Hawaiiskjorter og deres reglement
Hawaiiskjorter (aloha-skjorter) har deres traditioner. I bogen All about Hawaii (1948) finder man følgende redegørelse for den spraglede skjortes dresscode:
“Aloha-skjorten, som enten er stoppet inden for bukserne eller hænger uden på, er socialt acceptabel til uformelle cocktailfester, strandfester, sportsbegivenheder og lignende uformelle sammenkomster. Den kan bæres på de fleste offentlige restauranter […]. Aloha-skjorten kan normalt bæres til uformelle middage hjemme hos venner. Hvis du er i tvivl, skal du ikke tøve med at spørge din værtinde på forhånd. I Aloha-ugen tager et flertal af de yngre mænd aloha-skjorter på, både til forretningsmæssige og sociale arrangementer.”
1948 er ganske vist mange år siden. Popkultur har siden taget den til sig og givet den nye traditioner, først og fremmest som en skjorte til fritid, fornøjelse og uforudsigelighed i sommervarmen.
Jeg mener dog, at man stadig kan en fornemme en flig af ordentlighed i skjorten, som citatet illustrerer, der gør, at man eksempelvis kan bære den i arbejdsmæssig i sammenhæng, hvis arbejdspladsen tillader uformel påklædning. Jeg havde engang en kollega, der gik i hawaiiskjorter, en ordentlig mand, og en hawaiiskjorte blev hans fornøjelige signatur, ikke en protest. Og han kunne altid fortælle en lille historie om skjortemønstret.
Hvad der går, går i vid udtrækning på, hvordan man bærer sin hawaiiskjorte. Der er kæmpe forskel på stilen hawaiiskjorte, polyestershorts og klipklapper, og så en påklædning bestående af et velsiddende sommerjakkesæt, hawaiiskjorte og lette loafers nederst. Førstnævnte er dårlig stil, sidstnævnte – gjort godt – stor stil.
Som jeg også nævner i Stil består, må en hawaiiskjorte have nedfaldskrave. Uden bliver skjorten bare en bad taste-kortærmet skjorte. Knapperne behøver ikke at være af kokusnødskal, som er den originale løsning, men gerne. Snittet er selvfølgelig løst. En tætsiddende hawaiiskjorte arbejder mod det gode humør, som skjorten har haft i sig siden sin fødsel i 1920’erne.
Eksempler på hawaiiskjorter
Ak ja.
En af de første gange jeg var i Spanien/Frankrig med mine forældre -primo/medio 50’erne – skulle jeg have en skjorte til stranden- Middelhavet. De spurgte mig, hvad jeg kunne tænke mig. Og jeg svarede: “Jeg vil meget gerne have en med knækkede palmetræer”.
Tak for den lille beretning. Hawaiiskjorten kan man relatere til, den bærer på betydninger, siden den ankom til Europa i 1950’erne