
Den tunge arv
Forskellen mellem en mørk koksgrå habit og en helsort er som forskellen mellem dag og nat, eller mere præcist: hverdag og fest.
Sådan er det inden for klassisk herretøj. En lille visuel forskel er tit en stor betydningsmæssigt.
Hvad angår en helsort habit, har rollen som søndagstøj, “stadstøj”, for almuen i 1800-tallet og frem til 1920’erne præget dens status.
“Han havde et udmærket sæt stadstøj, der kun blev brugt ved festlige lejligheder. Det var af sort vadmel, ikke luvslidt, rent og godt børstet; gode blanke støvler og en ny kasket,” kan man læse om en landstryger på Vejleegnen i et tidsskrift fra 1908.

I solidaritet med almuen klædte engelske socialister og labourfolk sig sidst i 1800-tallet i helsorte jakkesæt. Det var en tradition, som først ebbede ud i partiet i 1950’erne.
Tory’er, de konservative, reserverede helsort til aftentøjet, det vil sige kjolesæt og smoking. Om dagen bar de marineblå, koksgrå og brune habitter.
Se, der er nok ikke andre end Den velklædte mand og tilsvarende historisk fordybede connaisseurer, der har den sorte habits rolle som almuens stadstøj i baghovedet. Men historien er uden tvivl med til at forklare, hvorfor man i dag ikke ser helsorte jakkesæt på mainstream-politikere og forretningsfolk i Occidenten.
Med hippier og ungdomsoprøret i 1968 vaklede herretøjets traditionelle hierarki rigtignok. Musikere benyttede en sort habit som rebellens rekvisit. Designere og arkitekter fik i 1980’erne og 1990’erne en faible for den sorte dragt. På sin vis uddybede disse aktører dog bare den sorte habits rolle som stadstøj. Den er ikke blevet almindeligt udbredt dagtøj, men er stadig undtagelsen og en slags begivenhedstøj.
Sådan style’r man en sort habit

I og med en sort habit er undtagelsen og har en historie som stadstøj, synes jeg, man også skal bruge den med en vis esprit, åndfuldhed. Man skal ikke forsøge at anvende den som en almindelig habit, men gøre et nummer ud af den.
Illustrationen ovenfor er en god lille guide. I alle tre tilfælde pointerer tilbehøret et individuelt, opvakt greb om den sorte habit.
Begravelse
Den sorte habit er kendt som den helt rette begravelsestøj, og det er den. Hvis man skal være meget engelsk, overgår en sort jaket med vest en sort habit i korrekthed ved en begravelse. Men lad den engelske arv hvile.
I stedet vil jeg mene, at en marineblå eller mørk koksgrå habit er fuldstændigt i orden til en begravelse, hvis man bare benytter en hvid skjorte, et sort slips og sorte sko med den. Det sorte slips er nøglen og markeringen, der forvandler dagligdagens mørke habit til begravelsestøj.
Med andre ord, skal det ikke være en begravelse forude, der er årsagen til, man går ud og køber en sort habit.
Fest og humør skal være drivkraften.
At man så også vil kunne bruge en sort habit til en begravelse, gør den blot yderligere bevendt.


Gode betragtninger.
Det eneste i min optik nutidige vellykkede eksempel på hyppig brug af sort habit er Lex Fridman, Amerikansk computerspecialist og podcaster. Jeg vil gå så langt til at sige at sort harmonerer med hans kropslige og mentale konstitution.
Jeg vil aldrig selv benytte sort habit andet end til netop begravelser, som desværre bliver hyppigere. Mere specifikt har jeg kig på Charles Tyrwhitt’s sorte habit der kan fås i lang jakkelængde og klassiske buksebredde. Med rabatkode på 30% er prisen 2300,-
Sort er meget et mentalt spørgsmål, enig. Flere kvinder end mænd synes at dyrke stilen.
Ja, langt flere kvinder dyrker sort, herunder nylonstrømper evt. langskaftede støvler.
En kvindelig bekendt fortalte mig hun gik sort fordi farver var svært. Jeg havde faktisk svært ved at fortælle hvad hun skulle gøre, da der ikke synes at være de samme farvetraditioner at læne sig op af som kendes fra herrebeklædningen. Men jeg foreslog at kombinere med mørkegrøn/oliven til en start.
Interessant artikel om det gamle stadstøj. Jeg ved ikke, om det også gjorde sig gældende for danske forhold, men i mange lande var det sorte tøj også forbundet med ydmyghed og mådehold. I Danmark kopierede vi hollændernes klædedragt i en årrække omkring starten af 1600-tallet, hvor alt lige fra byggestil til tøj skulle være nederlandsk. Den tunge protestantisme og dets afstandstagen til Rom fordrede også ydmyghed i tøjet og på mange malerier af de hollandske renæssancekunstnere ser vi folk i mørke/sorte dragter med hvid kniplinge krave og sort hat. Den danske præstekjole er ligeledes sort.
Det er også en af årsagerne til, at de strengt ortodokse jøder går i de sorte klæder, da det udstråler ydmyghed og uniformitet (man skal kun kunne genkende hinanden på ansigtet, aldrig på tøjet).
Godt perspektiv. Jakkesættet, mandsdragten, har i store træk fulgt de skinner, som pietismen lagde ud i 1600-tallet. Det gælder ikke kun helsorte udgaver, også de mørkeblå og -grå. Men kan måske sige, det helsorte tøj har rendyrket den pietistiske ånd af afsavn.