Den glemte mester
Man må leve med glemslen, også kendte mennesker. Skræddersvenden Robert Planck, der sidst i 1800-tallet drog fra Roskilde til London og blev et stort navn på Savile Row og i herremoden som sådan, er i dag glemt. Jeg havde da ikke hørt om ham, og når jeg som insider har været uvidende om hans eksistens, må glemsel være et rimeligt ord.
Den 16. maj 1949 opsummerer Roskilde Amtsavis bysønnens liv og levned i en nekrolog:
“Modejournalist med Verdensry død i sin Fødeby, Sct. Jørgensbjerg
ROSKILDE En modejournalist med internationalt Ry, Korrespondent Robert Planck, er død i sin Fødeby, Sct. Jørgensbjerg i en Alder af 68 Aar.
Han havde i det sidste Aars Tid lidt at en haabløs Sygdom, uden at han selv vidste noget om, hvad det var han fejlede. Endnu ved Paasketid var han dog ved saa godt Helbred, at han sammen med nogle Venner kunde foretage en Rejse til Sverige.
Robert Planck var født paa Sct. Jørgensbjerg den 7. Juli 1880. Som ung Mand rejste han til London, og det faldt i hans Lod som fremragende Modejournalist at være med til at skabe Moder, der satte deres præg Herretøjet over store Dele af Verden. Han begyndte i London som Tilskærer. Senere startede han et Blad for Herremoder, som fik stor Udbredelse, Saaledes udkom det bl.a. paa japansk. Derefter knyttedes han til det store amerkanske Tidsskrift Esqira [Esquire] som Modekonsulent, hvorved han fik Indflydelse paa Herremoden i Amerika. Han arbejdede paa at gøre Herretøjet mere bekvemt, og han skabte mange Modeller, som Mandfolk Verden over befandt sig vel i. Da han engang var paa Besøg i sin Fødeby, saa han et Tørklæde hos en gammel Dame, som han fandt saa velegnet, at han lancerede det i London, hvor blandt andre den daværende Prins af Wales benyttede Ideen. I Slutningen af 1939 vendte Robert Planck tilbage til Roskilde, hvor han først boede i Asylgade og senere i Smedegade 13.”
Ellers er det primært i B.T., man hører om Robert Planck. Signaturen Greven af Saksen, journalist Kai Berg Madsen, medforfatter til Klæder skaber folk, bruger ham ofte som kilde i 1930’erne og 1940’erne, når han som avisens herremodejournalist skal fortælle læsere, hvor herremoden står og er på vej hen.
Rigtig brug af kjolesæt og smoking
Greven af Saksen beretter blandt andet, hvordan Robert Planck ser på kjolesæt og smoking:
“I Interview med B.T. fortalte Robert Planck for kort Tid siden, at Kongen i Embassy Club i London havde fremsat nogle Udtalelser om. hvad han ansaa for den korrekte Paaklædning ved forskellige Lejligheder. I et Brev til mig gengiver Robert Planck nu denne Samtale Ord for Ord, og det vil sikkert også interessere Kobenhavnere at høre, hvorledes de skal opføre sig for at blive regnet for korrekte i Aaret 1937.
Kongen sagde:
– Armbaandsur til Kjole? Jeg mener Nej … og dog er der jo mange, der gaar med det!
– Hvorrnaar skal man bruge blød Silkekjorte, blød Flip og sort Slips i Forbindelse med Smoking?
– Hjemme, ja … ude, nej!
– Hvornaar man bruge Kjole, hvid Vest og hvid Sløjfe?
– Ude paa Restauranter etc. — naar der er Damer til Stede. Hjemme, selv naar der er Damer til Stede, nej!
– Hvornaar skal man bruge Smoking, stift Kravebryst, Knækflip og sort Vest?
– Naar der er Damer til Stede ved en Fest Hjemmet!”
Kongen/Planck mener således ganske interessant, at man bør bruge hvid sløjfe med sin smoking, hvis man er i byen og sort vest med kjolen derhjemme. Det skal nok forundre en sartorialist eller to i dag – men sådan var det!
Den altdominerende engelske herremode
Den første artikel, jeg er er stødt på i en dansk avis om Robert Planck, er fra 1925. Han er på besøg fra England for at tale om farver i tøj på Teknologisk Institut. I Jylland-Posten kan man læse, at Politiken benytter lejligheden til at spørge ham om, hvordan “den alt dominerende engelske Herremode” egentlig opstår. Robert Planck har en lidt overraskende, men overbevisende, forklaring, synes jeg.
“Den dikteres ikke som i andre Lande af Skrædderne, men, saa mærkeligt det end lyder, af den Enkeltes personlige Smag og ønsker. Englænderne er Individualister, og det vilde blive betragtet som en Fornærmelse, hvis man dikterede dem noget, ogsaa en Mode. Den engelske Herremode, dvs. Overklassens Maade at klæde sig paa, kommer til Verden paa følgende Maade: Mesterskrædderne i London, et halvt Hundrede Stykker, samles hver Fredag til Raadslagning omkring et stort Bord. Her forelægger og diskuterer vi saa de forskjellige Bestillinger, der i Ugens Løb er indgaaet fra de forskjellige prominente Personer, og som alle er baseret paa bestemte personlige Krav og Ønsker. Alligevel er der altid en vis Overensstemmelse mellem de forskjellige Bestillinger, og paa Basis af disse udfærdiger og udsender vi saa Modetavler, der altsaa er en Strømpil for Tendensen inden for Overklassen, hvad Klædedragten angaar. Vi udsender over 100 saadanne Modetavler om Aaret,” siger Robert Planck.
Berlingske Tidende benytter også Robert Planck. Det stadigvæk diskuterede spørgsmål, om man kan bære brune sko med sin blå habit, skal besvares. Robert Planck er forbeholden.
“Man bliver måske smart i tøjet” med brune sko til blåt, “men ikke velklædt,” siger han.
Mere Robert Planck
Min jagt på skræddersvenden fra Roskilde fortsætter. Det kan jo blandt andet være, at han har slægtninge, der kan føje oplysninger eller ligefrem løsøre til historien om den store, glemte mand. Han havde vist ikke selv børn, men en søster havde, noterede jeg.
Skriv et svar