Det gamle sømandstøj er dagens tøj

1700-tallets sømand var en frontrunner

Sømandstøj, vi kommer ikke uden om, at det har formet det civile tøj – vores jakke, benklæder og halsklud.

Man siger, at den moderne herregarderobe begyndte med Beau Brummell og hans skræddersyede, underspillede ridedress, der forheksede London og snart hele kontinentet i begyndelsen af 1800-tallet.

Men ser vi teknisk på jakkesættets grundlag, begyndte forandringen før, på havet, og særligt når søens folk gik fra borde og indtog byen i deres landgangstøj.

Mens fine folk gik i kjolefrakker og knæbukser i 1700-tallet, bar mange af søens folk jakke og bukser. Ofte undlod de en vest. Om halsen bandt de et tørklæde, tit kulørt.

Under Den franske Revolution i 1790’erne gik håndværkere, småhandlende og lønarbejdere på barrikaderne i sømandsbukser, “sansculotter”, dem uden knæbukser blev de døbt.

Bukser vandt bredere anerkendelse.

1700-tallets sømandsjakke var ikke som den lounge coat, der dukkede op i 1850’erne, og som blev til det moderne jakkesæt. Enten var den en forkortet 1700-talsfrakke eller en livkort arbejdsjakke. Bukserne var heller ikke som jakkesættets bukser med gylp og sidelommer.

Men konfigurationen af jakke og bukser var der, og 100 år før jakkesættet for alvor skubbede frakkesystemet til side.

Og farvekombination, vi har i nutidens blazerstil, var der: blå jakke, lyse bukser, kulørt halsbind.

Uld og bomuld

Jakken var tillige uld, som vi kender det, og bukserne var hør- eller bomuldskanvas i en naturhvid nuance.

Bomulden stammede fra handel med Kina og gik under navnet nanking. Den anden mulighed var duck, der var hør- eller bomuldslærred.

Matros eller søofficer?

Jeg ser, at der historisk har været to udgaver af blå jakke og lyse bukser. Dels en vilder matrosudgave, hvor jakken ligeså godt kunne være en busseronne eller lignende skjorte som en jakke, og så den pæne søofficersudgave med dobbeltradet jakke.

Skellet mellem matros og søofficer kan man med fordel have i baghovedet den dag i dag, hvis man benytter blå jakke og lyse bukser. Begge stilarter er mulige, men udtrykket temmelig forskelligt, som man må tænke sig matrosens og søofficerens adfærd har været, når de bevægede sig gennem byen.