De oversete tyske herreskræddere
Italien, England og til dels Frankrig og Spanien er kendte for at huse herreskræddere, Tyskland i minde grad, skønt landet rummer flere dusiner. Jeg gætter på, at der er omkring 50 herreskræddere i landet med de 80 mio. indbyggere. Jeg tror, at kun Italien har flere herreskræddere, evt. England. England er jo kendt som det skræddersyede jakkesæts moderland, men der er meget få herreskræddere, så snart man forlader London. Til forskel fra Tyskland, som har herreskræddere spredt over hele landet.
Jeg har fulgt tyske herreskræddere i mange år, og jeg har som bekendt bestilt nogle habitter hos Volkmar Arnulf, der – hvis man kan lave en sådan kåring – er Tysklands fineste herreskrædder. Men der er mange andre muligheder end Volkmar Arnulf, og flere af dem, er jeg overbevist om, vil kunne levere jakkesæt i samme klasse, om end få helt kan eller vil matche Arnulfs niveau.
Det gælder fx de to erfarne herreskræddere, jeg besøgte i Frankfurt, og det gælder Kathrin Emmer, der har stået i lære hos Arnulf.
Dog skal man også se sig for – som i Danmark, fristes jeg til at sige. Problemet er, at den regulære skoling, som tyske herreskræddere fik ind til 1970’erne, ikke længere er til stede. De har stadig et læresystem med prøver. Men der ikke en garanti for, at tyske herreskræddere behersker alle basale tilskærings- og syteknikker, specielt hvis man besøger en af de unge.
Uddannelse er ikke alt, det er rigtigt. Man kan gå til en teknisk set fremragende herreskrædder, men er han ikke serviceminded, bliver slutresultatet med den ok-dygtige herreskrædder, der er serviceminded, måske mere tilfredsstillende.
Og så er der også situationen, hvor den rette mand med den rette indstilling har lært faget helt selv. Jeg har eksempelvis fidus til Sven Krolczik i Kassel, der er fuldstændig autodidakt.
Når det er sagt, er herreskrædderi et sandt håndværk, der normalt blomstrer ved mesterlære, skoling og en hulens masse erfaring. Det kommer man ikke uden.
Forarbejdning vs tilskæring
Man kan ikke forvente samme grad af håndsyning i en tysk habit som i en italiensk. Til gengæld går tyske herreskræddere generelt mindst ligeså meget op i tilskæring og tilpasning undervejs.
Tysk skrædderi har traditionelt stået i modsætning til italiensk. Mappina-folder ved skulderspidserne og den slags har man anset som dårligt håndværk og manglende omhyggelighed. Volkmar Arnulf, opdagede jeg, går til ekstremer og presser de håndsyede revers flade, så de ikke ruller det mindste.
Det glatte, tyske look skal ikke nødvendigvis ligestilles med tykke, kraftige indlæg i jakken. Mit traditionelle Savile Row er afgjort stivere end mine jakkesæt fra Arnulf. Men mere indlæg i jakken end hos syditalienske skræddere, er der trods alt.
Hvem skal man vælge?
Jeg kan desværre ikke anbefale specifikke herreskræddere, foruden Volkmar Arnulf, for de fleste kender jeg kun fra nettet eller evt. et kort besøg i deres butik og værksted. Jeg kan have nogle fornemmelser på den baggrund, men du må selv tjekke den pågældende skrædder ud, hvis du er i den by, han eller hun holder til i. Det gælder også, hvis du vil have en pris. Generelt er tyske skræddere rimelige i prissætningen.
44 tyske herreskræddere
Nedenfor følger link til 44 tyske herreskræddere. Mange er rene skrædderier, nogle er butikker, der også tilbyder klassisk herreskrædderi.
Du skal være meget velkommen til at gøre opmærksom på en herreskrædder eller flere, jeg skulle have glemt.
Maximilian Mogg i Berlin er en ung skrædder som – synes jeg – virker spændende. Jeg har overvejet om man skulle tage turen sydpå og se hvad han har at byde på.
Han er bestemt et besøg værd. Jeg har mødt ham nogle gange, og han er meget dedikeret. Jeg tror, han har planer om at tilbyde rigtigt skrædderi. Indtil videre er det målkonfektion/made-to-measure, han tilbyder.
Ah, jeg troede faktisk han var gået “all-in”.
Spurgte ham, og hele hans “bespoke” offering ryger videre til Solomon Browne. Så forstår jeg bedre min egen forvirring.
Man kan vel næsten tale om de grundkulturelle og historiske træk i skrædderiet. Tyskerne med deres ordentlige, lydefri og ukrøllede jakkesæt taler ind i hele “ordnung muss sein” devisen. Hvorimod italienernes mere flamboyante brug af detaljer stemmer overens med deres mere livsnydende kultur.
Hvis vi ser på tilgangen til bildesign og ingeniørarbejdet bag Mercedes-Benz og BMW op imod Ferrari, Lamborghini og sågar Fiat og Alfa-Romeo, så skinner de to landes kulturer også klart igennem her. Selvom mange af de italienske biler i dag bliver produceret med tyske dele, så skal vi ikke langt tilbage før en Lamborghini så rasende godt ud på en plakat, men var et rædsel at fører og ville ikke starte halvdelen af tiden.
Ja, det er fristende at se på skrædderiet med klicheerne om de to kulturer. Sagen er bare, at det faktisk synes at være en god forklaringsmodel – tysk skrædderi er præget af en ingeniøragtig tilgang, italiensk af en mere kunstnerisk.
Hei Torsten,
Takk for mange interessante temaer, og spesielt om dagens tyske skreddere.
For snart 20 år siden fikk jeg laget dress/jakkeset hos både den dansktalende Tom Reimer og Karl-Friedrich Brucker i Hamburg. Tom Reimer var italiensk/napolitansk inspirert. Jeg var ikke klar over at Tom ikke lenger hadde sitt skredderi på Mittelweg 117, kanskje du kan få et intervju med ham? Bucker var vesentlig eldre og ble pensjonert 2010.
Tak for ordene, Truls.
Jeg ved ikke, hvad der er sket med Tom Reimer. Jeg blev overrasket over, han ser ud til at være lukket. Jeg oplevede, han var ret veletableret. Det må være sket for nylig. Jeg kan prøve at kontakte ham.