne er lækre, har høj kvalitet. Det hvisker fra fotoet, og det skaber et basalt velbehag hos betragteren.
Bukserne er en winter flannel, rullekraven af kashmir og jakken ligeså.
De grønne tassel loafers af ruskind har som tøjdelene over sig en blød luv.
Stilen samlet set er nok skarp, men samtidig afrundet takket være bløde teksturer.
Sidder godt
Snittet bidrager til et afrundet look. Bukserne har vidde, jakken soft shoulders.
Snittet giver plads, og er dog præcist tilpasset Mr X’ figur.
Person og farvebrug
Og så hans farvebrug. Det var den, det først og fremmest skulle handle om.
Den lave lyskontrast mellem Mr X’ grå hår og hudtone kalder på lysere tøjfarver med en svag konstrast mellem sig.
Som her.
De knækkede hvide farvenuance, den lysebrune og den lysegrønne dominerer ikke ansigt og hår , men giver plads, skaber en afbalanceret helhed.
Jeg kan også lide de lysebrune kvaster på skoene, der spejler den brune jakke.
De binder top og bund i påklædningen sammen.

Skriv et svar