Kend herremoden fra 1920’erne og 1930’erne

Herremoden når bjergets top

Kulturkampe er overalt, også inden for herremoden.

I 1920’erne og 1930’erne gik det hårdt for sig.

Man ville af med det stive tøj fra senvictorianismen og edwardianismen (1890-1914). Man ville have plads, så man kunne spille tennis, golf, cykle og bare tumle frit rundt, helt bogstaveligt.

Posede knickers, plusfours, blev populære.

Store Oxford bags dukkede op.

Jakker fik vidde og drapé.

Strikveste og slipovers fortrængte habitvesten.

Og dobbeltradede jakker betød, man kunne nøjes med et todelt sæt tøj i stedet for et tredelt.

Det bekvemmelighedssøgende fritidssamfund, man ser etablere i 1950’erne med tennissko, jeans, chinos og vindbluser, byggede videre på ansatser i 1920’erne og 1930’erne.

Forskellen var, at man intenst stadig dyrkede jakkesættet, habitten i 1920’erne og 1930’erne. Der var ingen seriøse alternativer som i Efterkrigstiden, om end avantgarden for eksempel forsøgte sig med at introducere en tuta.

Opgøret med jakkesættet uden på nogen måde at slippe det betød, at 1920’erne og 1930’erne skabte et orgie af stilistiske figurer, som en klassisk betonet herremode den dag i dag trækker på. Mange principper, mange ideer kan føres tilbage til herremoden i 1920’erne 0g 1930’erne.

Bogkassen i Nykøbing Sjælland

Alt det blev jeg mindet om på biblioteket i Nykøbing Sjælland.

For jeg fandt ikke bare Klædedragtens Kavalkade blandt de kasserede bøger.

Jeg fandt også en illustreret modehistorie om 1920’erne og 1930’erne, oversat fra engelsk af det hedengangne forlag Bogfabrikken.

Hvad der glædede mig var, at den var ædrulig, dragthistorisk rimelig nøjagtig på trods af sin lette omgang med emnet.

Herremoden i 1920’erne og 1930’erne

Jeg citerer:

“Jakkesættet blev syet i lettere materialer og havde mere iøjnefaldende mønstre, som for eksempel striber eller tern. Bukserne havde lynlås i gylpen i stedet for knapper og blev normalt holdt oppe ved hjælp af en livrem i stedet for seler.

En dobbeltradet frakke kunne skabe en slank silhuet, især når den blev brugt sammen med en filthat med hattebånd af silke. Enkeltradede jakker virkede fyldigere. Der var masser af vidde i frakkerne, og de havde brede skuldre. Raglanærmer gjorde dem niere rummelige og behagelige.

Skønt skrædderne i London stadig blev anset som verdens bedste, betød indflydelsen fra Hollywoods filmstjerner og velklædte amerikanske gangstere, at USA blev den førende nation, hvad angik mode for mænd.

[…]

Man brugte sædvanligvis hat udendørs og altid ved formelle lejligheder. Til kontorbrug kunne man bruge en bowler eller homburger, mens den foretrukne type ved uformelle lejligheder var en blød filthat pyntet med et silkebånd. Man bar den sædvanligvis med skyggen slået op bagtil. Håret, som i tyverne havde været glat tilbagestrøget ved hjælp af brillantine, fik nu lov til at være let bølget og lidt længere.

Armbåndsurene havde efterhånden afløst lommeurene (som dog stadig blev brugt af gammeldags mænd). De var dukket frem i begyndelsen af århundredet, så det blev muligt at se hvad klokken var, når man kørte bil, rejste eller dyrkede sport. Som en afspejling af tidens modernisme havde tredivernes armbåndsure ofte stilfulde rektangulære former.”