• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Ny blazer – ny stil

30. januar 2025, af Torsten Grunwald

skræddersyet blå blazer

Øjnene der ser

Historisk betragtet er en blå blazer med grå bukser mindre formel end en habit. Messingknappernes reference til søværnet, sportsklubber og skoler gør dog, at det moderne blik kan få tanken, at blazerstilen er mest formel.

Det er den ikke, kan ikke være, hvis man er connoisseur. Blazeren med slips (gerne stribet) og mellem- til koksgrå benklæder er “friday casual”, hvis man har gået i jakkesæt mandag til torsdag.

Den er også drinktøjet i baren på hotellet, påklædningen, man slapper af i med forretningsforbindelser.

Sådan var det. Jeg ved, at nutiden er mere broget.

Nedtonet eksemplar

Blazeren her er nysyet. Jeg ville et så nedtonet eksemplar som muligt. Stoffet er den groveste hopsack, jeg kunne finde, og den marineblå farvenuance umættet. Messingknapperne er reduceret til fire styks, to foran, en på hvert ærme. Jeg havde blandt andet skuespiller og advokat Bendt Rothes blazer i tankerne.

Whipcord er den perfekte kompagnon, hvis det er den formelle stilart med mellem- eller koksgrå bukser, man er ude efter, og hvis blazerstoffet er en grov hopsack.

Gå-i-byen-jakke

Blazerens uformelle potentiale får lov at udfolde sig med jeans. Kombinationen med en blå skjorte og sorte sko har et stykke tid været min favoritløsning, hvis jeg har været i byen om aftenen.

I nærværende tilfælde benytter jeg den nye blazer med et par Lee-jeans, der har en smule svaj, og et par glatte, sorte Oxfordsko.

Kan man det?

Jeg synes det. Stilens mørke bliver en uformel højtidelighed, der gør sig godt om aftenen, og samtidig taler stilen ind i tiden, og jeg ser, at tøjdelene kompleterer hinanden gennem farver og tekstur.

Det er mit jakketørklæde med Kierkegaard-motivet, jeg har på, til orientering. Jeg kommer formentlig til at lave et genoptryk, da jeg løbende har fået forespørgsler på det. Giv lyd, hvis du er interesseret.

Share

Skrevet i: Blå blazere, Sportsjakker Tags: blå blazer 4 kommentarer

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Steen Schøn skriver

    30. januar 2025 kl. 17:10

    Jeg har muligvis sovet i timen, men hvor har du fået syet den henne, Torsten? 🙂

    Besvar
    • Torsten skriver

      30. januar 2025 kl. 17:20

      Det har du ikke, Steen. Det er min diskrete skrædder 😊

      Besvar
  2. Michael Andersen skriver

    2. februar 2025 kl. 14:06

    Flot mand. En navy blazer risikerer at kede, men her sker noget. Og omvendt de gyldne knapper der kan blive for meget under danske forhold, er perfekt i udformning og dosering.

    Teksturen er interessant, men som billederne antyder kunne man måske godt blive lidt bange for at fnug og hår sætter sig godt i det åbne stof. Whipcord forstår jeg bedre nu. Det kunne være interessant at vide mere om stofvægt og fabrikant.

    Jeg har personligt undgået navy blazer’en, da jeg ikke synes den gør nok for mig, måske pga. mit sådan relativt store hoved med tendens til vinterbleghed som navy-farven fremhæver, et problem der ikke opstår med varmere farver og mønstret jakkestof. Om et bredt revers, stoftekstur, velvalgt slips og Club blazeren’s detaljer er nok til at ændre på det, er mig uvist.

    Besvar
    • Torsten skriver

      2. februar 2025 kl. 14:53

      Hej Michael. Det er rigtigt, at teksturen har det med at fange fnug og støv. Klædebørsten må findes frem! Jeg ville ikke være bange for blåt – den klæder stort set alle. I stedet for hvid eller blå skjorte, kan man fx vælge flødefarvet.

      Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Huller i garderoben

Der er huller i garderoben. Også hos Den velklædte mand. Her er 5 styks beklædning, han planlægger at erhverve sig for at fylde hullerne ud.
Læs mere

Min perfekte skjorte

Den velklædte mand har over årene været igennem over 100 skræddersyede skjorter fra forskellige skjortemagere. Den erfaring har gjort, han nu har 5 præcise ønsker til sin perfekte skjorte.
Læs mere

Fire forandringer på min vej i klassisk tøj

Den velklædte mand har været på afveje og fundet hjem igen. Her er fire af hans fejltrin.
Læs mere

A.D. Sartoria – test af jakkesæt MTM – del 2

Den store dag var oprunden. Vi så forbi A.D. Sartoria i Lille Strandstræde i København for at evaluere resultatet af et jakkesæt made to measure.
Læs mere

Harmonisk brug af herresko

Skomodeller dur med noget tøj og med andet ikke. Kan man fx bære loafers til et jakkesæt? Og hvad med brune sko til en marineblå habit? Den velklædte mand forklarer, hvordan du skal bruge sko og tøj, så udtrykket bliver harmonisk.
Læs mere

Ukendte engelske tøjmærker

England overrasker. Den velklædte mand har fundet 10 mindre mærker inden for herretøj og tilbehør, som du næppe kender. Alle er Made in England.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 6

Har dine bukser nok benvidde? Mange 5-10 år gamle bukser ser alt for smalle ud i dag. Pitti Uomo-messen sætter situationen på spidsen. Der dyrkes benklæder med volumen. De sidste 30 foto fra Firenze.
Læs mere

Forbudt og godkendt sommertøj

Sommertøj, du skal undgå, og sommertøj du skal gå i. Den velklædte mand leder dig igennem varme dage, uden du svigter den gode stil.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 5

Hvorfor du roligt kan bære hvide bukser uden at ende som en modejunker og anden læring fra Firenze.
Læs mere

Massimo Dutti – inspektion af ny butik

Massimo Dutti har netop åbnet en butik i København. Mærket har et ry for at levere sofistikeret herretøj til en meget venlig pris. Vi så forbi for at undersøge og prøve tøj fra sommerens sortiment og nå frem til en konklusion.
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Torsten til Gant – test af Oxfordskjorte og andet tøj
  • Lars til Gant – test af Oxfordskjorte og andet tøj
  • Torsten til Gant – test af Oxfordskjorte og andet tøj

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026