Takt og tone på arbejde

Fra takt & tone til god business

En advokat var så venlig at gøre mig opmærksom på en lille bog om takt og tone, som han altid anbefaler til nye, unge mennesker på kontoret: “Små vink for sagførerfuldmægtige” (1950). Overretssagfører Niels Olesen (1881-1956), “en af sin generations mest respekterede advokater”, jf. Lex.dk, har forfattet den.

Bøger om takt og tone er en karakteristisk, opbyggelig genre, som ikke sjældent grunder i en protestantisk dydsetik. Det gælder de mest berømte bøger om takt og tone, vi har – dem af Emma Gad, og det gælder også Niels Olesens Små vink for sagførerfuldmægtige.  Ordentlighed, flid, diskretion og usnobbet er ord, der går igen. Niels Olesens vinkel er, at han knytter dem til forretning. Det er kort sagt god business at opføre sig som en dydsetiker.

Selv om Niels Olesen skriver til unge fuldmægtige i advokatbranchen, behøver man ikke at være jurist for at få fornøjelse af hans ord. Enhver, der har befundet sig på et kontor eller i forrretningsmæssige relationer, vil kunne genkende de værdier og evt. problemer med at leve op til dem, som Niels Olesen behandler.

Nedenfor følger klip fra bogen. Jeg har blandt andet undladt afsnit om brevskrivning og at procedere sager. Bogen kan lånes på biblioteket, hvis du gerne vil læse den hele.

Små vink for sagførerfuldmægtige

Følgende små vink er beregnet for juridiske kandidater, der tager plads på et sagførerkontor med den hensigt at blive sagførere. Mange af de små vink vil man finde er selvfølgeligheder. Når jeg alligevel har skrevet dem ned, er det fordi min erfaring som sagfører igennem en menneskealder har vist mig, at endog ting, der burde „følge af sig selv”, til tider først bliver til selvfølgeligheder ved atter og atter at blive bragt i erindring. Den fuldmægtig, der vil være sagfører, må straks indstille sig på at opfylde de krav, som gerningen udkræver. Han må gøre sig klart, at sagførergerningen er en betydningsfuld og krævende livsvirksomhed, og han må straks fra begyndelsen af sin fuldmægtigtid indstille sig på at undgå alt, „der ikke kommer overens med den hæderlighed, nøjagtighed og pålidelighed, som en offentlig beskikket sagfører altid må udvise”.

• Vær hæderlig i al færd. Vær loyal overfor medarbejdere og kolleger og hæderlig overfor klienter og modparter.
• Vær pinlig nøjagtig. Rend ikke med en halv vind. Gå i dybden i enhver sag, — den være sig tilsyneladende nok så ubetydelig. Lad ikke eet moment være upåagtet.
• Vær pålidelig. Først og fremmest i økonomisk henseende. Sørg for fra begyndelsen at have pinlig orden i Deres egne økonomiske forhold. Læg et budget — og overhold det. Det er oftest uorden i pengesager, der har bragt sagførere i ulykke. Vær yderst pålidelig i pengesager over for andre. Betal til den tid, De har lovet. Men vær pålidelig også i andre forhold. Lov ikke noget, de ikke kan holde. Det er meget vigtigt for en sagfører, at han får det renommé, at man kan stole på hans ord.

[…]

Der er mange sagførere i landet, og der er mange dygtige folk imellem. Det er i almindelighed ikke nogen lukrativ virksomhed at være sagfører. Vil man gøre sig håb om ikke at drukne i den store masse, må man straks fra begyndelsen gøre sin pligt — og mere til. Det er et slid at være sagfører. Det kræver et stort og omhyggeligt arbejde. Det er ikke nok at være et godt juridisk hoved. Når jeg forholdsvis kort skal gøre rede for, hvad en sagførerfuldmægtig først og fremmest bør stræbe efter, kan jeg måske sige det således:

1. Han må fortsætte sin udvikling som jurist.
2. Han må udvikle sig som praktiker.
3. Han må se at blive en god kontormand og ikke så lidt af en forretningsmand, og
4. Han må søge at udvikle sin menneskekundskab.

