
Fra kostume til dragt
Der er en grænse mellem kostumer og udklædning på den ene side og smag og ægte stil, hvor mand og tøj er harmonisk forbundne, på den anden. Hvor den grænse nøjagtig går, er svær at sige.
Mange mænd et sted som Pitti Uomo er på den forkerte side af grænsen. Beskeden erfaring, kommercielle interesser for at promovere et tøjmærke og et forsøg på at fange omgivelsernes opmærksomhed gør, det går galt.
Helt nyt tøj er et typisk problem. Hvis tøj ser ud, som om det netop har forladt en butik, lever det et eget, afsjælet liv. Ejermanden må erobre det og tilføje krøller og patina, før tøjet begynder at ligne en menneskedragt.
Dårlig pasform isolerer ligeledes en påklædning fra ejermanden og giver den kostumets præg.
Manglende fornemmelse for de traditionelle kombinationer af farver og mønstre generer også. Kontraster må blidgøres med harmonier. Enkeltdelene må tillige udgøre en helhed.
Svigtende blik for teksturer og de små virkninger, som en flanneluv eller en sildebensvævning udsender til forskel fra en almindelig twillvævning, er ligeledes et element, der kan gøre tøjet til mere kostume end dragt.
Manglende forsigtighed med tilbehør er tillige en typisk faldgrube.
Når mænd behersker ovennævnte aspekter, er der til gengæld et sartorielt gilde.
Den bedst klædte
De fantastiske fire er blandt mine helte på Pitti Uomo. Tre af dem er der alene for fornøjelsens skyld, den fjerde har en aktie af en art i tøjbranchen.
De fantastiske fire spankulerer om i skræddersyede klæder og håndsyede sko, det meste fra håndværkere i Rom, forstår jeg. Tøjdelene har patina, de sidder godt og er sat sammen med smag, som er 80 procent tradition og 20 procent fantasi.

Livius ovenfor er min favorit i år, den bedst klædte, jeg så i Firenze. Det går ikke på, jeg følger nøjagtigt samme stil selv. Eksempelvis går jeg ikke med hat.
Men efter mine begreber, jf. indledningen, er vi vidner til en indsigtsfuld, fintfølende dialog med den klassiske herremodes tradition.
Og hans venner
De tre andre kan også. Den ældste signore rammer farverbrugen godt hver gang.
Og tjek de patinerede split-toes og dobbeltbrugen af tørklæder, som den korpulente herre har i spil.
De fantastiske fire i samlet flok.
Godt, de findes.




Skriv et svar