En butterfly må have selskab
Mr X, som vil være mange læsere bekendt, siger “aldrig sløjfe uden vest, hvis du er i et enkeltradet jakkesæt”. Tanken er, at skjortestolpen med knapper må dækkes nogenlunde. Det almindelige, lange slips gør, men ikke en butterfly, hvorfor den må hjælpes af en vest eller overlappet i en toradet jakke.
Jeg er sympatisk over for princippet. Hvorfor skilte med skjortestolpen? Der kan være noget råt over den. I en smoking skjuler man enten knapperne foran eller gør bevidst et nummer ud af dem ved at indsætte løse brystknapper.
Da vesten gled ud
Historisk er der dog ikke entydig støtte for princippet. Man finder flere foto fra 1930’erne, 1940’erne, 1950’erne og 1960’erne, hvor Hollywood-stjerner og andre kendere bærer en butterfly med en enkeltradet jakke, enten en habitjakke eller en sportsjakke. Jeg tror, forklaringen er, at i takt med vesten begyndte at glide ud i 1930’erne, fortsatte flere med at bruge butterfly. Den begyndte først sin deroute i 1960’erne, hvorefter langslipset næsten er alene er blevet brugt. Så der er en periode på 30-40 år, hvor der har udviklet sig en lille tradition for butterfly uden vest, som strider mod en anden (Mr X’), hvor man har set butterflyen i selskab med vest (1920’erne og før).
Brug af butterfly
Hvis vi lader den lille tvist om vest ligge, følger brug af butterfly samme principper som slips, vil jeg mene. Det gælder farver og mønstre og kombination med tøjet i øvrigt.
I nærværende tilfælde bærer skjorten blå-røde striber på hvid baggrund. Butterflyen er blå med rød-hvide Macclesfield-mønster. Skalaforholdet i skjorte- og sløjfemønster er desuden harmoniseret. Lommetørklædet i brystlommen spiller farvemæssigt med. Den koksgrå, skræddersyede habit (Firenze) af en engelsk vintagevare danner rammen. Stilen er nedtonet og egentlig slet ikke i samklang med den mere lystige, kulørte brug, som har præget brugen af jakkesættet de seneste par år – når folk endelig har været i det.
Min “teori” er ikke historisk betinget, men blot baseret på min personlige æstetik!
Ligesom ideen om at sløjfen aldrig skal være bredere end bærerens øjne.
David Niven billedet understøtter denne IMO
Det er altid godt at finde bundklang i historiske referencer, når man arbejder med tøj, der har en lang historisk tradition. Dog skal man også huske, at selv disse traditioner var nye og vilde ideer på et tidspunkt. De engelske dandyer blev latterliggjort i starten af 1800-tallet for deres til tider for stramme pataloner. Satiretegninger viser nogle situationer, hvor de ikke kan bukke sig ned og alle deres lommeure op. Ligeså blev jakkesættet gjort til grin i midten til slutningen af 1800-tallet for at være en dagspyjamas, da diplomatfrakken og jaketten var at foretrække blandt de ældre borgermænd.