[…]

4. Nogle mennesker forstår sig på mennesker, andre ikke. Det er svært at lære, hvis man ikke har det medfødt, men noget kan enhver udvikle sin menneskekundskab. Man skal ikke gerne kunne „rende om hjørner” med en sagfører. En sagfører må ikke gerne være altfor naiv. Interesser Dem for andre mennesker, søg at udforske dem, de støder på. Lær at udfinde, hvem De kan stole på og hvem ikke. Udvikl en sund skepsis, men vis de folk tillid, som De finder værdige til tillid. De må huske, at De bliver rådgiver for mennesker. Det er meget vigtigt, at De forstår Dem lidt på mennesker, når De, den dag De er sagfører, skal råde andre i vigtige livsforhold. En skal rådes på een måde, en anden på en anden. En skal rådes stilfærdigt, en anden med bestemthed og sikkerhed. Det er ikke alle sagførere, som kan nøjes med at procedere juridiske problemsager. De fleste af os må tillige være juridiske rådgivere for vore klienter i personlige forhold, ja ofte mere „huslæger” i private sager, hvor det lige så meget er menneskekundskab, som det er jura, det kommer an på.

[…]

I begyndelsen vil meget være Dem fremmed. Men spørg Dem bare for. Hellere end at lave noget helt forkert på egen hånd. Når De har været på kontoret i nogen tid, vil De have en hel række sager overladt — en „portefeuille” af sager —. Husk, at De har ansvaret for disse Sager, og ansvaret for, at de bliver rettidigt færdige. Væn Dem til at gøre i dag, hvad der kan gøres i dag, og opsæt det ikke til i morgen. Lad for alt i verden være med at sylte sager. Det siges at være en skødesynd hos embedsmænd og sagførere. Amerikanerne, som jeg iøvrigt ikke særligt beundrer, har et slogan, der hedder „Do it now!” Det er rigtigt: „Gør det øjeblikkeligt”. Der er altfor mange sagførere, der først gør det „another day”, og så bliver de ved med det hele livet. Et gammelt ord siger: „Morgen, Morgen, nur nicht heute, sagen immer faule Leute”. Det hænder os alle, at der er sager, som vi ikke har lyst til at beskæftige os med, enten fordi de keder os, eller fordi de synes uoverkommelige. Men de skal alle udføres. De kan lige så godt gøre det først som sidst. Hvis der er en sag, som De ikke kan komme igennem med, så lad den ikke ligge, men tal med en anden om sagen; det plejer at hjælpe.

[…]

Orden er en hovedting for en sagfører. Hold Deres eget skrivebord og dets skuffer i orden. Forlad det aldrig om eftermiddagen, uden at De har ryddet op og lagt alt på plads. Det er noget af det allervigtigste for en sagfører at have orden i sagerne og i alle ting. Sæt bøger, som De har brugt, på plads straks. Lær biblioteket at kende. Hjælp med til at holde god orden i dette. God orden sparer tide Det sparer masser af tid, når De altid ved, hvor papirerne, sagerne, bøgerne eller hvad det nu er, er henne. Husk, at alle gode forretningsfolk har god orden i deres sager. De får ikke i længden en forretningsmand som klient, hvis han får det indtryk, at De ikke har orden i sagerne. Han betragter dette som en selvfølge.

[…]

Om diskretion.

Der er altfor mange sagførere, der ikke er diskrete. Det er en meget vigtig ting, at en sagfører er diskret og ikke udbreder sig til højre og venstre om sager, han har haft, således at andre kan finde ud af, hvem det drejer sig om.

[…]

Kontoret.

