
De rette proportioner
Tøjet skal passe. Det er fundamentet. Men det skal også flattere, charmere. Proportionerne skal være harmoniske.
Sidstnævnte aspekt er alt for overset, når folk taler om skræddersyede jakkesæt. De bliver igen og igen solgt på, at de passer, sidder godt. Og det gør de i reglen, hvis skrædderen er kompetent og samvitttighedfuld. Men skræddersyede jakkesæt kan meget mere end den gode pasform. De kan figurdanne på en egen, individuel måde, som stort set er fraværende i konfektionen, fordi man der efterligner hinandens grundmønstre i håbet om at tale til tidens forbruger.
Man ser visselig også tendenser til kopi inden for skrædderi. Det napolitanske snit med bløde, afrundede skuldre, tyndt indlæg og åbne fronter er ved at blive en kliché. Men også Savile Row lider under kopitrangen, der gør forskellen mellem skræddere for lille.
“Hallo, hvor skrædderens egen vision henne?” fristes man til at spørge.
For det er altså en potentiel fordel ved skrædderi: Man får ikke bare en jakke, der teknisk passer, men potentielt også en jakke med en helt særegen figur, baseret på skrædderens egenudviklede system, hvor han kombinerer erfaringer og systemer, han har lært hos andre skræddere, med et personligt, æstetisk blik.
Fire skræddersyede jakker
Jeg vil demonstrere det figurdannende aspekt, proportionerne, med fire jakker fra fire forskellige topskræddere.
Jakken har forlængede, lige skuldre med en robust rouleau ved spidsen. Brystet er fyldigt og understøttet med et solidt indlæg, reverset normalt i højde og bredde og smule rundet på ydersiden, lukkepunktet i moderat højde, lommerne placeret højt, skørtet nederst er let, lige afskåret.
Jakken har bløde, naturlige skuldre uden rouleau. Brystet er fyldigt, reverset normalt i bredde og højde, men (usædvanligt) let udhulet på ydersiden, lukkepunktet lavt, lommerne placeret lavt og skørtet nederst afrundet i en blød bue.
Naturlige, lige skuldre med blød rouleau ved spidsen. Moderat fyldigt bryst, normalbredt revers med lige ydre kant, højere lukkepunkt, højere placerede lommer, relativt lukket skørt med let afrunding nederst.
En smule vatterede og forlængede skuldre, fyldigt bryst, normalt revers, dog presset fladt, lukkepunkt og lommer i moderat højde, og let og relativt lige åbning af skørt.
Opsummering
Forholdet mellem skulder, revers, brystparti, taljering, lukkepunkt, lommer og frontskørt regulerer således jakkens proportioner.
Der er andre betydningsfulde komponenter, fx ærmernes form og vidde og det generelle forhold mellem jakkens bredde og længde. De førstnævnte komponenter er dog de typiske komponenter, man leger med, hvis man arbejder med en jakkes proportioner.
Hvilken jakke er bedst proportioneret?
Til forskel fra pasform, “fit”, som kan anskues skrædderteknisk og tilnærmelsesvist objektivt, er de rette proportioner langt mere diskutable. Smag og behag kan og skal sætte sig igennem, hos skrædderen og hos kunden. I den forbindelse har man billeder i baghovedet, man sammenligner med, når man bedømmer en skrædderjakke. Nogle lægger vægt på en engelsk tradition, andre på en syditaliensk. Nogle foretrækker en tydelig (og tryghedsskabende) genkendelse, andre tiltrækkes af et tydeligt særegent snit.
Den grå jakke ovenfor er det klareste eksempel på et meget særegent snit, synes jeg. De tre andre er mindre kontroversielle, men stadig distinkte med hver deres fortolkning af “skarp”, “afslappet”, “formel”, “tyngde”, “ungdommelig”, “moden”, og hvordan man nu ellers kan betegne en given jakkes proprotioner.
Selv pendler jeg mellem jakkerne efter humør og nyder vel i sidste ende forskelligheden, som skrædderne tilbyderne. Min bedre halvdel foretrækker den brune jakkes proportioner, kan jeg dog bemærke.
Buksernes indflydelse

Det skal med, at bukserne influerer det samlede billede. Smalle eller brede, lige eller tragtformede – bukserne påvirker habittens fremtoning, proportioner.
Vigtigt er her volumeforholdet mellem jakke og bukser. Nogle gange er jakken stor og bukserne relativt smalle (se Sean Connery i James Bond), andre gange er jakken relativt lille og bukserne relativt store (se Hertugen af Windsor). Hvilket forhold mellem top og bund er mest harmonisk? Det kan vanskeligt besvares, for så vidt at tidens smag sætter nogle rammer. Mellemkrigstidens forkærlighed for kombinationen af en lille jakke og meget vide bukser, forekommer svær at bære i dag. Eller hvad?





Skriv et svar