
Dagens metalløse skjorte
De fleste klarer sig med almindelige påsyede knapper på deres daglige skjorte. Selv manchetknapper er blevet sjældne. Det er normalt kun engelske forretningsforbindelser, man en gang imellem ser dem glimte på.
Tidligere var der flere typer løse metalknapper, ofte med perlemor, man måtte håndtere for at få skjorten til at virke standsmæssig.
Halsknap og nakkeknap

Før en påsyet flip blev normen i 1920’erne, fæstnede man flippen med en halsknap under adamsæblet og en nakkeknap. Så godt man kunne. Hals- og nakkeknapper var notorisk drilske.
“Flippen var begyndt og genere mig. Pine mig. Som det torturapparat den var i de år. Jeg kom til at tænke på min første flip — den jeg havde haft på til konfirmationen. Det var en enkeltflip … med to knæk foran … to knæk der dannede en V-formet åbning som skulle give plads til adamsæblet. Jeg havde vendt nakkeknappen den forkerte vej; og mens talerne fortalte mig at jeg havde mistet en ædel mor, sad kraveknappen og åd mig i nakken som et lille kødædende dyr. Da jeg endelig kunnevære bekendt og forlade selskabet, styrtede jeg ind på mit værelse, rev flippen af, og konstaterede, ved hjælp af to spejle, et lille blødende sår,” skriver Soya erindringerne Sytten (1962). Tiden er begyndelsen af 1900-tallet.

Man kan stadig benytte løs, stiv flip på smoking- og kjoleskjorter. Gør man det, får man selv fornøjelsen at prøve kræfter med hals- og nakkeknapper.
Brystknapper

Brystknapper anvendes med et stift skjortebryst. Tre styks er typisk, men den afhænger af stil – på kjoleskjortens bryst nøjes man i reglen med en eller to. Højde og drøjde spiller også ind. Den store mand må have flere knapper, fordi fronten er længere.
Manchetholdere

Løse, stive manchetter var også udbredt en gang. Man fæstnede dem til skjorteærmet med en klemme.
De løse flipper og manchetter betød, man ikke behøvede at kassere selve skjorten, når flipper og manchetter var slidte.
Ærmeholdere

Man kunne fæstne ærmeholdere om overarmen, hvis man ikke var i jakke. Man ser det i filmkarikaturen af bogholderen eller bankassistenten, der sidder jakkeløs i vest foran en pult og ordner regnskaber, mens ærmeholdere trækker hans manchetter op ad armen, så de ikke kommer i vejen.
Man kunne også bruge ærmeholdere, hvis man som mand stod i køkkenet.
Ærmeholdere kunne også signalere, at skjorten havde for lange ærmer, fordi den var købt ready to wear. Så borgermanden var forsigtig med at benytte dem.
Manchetknapper
De løse manchetknapper er vi mere fortrolige med. De ovale i guld og med en lille lænke imellem er som bekendt default.
Skal knapper matches?
Spørgsmålet, om de knapper, man benytter sig af, skal matches, dukker naturligt op. Jeg mener, at slægsskabsprincippet er mest smagfuldt. For eksempel bør man lade være med at blande sølv og guld, dog skal guldet ikke være et sæt i nøjagtigt samme design. De enkelte knapper bør have et selvstændigt præg.


Skriv et svar