Vær passende diskret klædt. Kom ikke i sportsdragt. Det virker uheldigt, når De en dag skal møde i en skiftesamling. Kom præcis. Vær på kontoret så tidligt, at De sidder parat ved Deres skrivebord, når kontortiden begynder. Gå ikke på slaget, når kontoret holder op, med mindre De er færdig og har lagt plan for den næste dag. Betragt Dem ikke som „lønslave”, der arbejder så og så mange timer for den og den løn. De er i lære, og det gælder om at lære så meget som muligt, Husk, at når læretiden er omme, bliver De måske selv chef. Det gælder om at forberede sig hertil og at handle, som en vordende chef ville handle. Spis ikke frokost i timevis. Hold ikke faddersladder i telefonen. Alle private meddelelser bør afgives hurtigt og kort og modtages lige så kort. De forstyrrer de andre, De distraherer Dem selv og De ærgrer Deres chefer og generer kontorets klienter ved at optage telefonen med private samtaler. Pas på Deres optræden, når der sidder klienter og venter. Diskuter ikke i sådanne tilfælde sager, således at vedkommende kan finde ud af, hvad det drejer sig om. Den ventende ved måske mere om sagen, end De tror. Hold ikke larmende samtaler o.lign, når nogen sidder og venter. Pågældende tror, at vi har alt for god tid på kontoret, når De har tid til at sludre og more Dem i kontortiden. Vær altid hensynsfuld og venlig overfor medarbejderne på kontoret. Enhver har sin opgave på et kontor, og enhver er på sin plads værdifuld. Vis, at De respekterer dette.

[…]

Takt og tone.

Nå, siger De, skal vi nu også høre om det! Det er ellers noget, der hører pogeskolen og danseskoler til. Det kan man vel være fri for nu, hvor jeg er blevet kandidat! Det må vel være min private sag, hvilken takt og tone, jeg vil foretrække! Nej, det er nu ikke helt rigtigt. Sålænge De er led i et maskineri, som et kontor nu eengang er, må De se at finde kontorets takt og tone. Hvis bare et enkelt led ikke passer, kan det skurre i hele maskineriet. Nu om dage er der unge, juridiske kandidater, der ikke har takt og tone med, når de kommer på sagførerkontor, ja der er dem, der slet ikke har noget „at have det i”. Men det er vigtigt for Deres egen og for kontorets skyld, at De tager et tag i Dem selv og bestræber Dem for at finde den tone, der er virksomhedens. Vær høflig overfor klienter og modparter. Høflighed koster ingen penge, og man kommer længst med en urban tone. Jeg husker engang, vi havde en fuldmægtig, der var meget arrogant. Vedkommende fik en dag besøg af en „lille” sagfører, der havde en konference med fuldmægtigen. Efter konferencen kom jeg tilfældigvis ud i forkontoret, og vedkommende kollega bad da om at tale med mig. Ja, sagen var den, sagføreren vilde gerne bede mig, om han ikke måtte være fri for at have med vedkommende fuldmægtig at gøre. Fuldmægtigen behandlede ham nemlig sådan, at sagføreren „kom til at tvivle om berettigelsen af sin egen tilværelse”. Jeg ved godt, sagde han, at jeg har en lille og ikke videre fornem forretning. Men ser De, jeg har kone og barn; jeg er søn af en stationsforstander i Vestjylland, der ikke havde råd til at give mig min uddannelse. Så måtte jeg gøre gæld, og den har jeg betalt af på i en halv snes år. Jeg har ingen bekendte, jeg må nøjes med, hvad der kommer til mig fra gaden og gennem klienter. Det er ikke fine folk med fine sager. Men jeg har altid gjort, hvad jeg kunne for at drive min virksomhed pænt og hæderligt, og det er ikke sådan at få folk, hvis tankegang ikke er den fornemste, til at handle, således som jeg kunne ønske, de skulle handle. Det er så svært, når man mærker, at kolleger ser ned på een. De har altid behandlet mig som en pæn mand. Det har jeg været taknemmelig for. Kan De ikke få denne fuldmægtig til at behandle mig ordentligt. Det piner mig at tale med ham. — Jeg havde altid haft gode erfaringer fra hver gang, jeg havde stødt på manden, og lovede ham at prøve på at hjælpe ham. Men vedkommende fuldmægtig forstod det ikke og var egentlig smækfornærmet. Det er dårlig takt og tone, og det lønner sig ikke. Det lønnede sig heller ikke i dette tilfælde. Sagføreren blev stejl og hård, og fuldmægtigen opnåede ikke for vor klient, hvad han formentlig kunne have opnået ved en mere forstående fremgangsmåde.

Snob hverken op eller ned. Behandl enhver medhjælper, også den, som De betragter som undergiven, med høflighed.

Når De sidder i forkontoret, så vis folk service. Hjælp dem til rette, selv om De har travlt. Selv en simpelt udseende mand kan være eller blive en stor klient. En af mine ældste klienter, der senere bragte mig mange familiesager og til slut et ikke ringe bo, var første gang, han kom på vort kontor, en debitor, som blev klient, fordi han som debitor blev ordentligt behandlet. Folk behøver hverken at være sjovere eller bedragere, fordi de er kommet til at skylde andre penge. Besvar med venlighed en høflig hilsen „goddag” eller „farvel”. Det virker så ubehageligt, når man følger en klient ud, og denne siger „farvel” til „kontoret”, at der ikke er een, der svarer. Når De taler med en klient, der står op, så bliv ikke siddende, men rejs Dem op, indtil klienten kan blive anbragt på en stol. Om det er nødvendigt at gøre opmærksom på sligt? Ja, man skulle ikke tro det! Men jeg kan forsikre Dem for, at det har været nødvendigt i nogle tilfælde. I det hele, sørg for, at alle, der kommer på kontoret i rimeligt ærinde, bliver behandlet, som man i en god forretning ville behandle en kunde. Der er altfor mange sagførerkontorer, hvor tonen er den samme som på visse embedskontorer, hvor personalet ser ud, som om det ikke kom dem ved, at der var kommet en person ind i kontoret, og hvor en henvendelse bliver besvaret på en sådan måde, at det nærmest kan oversættes således: „Hva’ fa’n vil De egentlig her?” Når en klient er blevet behandlet på den måde, kommer han næppe igen. Og det er jo dog det, der er målet for en sagførervirksomhed. Det er de klienter, „der kommet igen”, der danner den egentlige basis i en sagførerforretning.

[…]

Dagligt liv på kontoret.

Det daglige liv kan ofte være trælsomt. Livet er fuldt af petitesser, og sagførerens er det også. Det kan være svært at interessere sig for klienternes små ting. Men det er nødvendigt. En af mit kontors allerstørste klienter stammer fra en af vore store forretningsfolk, og vor tilknytning til ham var en lille sag om 50 kroner, hvor forretningsmanden var gået „i bøtten”. Kontorets behandling af denne sag skaffede os hans bevågenhed og derigennem indtægter, der årligt beløber sig til mange tusinde kroner. Ofte synes De, at De udfører budtjeneste, men det skal De tage med overlegenhed. Gå selv rundt i begyndelsen —i stedet for at telefonere — på embedskontorer og andetsteds — på tinglysningskontorer, i skifteretten, på andre sagføreres kontorer, på forretningskontorer. Lyt og se med store ører og åbne øjne. Skaf Dem bekendtskaber på de offentlige kontorer. Det lønner sig senere. Husk, at alt skal gøres. Hvis De ikke gider gøre det, må chefen gøre det. De vil have gavn af det senere i livet, at De kender alt til bunds i daglig forretningsgang. De vil ofte senere bære Dem tåbeligt ad og gøre det svært for Dem selv, når De ikke ved, hvorledes dagliglivets foreteelser ordnes.